Eksperter: Fondsgave kan revolutionere den sociale indsats

BAGGRUND: Den A.P. Møllerske Støttefond høster store roser for sin store donation til socialt udsatte. Eksperter håber, fonden kan være med til at nedbryde kommunernes silotænkning på socialområdet.

Majbrit Berlau roser den strategiske tankegang bag Den A.P. Møllerske Støttefonds donation til socialt udsatte.<br>
Majbrit Berlau roser den strategiske tankegang bag Den A.P. Møllerske Støttefonds donation til socialt udsatte.
Rasmus Dahl LøppenthinCarsten Terp Beck-Nilsson

Onsdag har Den A.P. Møllerske Støttefond offentliggjort, at man over de kommende år vil donere 750 millioner kroner til at hjælpe socialt udsatte. Og det er en tiltrængt håndsrækning, mener flere eksperter, Altinget har talt med.

Fortællingen om det homogene Danmark med en stærk velfærdsstat er nemlig i opbrud, mener social-og civilsamfundsforsker fra RUC Thomas P. Boje.

“Der er nogle grupper i velfærdssamfundet, som lider – og som i stigende grad lider,” siger han.

Forskerens pointe kan illustreres ved at se på udviklingen i antallet af hjemløse herhjemme. I 2009 var der små 5.000, som var henvist til en sovepose eller herberger om natten. Sidste år var det tal steget til 6.200, viser en rapport fra SFI.

Og den brede offentlighed har fået blik for, at vi kæmper med at hjælpe vores socialt udsatte i de her år. Det så man, da Danmarks Indsamlingen i februar blev ramt af en shitstorm, fordi pengene gik til Afrika - og ikke til danske hjemløse.

Som det ser ud nu, er der intet, som tyder på, at et tv-show med indkomst i 80-100 millioner-klassen til hjemløse er på trapperne. Til gengæld kan socialt udsatte danskere nu glæde sig over en markant større gave fra Den A. P. Møllerske Støttefond. Og det har ikke overraskende vakt jubel i det sociale Danmark.

“Alle, som arbejder med sociale indsatser i Danmark, får her en virkelig stor gave. Og det er jo indiskutabelt, at den også kan komme en masse mennesker til gavn,” siger social-og indenrigsminister Karen Ellemann (V), som bakkes op af velfærdsforsker Jørn Henrik Petersen fra SDU.

 “Helt overordnet synes jeg, det er bragende godt, at der bliver sat fokus på nogle af de mennesker, som kommer i anden række i dagens samfund,” siger han.

Forvaltninger skal samarbejde
Dansk Socialrådgiverforening kan heller ikke få armene ned.

“Fonden har valgt den progressive vej ved at lægge en social investeringsstrategi og støtte forebyggelse og en helhedsorienteret indsats over for udsatte familier. Og det er vi meget positive over for,” siger formand Majbrit Berlau.

Netop Majbrit Berlaus analyse fremhæves ofte, når man taler med kilder i det sociale og kommunale Danmark: Fonden kaster ikke bare 750 millioner ud på socialområdet i blinde - man har gjort sit strategiske hjemmearbejde, hører man igen og igen.

Midlerne er øremærkede socialt udsatte. Foreninger, kommuner og andre aktører på socialområdet kan nu søge penge hos den A. P. Møllerske Støttefond inden for tre fokusområder: Hjælp af udsatte voksne tilbage på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af negativ social arv og socialt byggeri med målbar effekt.

Direktør for Socialforskningsinsititutet (SFI) Agi Csonka mener, fonden har fat i den lange ende ved at sammentænke forskellige områder. For det er en kompleks opgave at hjælpe sårbare familier.

“For de familier er der behov for en helhedsorienteret indsats, hvor man samarbejder på tværs af sektorer. Det involverer jo alt fra skoleforvaltningen til socialforvaltningen, som skal samarbejde, hvis man skal hjælpe en misbrugsfamilies barn godt afsted,” vurderer direktøren.

Det kræver en tværfaglig indsats, hvis man vil bryde den negative sociale arv og undgå, at børn af stofmisbrugere selv ender på kanten af samfundet.

“Det er en familieindsats, der skal til, for de her børn har jo den familie, også når de er 10, 15 og 25 år. Så hvis man kan rette oppe på nogle dårlige mønstre i de her familier, kan man flytte banen for nogle af de her børn og unge,” siger Agi Csonka, som pointerer, at man skal sætte ind tidligt i børnenes liv.

“De mønstre, der bliver grundlagt meget tidligt, er næsten umulige at lave om på senere hen. De svigt, socialt udsatte børn bliver udsat for, er meget svære at rette op på,” siger hun.

Silokultur bremser hjælp til udsatte
Selvom Den A.P. Møllerske Støttefond høster roser for sin strategi omkring såkaldt "helhedsorienterede indsatser" på tværs af sektorer i kommunerne, er det langt fra en ny tankegang. Socialfolk har talt om det i mere end 20 år, siger Agi Csonka, men man har haft svært ved at leve det ud i praksis i kommunerne.

“Noget handler jo om, at man stadig er organiseret i nogle siloer. Man er også i de enkelte forvaltninger meget opmærksomme på, hvor man hjemler forskellige former for betalinger, som gør, at det er svært at arbejde på tværs,” siger SFI-direktøren.

Den udlægning nikker man genkendende til i den kommunale tænketank, KORA, som påpeger, at skolefolk, psykologer, socialrådgivere og ansatte i jobcentret ikke altid er på samme frekvens.

“Kommunerne er udfordret af silotænkning og praksis - det er der ingen tvivl om. Vi ved fra undersøgelser, at selvom viljen er der, kan det være svært i praksis at samarbejde på tværs af sektorer og med andre faggrupper,” siger seniorforsker Leif Olsen.

Problemet er, at den enkelte medarbejders opgaver og målsætninger ikke nødvendigvis understøtter den sammensatte indsats, der skal til for at hjælpe skrøbelige borgere, vurderer Leif Olsen.

“En af udfordringerne kan være, at fagmedarbejdere i en afdeling bliver målt på noget bestemt, der ikke nødvendigvis understøtter de mål, man gerne vil opnå på tværs af afdelinger og forvaltninger; for eksempel at udsatte familier får det bedre samlet set,” siger han.

KL: Lovgiverne spænder ben
I Kommunernes Landsforening er man også positive over for fondens donation. Og KL støtter samtidig tankegangen om at fremme indsatsen på tværs af kommunens sektoropdeling.

"Vi anerkender, at der i kommunerne skal arbejdes med at nedbringe en silokultur, og at det derfor ind imellem er rigtig svært at få de forskellige fagligheder til at spille sammen i kampen for de socialt udsatte. Men jeg bliver også samtidig nødt til at sige, at der også er noget i rammerne, der er med til at fremme siloerne," siger kontorchef på socialområdet i KL Tina Wahl.

Hun nævner et konkret eksempel, hvor en socialrådgiver fra et jobcenter på et tidspunkt var i dialog med en udsat borger for at afklare muligheden for arbejdsprøvning. Samtidig arbejdede socialforvaltningen ihærdigt på at understøtte familien, så man ikke skulle tvangsfjerne hendes børn.

"Og paradokset var, at begge forvaltninger agerede helt efter bogen, selvom al fornuft tilsiger, at de to mål for borgerne måske lige her ikke spillede voldsomt godt sammen. Men det illustrerer, at selvom vi i kommunerne gerne påtager os en del af ansvaret, så skal Christiansborg også spille med, hvis vi skal lykkes med at skabe en helhedsorienteret indsats for borgerne," siger hun.

Og social-og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er ikke bleg for at komme KL i møde.

“Jeg tror helt klart, at der er basis for regelsaneringer også,” siger hun.

“Fordi du kan nogle gange opleve, at der faktisk er rigtig gode kommunale forvaltninger, som gerne vil arbejde på denne her tværfaglige, helhedsorienterede måde, hvor de oplever, at der er noget i beskæftigelsesloven, der spænder ben,” mener Karen Ellemann.

Indsatser skal evalueres
Hos KORA fremhæver man dog, at det ikke kun er lovgivernes snærende bånd, der skaber siloer i kommunerne; noget er også kulturelt bestemt. Og i Dansk Socialrådgiverforening opfordrer man kommunerne til at bruge fondsgaven som anledning til at gøre op med excelark-logikken på socialområdet.

“Kommunerne har et skarpt blik rettet mod budgetterne, og man kan håbe på, at den her donation kan inspirere kommunerne til at gå til de sociale problemer med andre øjne,” siger formand Majbrit Berlau.

Og i KORA pointerer man også, at den A. P. Møllerske Støttefond har åbnet et vindue for innovation på socialområdet.

“Men der er også en risiko for, at der går puljeløberi i den, hvor blandt andet kommuner løber efter fondsmidler uden tilstrækkelig eftertanke. Det er derfor vigtigt, at ansøgere og fonden i fællesskab formår at holde fokus på, at de virkningsfulde nye indsatser også skal forankres i praksis, når puljemidlerne er brugt,“ siger seniorforsker Leif Olsen.

De fondsstøttede projekter skal derfor ikke ende som små oaser i det kommunale landskab, mener Agi Csonka fra SFI.

“Vi skal sikre, at det ikke bare bliver nogle øer, men at der er den kobling til det, der foregår i kommunerne, og at den bliver implementerbar,” siger hun.

SFI-direktøren påpeger, at kommunerne ikke altid er lige dygtige til at arbejde evidensbaseret og evaluere de socialfaglige indsatser. Hun håber, at den store pose fondspenge kan gøre op med det tankegods.

“Den sociale sektor har været præget af meget projektmageri, som ikke har været systematisk evalueret og systematisk implementeret, så det er afsindig vigtigt, at det bliver koblet til den almindelige praksis, og at man har fokus på, hvad der virker,” siger Agi Csonka.

Forsker: Fond overtager statens arbejde
Tilbage står, at den offentlige sektor har fejlet, når man pludselig ser en fond træde til med så stor en pose penge. Det mener professor Thomas P. Boje fra RUC.

"Det her er et eklatant eksempel på, at vi har et velfærdssamfund, som på en række punkter ikke fungerer," siger han og uddyber.

"Nu går fondene ind på velfærdens kerneområder, som man i den traditionelle forståelse forventer, at staten løfter. Og fondene vil i fremtiden spille en større og større rolle. Det er positivt, at de sociale problemer på den måde kommer på dagsordenen, men problematisk, at der ikke er tale om generelle offentlige tiltag."

Agi Csonka fra SFI maner dog til besindighed.

“Om velfærdssystemet fejler mere nu end tidligere, er svært at udtale sig præcist om. Men man kan sige, at fondene har fået et blik for, at de kan være med til at udvikle velfærdssamfundet, og er mere fokuserede på, hvor der er nogle huller i velfærdssamfundet,” siger hun.

Majbrit Berlau ser heller ikke noget odiøst i, at Den A.P. Møllerske Støttefond nu vil gøre sig gældende på det sociale felt.

“Vi er ikke bekymrede. Det sociale område har haft stærke private aktører i 200 år, så det er vi sådan set vant til,” siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening.

Dokumentation

Den A.P. Møllerske Støttefond har onsdag offentliggjort, at man afsætter 750 millioner kroner til at støtte socialt udsatte borgere.
Pengene skal støtte indsatser inden for tre fokusområder:

1) Hjælp til at få unge og voksne ind på arbejdsmarkedet.

2) Nedbrydning af den negative sociale arv.

3) Projekter, som formår at kæde arkitekternes og de socialprofessionelles faglighed sammen i eksempelvis institutioner og socialt boligbyggeri.

Efter danske forhold er der tale om en ekstraordinært stor fondsdonation på socialområdet. Indtil nu har gaverne på trecifrede millionbeløb typisk været forbeholdt forskning, uddannelse og kultur.

Det er samtidig første gang, at lillebroderen i A.P. Møllers fondsduo sætter dagsordenen med så markant en donation. Finansieringen af operaen og folkeskolemilliarden blev således givet af den mere kendte storebror A.P. Møller Fonden.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Agi Csonka

Programdirektør, Villum Fonden
cand.phil. (Københavns Uni. 1988), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Leif Olsen

Seniorforsker, VIVE
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1993), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 1998)

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

0:000:00