Foreninger ændrer projekter for at tilfredsstille fonde

Kampen om midlerne får et stort flertal af de landsdækkende foreninger til at ændre deres projekter for at få fonds-støtte. Det viser en undersøgelse foretaget af Altinget.

Næsten 70 procent af foreningerne i undersøgelsen svarer bekræftende på, at de har ændret på et projekt for at få det til at passe ind i fondenes retningslinjer. Mere end 20 procent mener, at det forringer kvaliteten af deres projekter.

Ifølge Thomas P. Boje, professor ved Institut for Samfund og Erhverv på RUC, kan tallene være et udtryk for, at fondene er ved at få for en for dominerende rolle i forhold til foreningslivet. Især hvis fondene også blander sig i projektet, efter ansøgningen er sendt afsted.

“Der hvor det bliver kritisk er, hvis foreningen efter de har sendt ansøgningen afsted, bliver bedt om at lave om på projektet, fordi fonde har nogle bestemte formål, de vil give penge til. Her er det vigtigt at holde fast i armslængdeprincippet,” siger han.

Foreninger skal være varsomme med at lade fondene diktere projekternes indhold, lyder det.

“Fonden skal ikke påvirke projektet under forløbet eller sige; I kan kun få penge, hvis I laver om på projektet på den og den måde. For ellers kan man jo rejse spørgsmålet, om det er pengene, der styrer, hvad projektet skal handle om, eller det egentlige formål med at hjælpe en bestemt gruppe eller løse akutte samfundsmæssige problemer,” siger Thomas P. Boje.

Civilsamfundsforsker Bjarne Ibsen, der er professor ved SDU, er enig i, at foreningernes uafhængighed kan blive et offer i kampen om fondenes gunst.

“I det øjeblik en fond er stor, og den har nogle penge, så skabes der en afhængighed. Så selvfølgelig er der nogen, som bøjer deres projekt i forhold til den pågældende fond vil have,” siger han.

Ansvaret for, at man ikke lade sig styre af fondenes interesser, ligger hos foreningerne, mener Bjarne Ibsen.

“Det er jo et spørgsmål om den enkelte forenings integritet i forhold til, hvor langt man er villig til at gå,” siger han.

Overordnet set vurderer Bjarne Ibsen dog ikke, at tallene bør give anledning til dybe panderynker i foreningsdanmark.

“Hvis det var sådan, at foreningslivet fik alle deres penge fra fonde, ville tallene i højere grad bekymre mig. Men de får jo også en betydelig offentlig støtte, ligesom de henter penge fra egne medlemmer og indsamlinger,” siger han.

Bjarne Ibsen påpeger samtidig, fondenes påvirkning af foreningers projekter sagtens kan ses som en positiv udvikling. Godt nok angiver små 30 procent af foreningerne i undersøgelsen, at ansøgningsfasen er besværlig. Men besværet kan også gøre ufærdige idéer til flyvefærdige projekter.

“Hvis en fond sidder med en stor ekspertise på et område, kan deres viden være med til at kvalificere projektet. Og især hvis der er tale om innovative ideer, som ikke er færdige projekter, kan det være meget værdifuldt,” siger Bjarne Ibsen.

Strengere krav
I en tidligere artikel i serien om fonde har Altinget sat fokus på, at de små foreninger kan blive taberne i kampen om fondsmidlerne - især hos de store fonde, som har øget kravene til kvaliteten af ansøgningerne.

Og professor Thomas P. Boje mener også, at fondenes ansøgningsprocedurer er blevet væsentligt mere avancerede de senere år. 

"Der er nogle organisationer, som decideret køber sig til konsulentydelser for at få hjælp til at håndtere fondenes til tider ret indviklede ansøgningsprocedurer. Det at skrive ansøgninger med øgede krav om evaluering af, hvad midlerne bruges til er blevet en teknikalitet, som ikke alle foreninger magter," siger han og fortsætter.

“Det skaber en centralisering og en koncentration af, hvem der får pengene. De store organisationer har langt større chancer for at få penge end de små foreninger.”

Og netop for at give de mindre foreninger en chance for at få del i fondskagen, skal de være åbne for at være i dialog allerede i ansøgningsfasen, mener Bjarne Ibsen.

"Hvis vi sætter nogle meget høje krav om, at man skal være meget dygtig i sin ansøgning, betyder det, at det kun er dem med meget stor ekspertise i at udforme projekter, som får midler," siger han.