Frivilligrådet om ny undersøgelse: Det skal være viljen og ikke positionen på arbejdsmarkedet, der giver adgang til frivillige fællesskaber

Frivilligundersøgelse 2020 er netop udkommet, og den bekræfter endnu en gang, at danskernes engagement i det frivillige arbejde er vidunderligt ukueligt.

Selv gennem et år, der har budt på afstand og udfordringer for mange, har omkring 40 procent af os investeret tid og overskud i fællesskabet og det frivillige arbejde. Men undersøgelsen viser desværre også, at nogen har sværere ved at komme med i de frivillige fælleskaber end andre.

Alle timer tæller

Kun 30 procent af mennesker på kontanthjælp eller førtidspension er engagerede i frivilligt arbejde, og i modsætning til resten af befolkningen er det ikke manglende vilje til at prioritere tiden, der holder dem tilbage.

Der skal være plads til, at frivilligsektoren kan stille krav til faglige kompetencer i forhold til visse typer af frivilligt arbejde, men der skal samtidig være plads til og respekt for det mellemmenneskelige møde.

Anna Bjerre
Formand, Frivilligrådet

Der er derfor meget at hente for alle parter, hvis netop denne gruppe engagerer sig mere i frivilligt arbejde. Undersøgelsen viser nemlig, at frivillige på kontanthjælp og førtidspension lægger marginalt flere frivillige arbejdstimer end gennemsnittet.

Der er masser af behov for hjælp derude, og selv en time i ny og næ kan gøre en afgørende forskel for det menneske, der har brug for en håndsrækning.

Frivilligsektoren vinder desuden ved mangfoldighed, fordi der netop i forståelsen for hinandens liv og udfordringer ligger en enorm værdi.

Uanset om det er, fordi den frivillige selv har været på flugt, har oplevet ensomhed eller har spillet fodbold eller rollespil som barn, så rummer indlevelsen og genkendelsen mellem frivillig og bruger eller deltager et helt særligt potentiale.

Frivillighed er gensidig hjælp

Undersøgelsen viser også, hvor stor værdi det frivillige engagement kan have for mennesker på kontanthjælp eller førtidspension.

41 procent af denne gruppe fortæller, at det har stor betydning for deres motivation som frivillige, at det frivillige arbejde gør dem gladere for sig selv, og 28 procent fortæller, at det har stor betydning for dem, at de føler sig betydningsfulde.

I den øvrige befolkning er tallene henholdsvis 21 og 17 procent. Vi ved, at det at bidrage til og være en del af fællesskabet gør en verden til forskel for selvværd og motivation og ikke mindst i forhold til at etablere og holde liv i et netværk. Det har vi alle sammen brug for. 

Frygt for økonomiske konsekvenser

30 procent af gruppen på kontanthjælp og førtidspension engagerer sig i frivilligt arbejde, hvilket måske kan lyde som et højt tal. Det, der alligevel kan ærgre, er de årssager, der afholder de øvrige fra at melde sig.

I modsætning til resten af befolkningen er det nemlig ikke viljen og muligheden for at prioritere tiden til frivillighed, der holder dem tilbage.

Lad alle os i frivilligsektoren kigge på rammerne, og lad os række ud, så det ikke er frygten for ikke at slå til, der holder mennesker tilbage fra at mødes i det frivillige fællesskab.

Anna Bjerre
Formand, Frivilligrådet

En stor del vurderer, at de ikke har fysisk og psykisk overskud, hvilket naturligvis er både forståeligt og forventeligt. Men 15 procent svarer, at de er bange for, at det frivillige arbejde spænder ben for deres mulighed for at modtage offentlige ydelser.

Det er på trods af, at der er rig mulighed for at udføre frivilligt arbejde, selvom du modtager støtte fra det offentlige.

Siden 2017 er reglerne lempet, og skal vi ikke for alles skyld en gang for alle aflive myten om forbud mod frivillighed gennem en klar formidling om muligheden for frivilligt arbejde undervejs i jobafklarings- og sagsbehandlingsprocessen.

Desuden svarer 16 procent af kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne i undersøgelsen, at de ikke er frivillige, fordi de ikke føler, der bliver taget hensyn til deres udfordringer og behov. 8 procent svarer, at de ikke synes, de har de sociale, sproglige eller faglige kompetencer.

Frivillig faglighed og forståelse 

Der skal være plads til, at frivilligsektoren kan stille krav til faglige kompetencer i forhold til visse typer af frivilligt arbejde, men der skal samtidig være plads til og respekt for det mellemmenneskelige møde, som er omdrejningspunktet i meget af det frivillige arbejde – her er viljen til at hjælpe det eneste vigtige krav.

Det er jo netop i sammenspillet mellem den faglige frivillighed og forståelsen, omsorgen og viljen, at magien virkelig sker.

Her peger pilen på alle os, der er med til at skabe rammerne om indsatserne i frivilligorganisationerne. Vi af alle ved, at man sagtens kan have noget vigtigt og værdifuldt at byde ind med både fagligt og menneskeligt, selvom man er udfordret på nogle specifikke områder i tilværelsen.

Vi må derfor ikke ekskludere folk, der gerne vil, fordi rammerne bliver for rigide. Tværtimod skal vi arbejde for, at det bliver muligt at indgå i fællesskabet og hjælpe på de præmisser, man kan.

Alt frivilligt arbejde skal ikke være åbent for alle, men frivilligsektoren er netop kendetegnet ved en fleksibilitet, som arbejdsmarkedet ikke kan tilbyde. Det er der grund til at være stolt af og værne om.

Lad alle os i frivilligsektoren kigge på rammerne, og lad os række ud, så det ikke er frygten for ikke at slå til, der holder mennesker tilbage fra at mødes i det frivillige fællesskab.