Foreninger er afhængige af penge fra fonde

Dramaet om regeringens skattesmæk til fondene bliver fulgt med ængstelige blikke i foreningslivet. For her udgør penge fra fonde en stadigt stigende andel af finansieringen, viser to helt nye undersøgelser.

”Der er ingen tvivl om, at der er større efterspørgsel efter støtte fra fonde i takt med, at den offentlige finansiering bliver sværere at få adgang til,” siger Terkel Andersen, sekretariatschef i Frivilligrådet.

Han baserer sin udtalelse på tal, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde har indhentet fra 494 frivillige organisationer og foreninger, hvoraf lidt over en tredjedel er landsdækkende. Tallene viser, at fondene i 2014 var med til at finansiere 59 procent af de adspurgte foreninger. Det er fem procentpoint mere end to år tidligere.

Samme tendens viser sig i en opgørelse fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO, som har undersøgt økonomien i en række af deres medlemsorganisationer i 2007 og 2014 og fundet frem til en eksplosiv udvikling i fondenes betydning.

Når de offentlige kasser i svindende grad kan støtte foreningslivet, får fondene en stigende økonomisk betydning. Det er en udvikling, der har været i gang i et stykke tid, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig.

Robert Hinnerskov
Generalsekretær, ISOBRO

Hos de 34 organisationer, som indgår i begge undersøgelser, lagde fondene i 2007 66 millioner kroner. Syv år senere var bidraget steget med 297 procent til 262 millioner kroner.

”Når de offentlige kasser i svindende grad kan støtte foreningslivet, får fondene en stigende økonomisk betydning. Det er en udvikling, der har været i gang i et stykke tid, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig,” siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO.

I lyset af udviklingen ser han med bekymring på regeringens bestræbelser på at hente 200 millioner kroner ekstra i skat fra fondene – fordi det vil få betydning for deres uddelinger til almennyttige formål.

”Vi har noteret os de politiske realiteter, men det skal ikke friholde os fra at være bekymrede. Og vi må bare sige, at hver en krone tæller,” siger Robert Hinnerskov.

Forening: Færre penge vil ramme patienter
I Scleroseforeningen har støtten fra fonde over de seneste fem år udgjort omkring 10 procent af de indsamlede midler. Det vil sige de indtægter, der ikke kommer fra medlemskontingenter. Foreningen har i den periode modtaget 60 millioner kroner fra fondene – heraf 38 millioner til renovering af Dronningens Ferieby, så den er mere tilgængelig for handicappede, oplyser Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm.

”Fondenes midler er helt afgørende for vores mulighed for at fremme forskning i sygdommen og for, at vi er i stand til at give patientstøtte til de mennesker, som har sclerose,” siger han.

På den baggrund undrer han sig såre over regeringens beslutning om at skære i de fradrag, fonde får for almennyttige uddelinger.

”Det er jo tudetosset. Vi er bekymrede for enhver forringelse af, at fondene kan støtte sådan nogle som os. Foreninger som vores er i den grad afhængige af penge fra fondene. Og kommer der færre penge, er der kun et sted at hente dem: Det er ringere tilbud til mennesker med sclerose og mindre forskning,” siger Klaus Høm.

Små og nye foreninger rammes hårdest
For små foreninger er fondenes betydning særligt stor, pointerer Robert Hinnerskov fra ISOBRO. Ifølge undersøgelsen bidrog fondene i 2014 med 28 procent af indtægterne til de organisationer, som indsamler mindre end 10 millioner kroner.

”Der er ikke nogen tvivl om, at de små foreninger i stigende grad er afhængige af fondsmidler,” siger han. Små foreninger har færre strenge at spille på og er derfor mest sårbare for nedskæringer.

I Frivilligrådet føjer Terkel Andersen de nye foreninger til listen over dem, der er særligt afhængige af penge fra fonde.

”Fondsmidler går ofte til nytænkende initiativer og mindre til drift,” siger han. Terkel Andersen er derfor bekymret for, hvad der sker med dem, hvis fondene uddeler mindre som følge af regeringens indgreb.

”Man må antage, at regeringens indgreb især vil ramme de nye foreninger, som bruger innovative metoder, og som ikke har en stor medlemsbase og hverken har indsamlingsmidler eller er kommet med i puljemidler,” siger Terkel Andersen.

Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal indgrebet skaffe 200 millioner kroner til statskassen – hverken mere eller mindre. Kommer der alligevel mere ind, forventer Frivilligrådet, at foreningslivet bliver kompenseret i en grad, der svarer til faldet i fondenes uddelinger.

”Der er en diskrepans mellem de forventninger, man har til civilsamfundet om at bidrage til at løse samfundsopgaver – for eksempel integration – og så de betingelser, man giver foreningerne for at gøre det. Det er ikke rimeligt, at foreningslivet skal finansiere en lempelse af arveafgiften. Derfor vil det være vores forventning, at man kompenserer foreningslivet, når konsekvenserne for foreningslivet ligger klart,” siger Terkel Andersen.