Foreningen, der satte de frivillige fri og tjente kassen

FRIRUM: I skyggen af bankkrak og finanskrise overtog en gruppe frivillige i Roskilde et nedlagt skoleslagteri for at stifte noget så luftigt som et inspiratorium. I dag har idéen udviklet sig til en millionforretning, men det er alligevel usikkert, om stedet overlever.

Foto: Lars Helsinghof / Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

Et øjeblik blev der pinlig tavshed på redaktionen.

“Kan du ikke lige kort fortælle mig, hvad det der INSP! er for noget?,” spurgte fotografen, inden vi skulle på reportage i Roskilde.

Men nej. Det kunne jeg ikke lige kort fortælle. Jeg havde godt nok hørt INSP!-direktør Anni Ehlers tale om tomrumsteorien på Frivilligrådets årsmøde tilbage i november. Men jeg havde heller ikke forstået, hvad de hundredvis af frivillige egentlig rendte og lavede på et nedlagt skoleslagteri i Roskilde. Jeg var bare blevet pokkers nysgerrig.

INSP!-direktør Anni Ehlers slår en høj latter op, da jeg et par dage senere fortæller hende historien.

“Vi bliver rigtig, rigtig tit mødt med den reaktion," siger hun.

Legeplads for frivillige
INSP! er en forkortelse for inspiratorium og er et slags kreativt værksted for frivillige, får hun hurtigt slået fast i den store spisesal med langborde, skriggrønne stolper og højt til loftet i mere end én forstand. Det er her, man spiser og mødes, men lokalet bruges også til mere kuriøse indslag. Frivillige har blandt andet holdt morgencafé med mongolsk strubesang.

 

Se 80-årige Troels fortælle om dagligdagen som frivillig på INSP!. Fotograf: Lars Helsinghof

Bag Anni og foran spiseområdet rumsterer et par unge fyre rundt. De er ved at gøre plads til en koncert og giver samtidig en del af svaret på, hvad INSP! egentlig er for en størrelse.

De to drenge er nemlig en del af en gruppe unge, som har været været en del af inspiratoriet siden begyndelsen i 2011. Det var dengang, Anni og de andre voksne, ledende frivillige havde overtaget det nedlagte skoleslagteri med 9.000 kroner på kontoen og en lidt diffus plan om at skabe frie rammer for frivilliges udfoldelse. “Hvad er det værste, der kan ske?," var filosofien.

Mere konkret var idéen, at stedet skulle være et slags åbent hus, hvor mennesker kunne komme, mødes og skabe det sammen, der nu faldt dem ind. Meget lidt styring og ledelse. Rigtig meget leg og fantasi.

De lokale unge tog godt imod idéen, og flere og flere slog vejen forbi for at se nærmere på, hvad det der INSP! mon var for noget.  Og selvom Anni lagde op til fri leg, blev hun alligevel overrasket over, hvor meget de tog konceptet til sig.

“De unge overrumplede os med deres foretagsomhed. Jeg havde forestillingen om, at vi skulle være meget mere iscenesættende og sige; hvis jeg tager denne her spændende kunstner ind, så bliver I fremtidens museumsgæster,” siger hun.

INSP! er ikke en institution præget af professionelle pædagoger, og det er stedets styrke, vurderer Anni Ehlers.

“De unge sagde; Det er så tydeligt, at det her ikke er kommunen, I er ikke pædagoger, og det er et rum fyldt af tillid. Det vil sige, deres behov var ikke, at der var nogle velmenende voksne, som havde alle mulige idéer til, hvad de skulle. De unge havde lyst til at skabe det selv.”

Fra fritidsklub til Distortion
Og det har de gjort. Tilbage i 2011 købte INSP! lidt gear, fordi nogle af de unge havde lyst til at lege med produktion af lyd og musik. Der var ikke noget mål med indkøbet, det var legetøj. Men de drenge, som startede med at eksperimentere med lyd i fritiden, er i dag blevet så dygtige, at de er booket til at lave lyd til Distortion.

“Nu sender de regninger,” siger Anni Ehlers uden at kunne skjule sin stolthed over blandt andet de to drenge, der lige nu er i gang med at gøre plads til en scene.  

“De er gået fra at være unge, der gik i fritidsklub, til frivillige medskabere og er nu i virkeligheden unge entreprenører. Og så synes jeg, Inspiratoriet virkelig performer, når mennesker får mulighed for at tage den bevægelse,” siger hun.

Og indtægterne fra blandt andet Distortion ryger ikke i de unges egne lommer.

“De sidder med deres eget lille husholdningsbudget. Når de har sendt en regning på 10.000, så giver de måske 2.000 til fælleskassen og køber udstyr for resten,” siger Anni Ehlers, som understreger, hun ikke blander sig i deres økonomistyring.

“Det er ikke noget, jeg har opfundet. Der er ingen bestyrelse, der har sagt; sådan er det. Det er en dialog mellem de unge og en frivillig kasserer, der går og finder ud af ting sammen,” siger hun.

“Og de har taget noget af idéen om socialøkonomi til sig ved at holde åbne studietimer en gang om ugen.”

Historien står langt fra alene, køkkenet og spisesalen har taget samme rejse. Udover at være det naturlige sociale samlingspunkt er det også en forretning, der tjener penge på mødeforplejning, folkekøkken og konfirmationer. Selv Kommunernes Landsforening har holdt konference i det spraglede lokale. I alt har INSP! en omsætning på 4,6 millioner, og 75 procent af indtægterne kommer fra ydelser, der er opstået, fordi en frivillig har fået lyst til at prøve noget af.

Må ikke blive for pænt
Og de frivilliges virkelyst har i den grad sat sit præg på det gamle skoleslagteri. Spankulerer man lidt rundt på INSP!-området, indser man, at det er snublende tæt på at være en realisering af enhver Vesterbrohipsters våde drøm. Trætte, gule industribygninger hviler på et underlag af slidt asfalt. Der er sporadisk malet med graffiti, og gamle paller er lavet til loungestole. Man mangler sådan set bare udendørsservering af biovin i syltetøjsglas og øl med absurde mængder humle, tænker jeg.



INSP! må ikke blive smadret på den mondæne måde, siger Anni Ehlers. Foto: Lars Helsinghof

Indenfor bliver stilen dog brudt. De ægte tæpper i fællessalen er ikke umoderne, men er mere hyggelige end rå. Og i kategorien siddepladser byder rummet på alt fra barstole i stål, hen over hypede efterkrigs-stole i træ til rokokostol i beige. Og en postkasserød kongestol. Smagløst? Tja, i hvert fald er en så outreret omgang postmodernisme alt for flagrende til en modebevidst storbytype anno 2016.  

Og INSP! skal aldrig blive gennemstylet og checket, fastslår Anni Ehlers.

"En kom til mig og sagde, hvor er det fedt, at I ikke er forfaldet til at gøre det her Vesterbro-smart. Det ligger så snublende nært at bevæge sig i retning af, at det skulle være checket, fordi det har alle de kompetencer og mennesker, der kunne gøre det her til et ret checket sted. Men vi holder fast i, at det skal ikke være pænt og poleret," siger hun.

Og så taler vi videre. Anni Ehlers fortæller om muligheden for at holde en technofest for bøsser, om integrationspotentialet ved at lade flygtninge være i praktik i køkkenet og om den 80-årige frivillige, som hjalp en ung ud af social angst.

 

Se 80-årige Troels fortælle om sit møde med en ung fyr med social angst. Fotograf: Lars Helsinghof

INSP! hjælper ledige i job
Som lettere djøfificeret journalist på en redaktion et stenkast fra Christianborg kan jeg ikke lade være med at spørge Anni: Kan hun mon mere kvantitativt dokumentere effekten af de mange velmenende initiativer? Hun synes dog, den tankegang, som også er udbredt i Systemdanmark, er lidt skæv.

“Jeg kan jo ikke argumentere for værdien af det levede liv. Det virker på én eller anden måde forkert. Det burde være alle systemerne, der dokumenterede deres værdi,” siger hun med et smil.

Hårdt presset sender Anni dog efterfølgende nogle tal, der viser resultaterne for initiativet Ledige med drive.

Det blev sat i søen, da en ledig én dag kom forbi for at arrangere morgenkaffe for andre om fredagen. I dag har det udviklet sig til et netværk med mere end 350 medlemmer, og resultaterne taler for sig selv. I 2015 fik netværket 106 nye medlemmer - af dem kom næsten halvdelen i job i løbet af året. Og 84 procent angiver, at de synes godt eller meget godt om tiden i netværket. Kommunen er så begejstret, at de har ansat initiativtageren til at lede netværket.

Men hvorfor er frivillighed et godt match med mennesker, der mangler et arbejde? Det kan 29-årige Sandy Eriksen gøre mig lidt klogere på.

Jeg møder hende på førstesalen, hvor 20 medlemmer af Ledige med drive holder møde. De er ved at runde af og er i gang med at arrangere de næste besøg hos netværkets mere end 30 kontaktvirksomheder. Sandy tager teten og byder ind på at tage kontakt til to arbejdsgivere.

“Det giver noget, at man viser initiativ over for virksomhederne og er med til at arrangere, at vi kan komme på besøg,” forklarer hun efterfølgende nede i spisesalen.

Sandy Eriksen.

Sandy har tidligere stået i en tøjbutik, men da hun blev ledig i efteråret, havde hun aldrig forestillet sig, hun skulle blive en del af INSP!. I februar valgte hun alligevel at prøve det af.

“Jeg var nok ret fordomsfuld. Jeg tænkte, det var sådan et hippie-sted, og at de ville kigge skævt til mig, så jeg ikke følte, at jeg ville høre til,” siger Sandy og ruller med øjnene af sig selv.

“Og nu føler jeg det som mit andet hjem og er her næsten hver dag.”

Hun oplever nemlig INSP! som alt andet end ekskluderende. For nylig kom der en gruppe gæster, som ikke lige umiddelbart havde nogen til at vise dem rundt. Og helt i tråd med INSP!-filosofien sprang Sandy til, selvom hun var én af de nye piger i klassen.

“Så måtte jeg jo gøre det. Det er det, som er så fedt ved det her sted. Jeg kommer her som ledig, men så snart du er trådt ind ad døren, så er du en del af et fællesskab og skal hjælpe med det, du nu kan bidrage med,” siger hun.

“Det er meget bedre end bare sidde derhjemme og kede sig. Du er lige pludselig ikke bare en person, der mangler et job. Du er også en frivillig, som indgår i et fællesskab.”

Tomme rum giver idéer
“Er det ok, jeg lige støvsuger færdig?”

Den 27-årige Daniel Nayberg er ikke, som kommunikationschefer er flest. Det lader til at sidde i ham, hvordan han gik fra at være hangaround til frivillig for fire år siden.

"Jeg var forbi et par gange, og pludselig var der nogen, der stak mig en hammer i hånden, fordi de var ved at lave ungdomscafé," husker han.

Daniel virker på mange måder til at være personificeringen af INSP!. Han er en støvsugende kommunikationschef, som har læst performancedesign på RUC, leget med sociale medier for Roskilde Kommune og er med i gruppen, som laver lyd for Distortion. Daniel har i et år fået løn for at lave kommunikation og stable kulturelle aktiviteter på benene, men tager gerne fra som frivillig i køkkenet.

“Jeg kan godt lide, når Anni sætter os ud og vaske op, for det giver følelsen af, at alle opgaver skal løses, at det er et fælles projekt, og alle er med til at bidrage,” siger Daniel.

“Det er et mærkeligt hus, og der sker alt muligt, så det går ikke, at man siger ‘nej, nej - det der er ikke mit område,” siger han.

Kommunikationschefen har også tid til at sidde foran en computer. Trods alt. Foto: Lars Helsinghof

Og så siger han noget, som får ti-øren til at falde for den lettere tungnemme journalist; pludselig giver den noget fluffy tomrumsteori mening, og jeg forstår nu, hvorfor Anni ikke vil have INSP! til at blive Hipsters choice.

"For at kunne flytte rundt på nogle brikker bliver der nødt til at være nogle tomrum," mener kommunikationschefen.

Pointen er, at hvis der allerede havde været et smart lydgear og en musiklærer i 2011, er det ikke sikkert, at de unge drenge sidenhen var blevet entreprenante lydteknikere.

"At det er ufærdigt, indbyder til, at man kan gøre noget. Det, der inspirerer mig mest, er at gå ind i et helt smadret rum, for så pibler det frem med idéer," siger Daniel.

Den unge kommunikationschef er samtidig en værdikriger, som håber, at ISNP! holder fast i den særlige ånd på trods af foreningens vækst.

"Jeg er en af dem, som holder meget fast i værdierne, når jeg synes, der kommer for meget fokus på business-delen; at vi er en virksomhed og
skal have kontrakter med kommunen. Glæden ved at skabe må ikke drukne i den slags," siger han.

Lukningstruet
Problemstillingen er måske mere aktuel end nogensinde, for INSP!'s lokaler bliver formentlig overtaget af et boligselskab 1. januar 2017. Det vil betyde en stor omvæltning for INSP!. I forbindelse med ejerskiftet lægger kommunen nemlig op til at lave en ny lokalplan, som kræver en gennemrenovering af det gamle skoleslagteri . Med andre ord har INSP! groft sagt valget mellem at lukke eller hente en tocifret millioninvestering udefra. Alligevel er direktøren ikke parat til at gå på kompromis med idealerne om at give frie rammer til frivilliges udfoldelse.

"Vores bestyrelse er meget skarp på at sige; det her er en god idé, og hvis ikke det lykkes her, så dør den ikke. Idéen har noget livskraft i sig, som gør, at den vil søge hen et sted, hvor den har nogle bedre vækstbetingelser," siger Anni Ehlers.

Hun tror dog på, at tanken kan leve videre på skoleslagteriet.

"Hvis man tager et boligsocialt perspektiv, så har man verden fedeste fælleshus. Det er også anerkendt af køber; de vil gerne have det sociale enzym for et nyt kvarter. Udfordringen er bare, at vi skal ud og finde pengene," siger Anni Ehlers, som håber, at en fond vil være med til at investere i en restauration med forsigtig hånd.

"Man kunne forfalde til at sige; det var noget gammelt skrammel. Nu renoverer vi det til noget formfuldendt perfekt, men så har vi lavet det kulturhus, som alle andre også laver," siger hun.

Direktør: Hvad laver vi så?
Efter at have rundet mine interviews af kan jeg konstatere, at der stadig er heftig aktivitet for at forberede koncerten. Og jeg har nu været i spisesalen i så mange timer, at jeg begynder at blive alvorligt bekymret for, om en velmenende frivillig kunne finde på at stikke mig en kost eller en hammer i hånden.

Så jeg beslutter mig for at hoppe tilbage til redaktionen.

“Har du så forstået, hvad det er, vi laver?,” spørger Anni Ehlers, da jeg er på vej ud af døren.

“Ja, det tror jeg faktisk,” svarer jeg.

“Fedt,” siger hun og griner.

“Kan du så ikke fortælle mig det?”

Dokumentation

INSP! blev startet i 2011, hvor en gruppe frivillige med Anni Ehlers i spidsen fik lov til at overtage det gamle skoleslagteri gratis.

Gruppen havde tidligere oplevet, hvordan asylansøgere tog ejerskab over et kulturprojekt på spillestedet Gimle, hvis man gav dem frie hænder. Derfor fik lyst til at folde konceptet ud i fuld skala.

INSP! omsætter nu for 4,6 millioner om året og har i dag flere ansatte. Blandt andet har Anni Ehlers de sidste to år fået løn for at være direktør, og initiativtageren til Ledige med drive er i dag på kontrakt hos Roskilde Kommune.

På trods af de mange forretningslignende initiativer er INSP! stadig en forening med en bestyrelse, der vælges af medlemmerne. Formand er arkitekten Nanna Vöge, som har været aktiv i INSP! siden den stiftende generalforsamling i 2010.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00