FriSe: Lad civilsamfundet være civilt

Af John Hebo Nielsen
Formand for FriSe - Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.

I landsorganisationen for frivilligcentre i Danmark, FriSe, glædes vi over at se, at der fokuseres på den lokale frivillighed i anbefalingerne til den nye civilsamfundsstrategi. 

Vi noterer os med tilfredshed den stigende interesse for og opmærksomhed på frivilligcentrenes rolle og anerkendelsen af frivilligcentrenes vigtige arbejde med at udvikle og styrke den lokale frivillighed. Derfor kan vi da også kun tilslutte os task forcens anbefalinger om frivilligcentre i alle kommuner.

Frivilligheden, som der også står i anbefalingerne, udspringer netop lokalt – af et behov, en ildsjæl eller et lokalt fællesskab, der vil gøre en forskel. Derfor giver det mening at støtte frivilligheden, hvor den opstår, vokser og trives ud fra lokale behov, interesser og engagement.

Det er lokalt, at livet leves, fællesskaber opstår, og hvor frivilligheden for alvor gør en forskel. Landets 65 frivilligcentre arbejder dagligt for at sikre de bedste betingelser og de største udfoldelsesmuligheder for den lokale frivillighed, og som landsorganisation har vi i årevis peget på nødvendigheden af at investere i den lokale frivillighed.

Derfor er det med bekymring, at vi kan konstatere, at der i task forcens anbefalinger nok er lagt op til en styrkelse af frivilligcentrenes kvalitet, men samtidig en alvorlig indskrænkelse af frivilligcentrenes uafhængige virke som civilsamfundsaktører.

Ønsker man med den nye civilsamfundsstrategi at bidrage til en mere levende og mangfoldig lokal frivillighed, der tager højde for, at civilsamfundets rolle er blevet mere integreret i løsningen af samfundets sociale udfordringer, er løsningen ikke at styrke statslige aktører.

John Hebo Nielsen
Formand for FriSe - Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark

Ny kvalitetsmodel for frivilligcentrene?
Blandt anbefalingernes tre initiativer til kvalificering og styrkelse af frivilligcentrene fremgår det, at der skal udvikles og implementeres en ny kvalitetsmodel for frivilligcentrene, og at ansvaret for dette bør ske i regi af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), en institution under Socialministeriet.

Men en sådan kvalitetsmodel foreligger dog allerede i Socialstyrelsens evaluering af frivilligcentrene fra maj 2016. Evalueringen foretaget af Rambøll for Socialstyrelsen kommer med ni klare anbefalinger, der sammen skal bidrage til, at frivilligcentrene kan arbejde mere resultat- og udviklingsorienteret og skabe mere værdi i deres lokalsamfund. 

Kvalitetsarbejdet er med andre ord allerede i gang, og derfor stiller vi os som landsorganisation uforstående overfor, at der nu anbefales endnu en kvalitetsmodel for frivilligcentrene, før den nuværende er implementeret, samt at ansvaret for implementeringen af en sådan model pålægges en statslig aktør.

Kvalitetsarbejdet er i gang
Frivilligcentrenes lokale bestyrelser er sammen med landsorganisationen FriSe allerede godt i gang at implementere evalueringens anbefalinger. Første skridt har i samarbejde med Socialstyrelsen været udarbejdelsen af nye tildelingskriterier for frivilligcentrenes grundfinansiering, som i højere grad end tidligere fremmer et resultatfokus.

De nye tildelingskriterier er politisk godkendte og træder i kraft i 2018. Sideløbende har FriSe i samarbejde med de lokale bestyrelser sat gang i en række forskellige initiativer med udgangspunkt i evalueringens ni anbefalinger, herunder en strategisk lederuddannelse målrettet frivilligcenterledere samt opkvalificerende bestyrelseskurser.

Derudover har vi som landsorganisation gentagne gange med Socialstyrelsens evaluering i hånden peget på behovet for processtøtte til de enkelte frivilligcentre i forhold til at arbejde mere udviklings- og resultatorienteret.

Det er i vores optik vigtigt, at dette kvalitetsløft sker lokalt med udgangspunkt i lokale ressourcer og behov og med kendskab til de lokale foreninger og kommunale samarbejdspartnere. 

Et frugtbart samarbejde
En andet forslag i anbefalingerne er udvikling af en model for samarbejde mellem Center for Frivilligt Socialt Arbejde og frivilligcentrene.

Igen virker det desværre som om, at task forcen er lidt på bagkant, da dette samarbejde allerede er særdeles velfungerende. Frivilligcentrene og CFSA samarbejder i forhold til uddannelsestilbud og kompetenceudvikling af det lokale foreningsliv, mens landsorganisationen FriSe samarbejder med CFSA om at udvikle relevante og kvalificerede tilbud til ansatte og frivillige i frivilligcentrene.

Det kan således undre os, at task forcens anbefalinger til den nye civilsamfundsstrategi om styrkelse af frivilligcentrene består i, at en organisation skal etablere et samarbejde, der allerede eksisterer, og udvikle en kvalitetsmodel, der allerede foreligger. 

Skal civilsamfundet være civilt?
Vi hæfter os ved, at task forcen i indledningen til anbefalingerne lægger vægt på de frivillige foreningers og organisationers uafhængighed. Det undrer os, at man i samme anbefalinger lægger op til, at frivilligcentrenes rolle i forhold til at udvikle og støtte den lokale frivillighed instrumentaliseres og gøres til et statsligt anliggende.

Frivilligcentrene er lokale civilsamfundsorganisationer med demokratisk valgte bestyrelser, hvor det lokale foreningsliv har mulighed for indflydelse gennem medlemsdemokratiet.

Tilsammen har de 65 frivilligcentre mere end 5.000 lokale frivillige foreninger som medlemmer, og frivilligcentrene er forankret i og udspringer af det lokale foreningsliv. Via tildelingskriterierne for grundfinansiering anerkendes netop frivilligcentrenes uafhængighed, da kommunale frivilligcentre eksempelvis ikke kan modtage grundfinansiering.

Som landsorganisation finder vi det derfor bemærkelsesværdigt, at anbefalingerne vil lægge ansvaret for udvikling og implementering af en ny kvalitetsmodel på statslige hænder og dermed fratage frivilligcentrene - og det lokale foreningsliv - indflydelse på egen forandringsproces.

Vi betragter det som en alvorlig udfordring for foreningsdemokratiet, hvis frivilligcentrenes egen landsorganisation sættes uden for indflydelse i forhold til frivilligcentrenes arbejde med kvalitetsudvikling.

Hvordan vil man sikre det lokale foreningsliv indflydelse på udviklingen af den lokale frivillighed, hvis foreningsdemokratiet sættes ud af spil?

Som civilsamfundsorganisation finder vi det besynderligt, at man i anbefalingerne til en civilsamfundsstrategi, der med socialministerens egne ord skal tage sit udgangspunkt i, at borgere og organisationer skal have de bedste muligheder for at deltage i frivillige fællesskaber samt tage et personligt ansvar i deres lokalsamfund, i stedet lægger op til en markant forøgelse af de statslige aktørers styring og indflydelse. 

Vi er klar – lad os nu komme i gang
Evalueringen af frivilligcentrene foretaget af Rambøll for Socialstyrelsen i 2016 fastslog, at frivilligcentrene yder en væsentlig indsats for at styrke det lokale frivillige engagement.

I interviews fortæller de lokale frivillige foreninger, at de i kraft af frivilligcentret oplever at få bedre forudsætninger for at levere indsatser, der kommer socialt udsatte borgere til gavn.

Med udgangspunkt i evalueringen er vi som landsorganisation i samarbejde med de lokale bestyrelser i frivilligcentrene allerede godt i gang med at implementere en kvalitetsmodel for frivilligcentrenes arbejde. 

De nye tildelingskriterier gældende fra 2018 vil bidrage til et kvalitetsløft, men lokalt kan der være behov for yderligere støtte til at nå i mål med evalueringens anbefalinger. En opgave, vi som landsorganisation naturligvis påtager os, blandt andet med fokus på redskaber, som frivilligcentrene kan bruge i deres daglige arbejde for at styrke og udvikle den lokale frivillighed.

I dette arbejde med at styrke kvaliteten af frivilligcentrenes arbejde samtidig med, at vi sikrer de bedste betingelser og udfoldelsesmuligheder for det lokale foreningsliv, inddrager vi naturligvis relevante aktører og samarbejdspartnere, herunder CFSA og KL, ligesom vi fortsat arbejder for, at der i satspuljeforhandlingerne afsættes midler til det lokale arbejde med kvalitet.

Vi står klar herude og påtager os gerne et ansvar for at udvikle frivilligheden, foreningslivet og borgernes mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde.

Ønsker man med den nye civilsamfundsstrategi at bidrage til en mere levende og mangfoldig lokal frivillighed, der tager højde for, at civilsamfundets rolle er blevet mere integreret i løsningen af samfundets sociale udfordringer, er løsningen ikke at styrke statslige aktører.

I stedet skal foreningslivet sikres indflydelse og ressourcer til at udvikle den lokale frivillighed. Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Invester i den lokale frivillighed!