Fra fond til forsker: Flere penge til gigtforskning

FONDE: Gigtforeningen uddeler flere penge til reumatologisk forskning, og Thomas Kofod modtager Hartmann-prisen for sit bidrag til ansigts– og kæbekirurgi.

Thomas Kofod, der er Klinikchef i Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, har modtaget den fornemme Hartmann-pris på 300.000 kroner, der uddeles af Hartmann Fonden.

Kofod modtager prisen for sin indsats inden for ansigts- og kæbekirurgien.

Afgørende betydning for livskvaliteten
Thomas Kofods evne og interesse for at forene computerteknologien og det kirurgiske indgreb har nemlig betydet, at han kan udføre yderst komplicerede kirurgiske behandlinger på mennesker med behov for større operationer i ansigtsskelettet og kraniet, for eksempel børn og unge med ansigts- og kraniedeformiteter. Behandlingerne har en afgørende betydning for patienternes livskvalitet. 

Login