Found Aid: Nye rammer skal tage højde for de forskellige typer af fonde

Af Hanne Brinch
CEO & stifter, Found Aid.

Mit budskab er, at fonde er forskellige, så giv dem rammerne til at skabe de bedste resultater på deres måde.

Hanne Brinch
CEO & stifter, Found Aid

Der uddeles årligt for milliarder fra de danske fonde – både fra store, små, erhvervsdrivende og almene.

Uddelingerne er af voksende betydning for både modtagerne og samfundet, hvilket fondene er meget opmærksomme på.

Alt efter fondenes størrelse og strategi, går de forskelligt til arbejdet med at gøre godt, og der er ikke en rigtig og forkert måde. Men de har derfor forskellige behov og udfordringer.

Min opfordring er, at hvis fondsloven skal revideres, så tag højde for, at forskellige typer af fonde har forskellige behov.

I mit arbejde med at etablere den fælles rapporteringsplatform Foundgood, har det været afgørende at forstå de mange forskellige fondes behov, og jeg har derfor udviklet en enkelt model, som måske kan bruges af andre.

De fleste fonde er en blanding af typer, men som en start kan en enkel opdeling forhåbentlig give et udgangspunkt for at forstå hinanden bedre.

Fondene deles op i fire typer, som jeg af pædagogiske årsager har valgt at give dyrenavne.

Brølende fonde går i aktion
Løven – fonden i aktion: jager som løven i flok og udser sig et særligt problem, der skal tackles i samarbejde med andre aktører. Det er de store problemer, der skal "nedlægges", og der bruges mange ressourcer for at komme i mål.

Fonden er "han-løven" i flokken og sætter rammerne for samarbejdet. Når fonden har "brølet højt" og er gået i aktion, er det vigtigt, at der skabes de ønskede resultater og følges op undervejs.

For denne type fond er blandt andet gode vilkår for samarbejder med kommuner og forskere vigtigt og transparens om resultater. Bikubenfonden er et eksempel på en løve-fond, med sit arbejde for Unge på Kanten.

Videnslaboratorier til løsninger
Uglen – fonden i laboratoriet: ugle-fonden tackler også et afgrænset problem, men fonden støtter ofte med infrastruktur eller med at samle viden om eller evidens på et specifikt område.

Derfor er uglen – som symbol på visdom – valgt som analogi. Ugle-fonden opererer altid inden for samme afgrænsede område og skaber her "et laboratorie" for løsninger.

Ugle-fonden skal hele tiden vide, hvad der sker på området, og det er derfor vigtigt med adgang til delte data og meget transparens om resultaterne.

Lauritzen Fonden er med etableringen af et backbone-sekretariat i Medvind i Østerbyen et eksempel på en ugle-fond.

Fonde til de mange formål
Ørnen – fonden i lange partnerskaber: Vi bliver i fuglenes verden, men fonde af denne slags flyver højt og danner par "for livet".

Der uddeles penge til mange formål, men kun til få organisationer, som flugter med fondens værdier, og som fonden har tillid til kan forvalte de mange penge over mange år, uden fondens indblanding.

Fondens omdømme knyttes tæt til partnernes omdømme, så der er interesse fra alle i at vise resultater. Der er stor tålmodighed og "lange penge" knyttet til relationen.

Her er det vigtigt at have mulighed for at øremærke en del af uddelingerne over flere år og have en god transparens i samarbejdet med partnerne.

Poul Due Jensens Fond og Egmont Fonden er eksempler på ørne-fonde, med deres partnerskaber til udvikling af langsigtede løsninger til henholdsvis udsatte børn og unge og til vand til verden.

Støtte til den gode idé eller problem
Delfinen – fonden som mæcen for gode idéer og akutte problemer: Dette er den klassiske, uddelende fond, der modtager et hav af ansøgninger.

Som delfinen dukker fonden kortvarigt op og skaber lykke, og man skal være heldig for at se den igen senere. Penge gives nemlig ofte til vækst af nyt og til at lukke akutte huller, men det forventes, at modtagerne selv finder løsningerne og etablerer en bæredygtig model for videre arbejde.

Fonden interesserer sig for dem, de støtter, og for, at pengene bruges som aftalt, men har især behov for nem adgang til mange, værdige projekter.

Nordea-fonden og Spar Nord Fonden er med deres mange og forskelligartede almennyttige støtter eksempler på delfin-fonde, ligesom størstedelen af de danske fonde.

Nye rammer skal rumme forskellige behov
Mit arbejde med Foundgood har givet mig en indsigt i fondenes verden.

Min erfaring er, at alle fonde er meget opmærksomme på deres voksende betydning, ansvar og rolle, så min opfordring er derfor at styrke denne proces, så fondene kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden.

Derfor håber jeg, at min model kan bidrage til en eventuel proces med revision af fondslovgivningen. Mit budskab er, at fonde er forskellige, så giv dem rammerne til at skabe de bedste resultater, på deres måde.

Men forlang altid transparens om både bevillinger og resultater. Det har alle fondene behov for – til gavn for hele samfundet.