Frivilligrådet: Civilsamfundets samlede stemme kan skabe varige forbedringer

DEBAT: Coronakrisen og civilsamfundets samlede stemme som branche har åbnet politikernes øjne for sektorens værdi. Det har ført sektoren tættere på borgen og behovet for stabil finansering, skriver Mads Roke Clausen.

Af Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

Christiansborg er for langt fra virkeligheden.

Det er en sætning, man hører i mange sammenhænge, og påstanden er også gennemgående i den analyse af civilsamfundet, som Carsten Terp skriver i Altinget 26. maj.

Her stilles spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret for, at der ifølge analysen mangler viden om civilsamfundet på borgen.

Svaret er i samme analyse, at civilsamfundet bør spørge sig selv, om de har været tilstrækkeligt dygtige til at klæde embedsfolk og politikere på, så de forstår værdien af civilsamfundets indsats.

Gode takter
Vi er flere aktører, der i mange år har arbejdet i døgndrift på at tydeliggøre over for skiftende regeringer, hvorfor det er så vigtigt med politisk opbakning til sektoren.

Alligevel har vi desværre set, som Carsten Terp bemærker, at vigtige beslutninger om blandt andet finansiering tidligere er blevet taget hen over hovedet på sektoren.

Vi har heldigvis også set på det seneste, at vi som sektor er blevet inddraget i coronakrisen, og at hjælpepakkerne er stykket sammen efter konkret input fra blandt andre Frivilligrådet.

Rådet og andre dele af sektoren er desuden bredt repræsenteret i de tre partnerskaber, som er oprettet som en del af genåbningsplanen for det sociale område.

Én fælles og stærk stemme
Men i mine øjne er der ingen tvivl om, at en mere tydelig stemme for den frivillige sociale sektor er alfa og omega, hvis de gode tendenser ikke kun skal være under coronakrisen, men skal udvikle sig til generel opprioritering af socialområdet og sikre stabil finansiering af området fremover.

Og på dette område er jeg faktisk lidt optimistisk. Det er nemlig meget positivt, at der nu er blevet etableret en brancheforening for de sociale civile organisationer.

Det er også vigtigt, at Frivilligrådet har fået et stærkt demokratisk mandat, i og med at 2/3 af medlemmerne er valgt blandt de landsdækkende organisationer.

Og for de små og lokale organisationer er FriSe og de lokale frivilligråd vigtige stemmer.

Hvis vi i disse organer formår at arbejde i samme retning, så tror jeg på, at forbedringer vil være mulige.

Behov for stabil finansiering
Vores stemmer kan blandt andet sætte fokus på, at sektoren har brug for varig finansiering med objektive fordelingskriterier.

På en måde, der rækker langt ud over de 25 millioner kroner, som blev uddelt ved sidste års finanslov.

Samtidig skal vi naturligvis huske på, at en stabil finansiering efter corona ikke har som slutmål at sikre sektoren.

De frivillige organisationer er jo ikke til for deres egen skyld. De har deres eksistensberettigelse i at være afgørende vigtige for hjælpen til mange sårbare og udsatte mennesker i samfundet.

Jeg vil glæde mig til at synge i flerstemmigt kor med resten af sektoren om, hvordan vi fremover bedst sikrer sektoren, og dermed sikrer hjælpen til de mest udsatte.

Forrige artikel Direktør: Efter coronakrisen er nye innovative alliancer vejen frem Direktør: Efter coronakrisen er nye innovative alliancer vejen frem Næste artikel Velkomstalliancen: Efter genåbningen føler udlændinge stadig ensomheden Velkomstalliancen: Efter genåbningen føler udlændinge stadig ensomheden