Engang var fondene anonyme velgørere – i dag er de krævende partnere

RELATIONER: Fondene giver i disse år større pengesummer, men med de større beløb følger der flere krav. Det er ikke et problem for de store og veletablerede foreninger, men det er svært at leve op til for de små.

Der var engang, hvor en velgørende forening kunne skrible en kort ansøgning ned på en A4-side og sende den til en erhvervsdrivende fond, der havde en direktør med sympati for forældreløse børn. Så modtog foreningen en godkendelse, og fonden behøvede ikke at høre mere. Den tid er forlængst forbi. I dag har fondene fået flere finansielle muskler og stiller dermed flere krav til, hvordan pengene skal bruges.

Mads Roke Clausen, der er formand for Frivilligrådet – en organisation under Socialministeriet – og forsker i foreningers forretningsmodeller, forklarer, at der kommer et stort økonomisk bidrag fra fondene til foreningerne. Og at fondene giver større summer end tidligere.

”Det er jo godt, at de giver mere end tidligere. Men samtidig er fondene også blevet mere snævre, i forhold til hvad de giver penge til, og dermed mere styrende for, hvad der skal være indholdet i projekterne,” siger Mads Roke Clausen.

”Fondene er også mere fremme i skoene og kommunikerer meget ud, hvad de giver, og samtidig vil de gerne lave større projekter og dermed gøre en større forskel. På den måde er deres fingeraftryk på projekterne blevet større, og det er en international tendens,” siger Mads Roke Clausen.  

Men når fondene, der sidder på pengene, begynder at agere anderledes, påvirker det også de foreninger, der skal søge pengene.

Det bekræfter Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, der er en af de største foreninger på socialområdet.  

”Fondenes indflydelse rækker langt ud over bestemte projekter. De har bidraget til udviklingen af vores organisatoriske opbygning,” siger han.

Fondenes krav har nemlig ifølge Rasmus Kjeldahl gjort Børns Vilkår til en mere professionel organisation. Samtidig er de i kraft af dialogen og samarbejdet med fondene blevet bedre til at sikre, at pengene bruges effektivt.

Og det er ikke kun i Børns Vilkår, at fondene har indflydelse på den organisatoriske opbygning.

Generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm fortæller, at organisationen i dag bruger langt flere ressourcer på samarbejdet med fondene end tidligere. Blandt andet har Red Barnet fået en engagementsenhed, der alene har ansvar for at drive organisationens samarbejder med både fonde og statslige partnere.

En offentlig sektor på skrump
En af grundene til, at fondene har fået så stor betydning, er ifølge Jonas Keiding Lindholm, at den offentlige sektor er på skrump og derfor ikke kan tage livtag med alle udfordringerne på væsentlige velfærdsområder.

”I det vakuum træder fondene til. Vi så ikke for 10-15 år siden, at fondene engagerede sig i så høj grad,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Og det er ikke kun i Red Barnet og Børns Vilkår, at man tillægger fondene stor betydning.

Altinget har udført en undersøgelse for at se nærmere på relationen mellem fonde og foreninger. 29 foreninger har besvaret undersøgelsen. Det er selvfølgelig ikke nok til at kunne kunne slå noget fast med syvtommersøm, men den indikerer alligevel, at fondenes penge er efterspurgte.  

Af de 29 foreninger svarer 19, at fonde har stor betydning for finansieringen af deres arbejde, og 20 svarer, at fondenes betydning er blevet større inden for de seneste ti år.

Tiden med underskrifter på ølbrikker er forbi
Ifølge Anker Brink Lund, der er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, er der ingen tvivl om, at det er en klar tendens, at fondene stiller flere krav.

”De er blevet mere restriktive og krævende både i forhold til rapporteringer og evaluering,” siger Anker Brink Lund.

I Red Barnet kan man tydeligt mærke, at fondene ikke længere agerer passive pengemænd. Der er ikke længere tale om anonyme velgørere, men partnere og medskabere.

”Den tid, hvor man kunne mødes med en fondschef, drikke en øl og skrive en aftale under på bagsiden af en ølbrik, er forbi for længe siden,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han beskriver det som befriende, at flere fonde ønsker en mere aktiv indflydelse. Men han understreger også, at det ændrer relationen, og at de krav, der følger med ønsket om indflydelse, kan være omkostningsfulde.

I Bikubenfonden, der er en erhvervsdrivende fond, som støtter sociale og kulturelle formål, er man opmærksom på den påvirkning, fondens krav har på organisationerne.

”Der er ingen tvivl om, at vi stiller en masse krav til dokumentation og professionalisme, og at det påvirker organisationerne. Men det er min opfattelse, at de også selv er interesserede i det,” siger Søren Kaare-Andersen, der er direktør i Bikubenfonden.

Ifølge Søren Kaare-Andersen er det uhensigtsmæssigt for begge parter, hvis foreningerne ikke har råd til at sige nej til fondene.

”Så mødes vi ikke på lige fod, og det er vigtigt, hvis vi skal samarbejde om at løse et problem,” siger han.

I Red Barnet opfattes fondenes krav som rimelige, selvom de er ressourcekrævende. Især den indledende fase op til, at fonden godkender en bevilling til et projekt, er ifølge Jonas Keiding Lindholm blevet længere og dermed mere ressourcekrævende. Før havde de en gennemsnitlig forberedelsestid på mellem seks og ni måneder på en bevilling fra en af de store fonde. Nu bruger de i gennemsnit mellem 12 og 18 måneder. Og det er uden garanti for, at de i sidste ende modtager en bevilling.

”Som stor organisation kan vi godt håndtere det. Vi har et råderum og sekretariatsressourcer, der kan klare det. Men jeg kan være nervøs for, om mindre organisationer har samme mulighed for at engagere sig i den lange indledende dialog,” siger Jonas Keiding Lindholm.

De store skal huske de små
Netop det er også Anker Brink Lunds bekymring: at de små og mellemstore foreninger kan have svært ved at håndtere de tunge ansøgningsprocesser.

”Det kan betyde, at de små har svært ved at klare sig i konkurrencen om fondsmidlerne på det sociale område, fordi de ikke kan leve op til de krav, som fondene stiller,” analyserer Anker Brink Lund.

Derfor er det også hans opfordring, at fondene skal passe på med at pålægge foreningerne for meget papirarbejde.

100 % for Børnene, der er en mindre dansk ngo, nikker genkendende til, at de høje krav til dokumentation og professionalisering får små foreninger til at falde fra.

”Det er en vurdering, hver gang vi skal lave en ansøgning, fordi det er meget tidskrævende. Vi har ikke de samme muskler, som de store foreninger har, og det skal fondene huske,” siger Camilla Legendre, der er fundraiser og projektkoordinator i 100 % for Børnene.  

I Bikubenfonden er man opmærksom på ikke at blive for tung at danse med.

”Hvis man har et mindre projekt, skal det selvfølgelig ikke drukne i evalueringer,” siger Søren Kaare-Andersen.

”Men vi beskæftiger os meget med koncepter, og et koncept skal gerne udbredes for at have en effekt. Og så er det klart, at man skal kunne dokumentere, at det, man gør, har en effekt.”

Forrige artikel VIDEO: Redaktørens Folkemødeguide for civile nørder VIDEO: Redaktørens Folkemødeguide for civile nørder Næste artikel Nyt udspil fra Enhedslisten: Fonde skal dele mere ud og beskattes hårdere Nyt udspil fra Enhedslisten: Fonde skal dele mere ud og beskattes hårdere
  • Anmeld

    Henrik Nitschke · Forskningsrådgiver

    Momsloven trænger sig på, når fondene bliver medskabere af projekter

    En lidt overset udfordring er, at fondenes nye måde at arbejde på, hvor de er meget aktive medskabere af de støttede projekter, bringer deres uddelinger ind i det farvand, hvor deres uddelinger skal pålægges moms. Dermed 'forsvinder' 20% af fondenes formue til momsbetalinger. Klassiske donationer er momsfrie, men i samarbejdsprojekter udløses der moms. Da intet tyder på, at fondene vil trække sig tilbage i en rolle som generøse mæcener, må de nødvendigvis i gang med at tage bestik af den nye situation. For staten, der gerne vil have større indtægter fra de svulmende fonds-pengekasser, er den nemmeste og mest fremkommelige vej (politisk) at effektuere momsinddrivningen fra fondene.