Frivilligchef opfordrer fonde til at øge armslængden

Fondene skal overveje at blande sig mindre i ansøgningsfasen og lade foreningerne selv definere indholdet i deres projekter. Det er én af de centrale pointer i et debatindlæg fra Ældre Sagen, som Altinget bringer tirsdag.

Her kommer chef for Ældre Sagens frivilligafdeling, Lars Linderholm, med fem forslag til at forbedre dialogen mellem foreninger og fonde.

Det er Altingets undersøgelse af samspillet mellem foreninger og fonde, som har fået ham til at reagere. Her angiver 67 procent af de landsdækkende foreninger, at de har ændret deres projekter for at få fondsstøtte. Men kun fire procent oplever, at ændringerne har forbedret deres indsats.

Det indikerer, at fondene skal nytænke deres rolle i ansøgningsfasen, mener Lars Linderholm. Helt konkret foreslår han, at fondene ikke skal påvirke selve indholdet af et projekt, men i stedet invitere udvalgte ansøgere til en workshop, så de kan få hjælp til at få skærpet deres ansøgning.

“Jeg forestiller mig en model, hvor en fond siger; det er interessant, men vi synes ikke ansøgningen er helt skarp, så nu stiller vi en proceskonsulent til rådighed, som kan hjælpe jer det sidste stykke,” siger han.

Man opnår samtidig en positiv sideeffekt ved at fjerne fokus fra projekt-indholdet, mens ansøgningsarbejdet er i gang, vurderer Lars Linderholm.

“Man undervurderer den magt, som fonden sidder med. Et fuldstændig relevant spørgsmål fra en fond kan fra foreningens side blive opfattet som et vink med en vognstang. Og måske var det slet ikke sådan, fonden mente det. I virkeligheden tror jeg, at man hjælper ansøgerne ved at spille bolden tilbage på deres banehalvdel i ansøgningsfasen,” siger han.

Realdania: Sparring er vigtig
Hos Realdania får Linderholms forslag en blandet modtagelse, ligesom man studser over resultaterne i Altingets undersøgelse. Deres egne data viser nemlig, at 97 procent af Realdanias bevillingsmodtagere er tilfredse med de input fonden giver.

“Vi sidder med en del byggeprojekter og nogle af dem, som ansøger hos os, har aldrig siddet med et byggeprojekt af den karakter før. Og der oplever vi, at de rigtig gerne vil have viden og sparring fra os,” siger filantropidirektør Anne Skovbro og fortsætter:

“Der er jo nogle, der er optimistiske, og det er godt. Men der er også en del, som er lidt for optimistiske og måske har en lidt skæv vurdering af, hvor mange gæster der er vil komme på et museum, eller hvad det nu kan være. Der kan vi hjælpe med noget rådgivning for at få afklaret, hvordan forretningsmodellen hænger sammen,” siger hun og understreger samtidig, at hun ikke kan udtale sig på hele sektorens vegne.

Linderholms tanker bliver dog også imødekommet. Der kan være ræson i at give ansøgerne hjælp til at kvalificere ansøgningen uden nødvendigvis at forhandle om selve projektets udformning.

“I virkeligheden støtter vi også tit, at de kan hyre en konsulent, så de kan kvalificere deres ansøgning,” siger Anne Skovbro, som samtidig betoner, at fonden kun søger dialogen om indholdet, når projektet har en vis størrelse.

“I mindre ombygningsprojekter eksempelvis går vi ikke ind og blander os i selve projektet. Der er det et ja eller nej,” siger Anne Skovbro.

Uforudsigelige bestyrelser
Selvstændig konsulent i Foreningsudviklerne Torben Stenstrup rådgiver foreninger i at forbedre deres fondsansøgninger og fremhæver ikke overraskende, at der en stor potentiel gevinst ved at “arbejde procesmæssigt med sin ansøgning”.

Men lykken er ikke nødvendigvis gjort ved at lade professionelle stå for en workshop som Lars Linderholm foreslår. Der er ingen garanti for, at konsulenten og fondsbestyrelsen opererer på samme frekvens, lyder det.

“Selvom de anbefaler, at pengene skal bruges på et bestemt formål, så har bestyrelsen ret til at sige: Det vil vi ikke,” pointerer Torben Stenstrup.

Han har som rådgiver selv oplevet, at bestyrelser lægger vægt på nogle helt andre elementer end konsulenten.

“Bestyrelsen mødes måske fem til seks gange om året og kan have nogle helt andre billeder af, hvad de ønsker at støtte, og så falder bevillingerne helt anderledes ud, end konsulenten havde forestillet sig,” siger Torben Stenstrup.

En fondsansøgning kan med andre ord ikke bare reduceres til teknik, mener han.

“Det her handler ikke kun om at være knivskarp og have en god teknisk forståelse. Det handler også om at brænde for noget og have et engagement og have mulighed for at eksekvere og lave nogle fabelagtige projekter,” siger Torben Stenstrup.

Og selvom det kan være frustrerende for foreningerne, er fondene i deres gode ret til at støtte, hvad der passer dem, mener Torben Stenstrup.

“Den kapital, som fondene har i Danmark, det er private midler, som fondene selv har tjent gennem en ihærdig arbejdsindsats over rigtig mange år. Og det er giveren, der sætter præmisserne for, hvordan pengene skal deles ud,” siger han.