Frivilligrådet: Velfærd er en fælles opgave

DEBAT: Kommuners medvirken og ressourcer er afgørende for, at vi sammen kan lykkes med borgerdreven velfærd. Det mener Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet.

Af Vibe Klarup Voetmann
Formand for Frivilligrådet

I Frivilligrådet kan vi se, at der er en udvikling på vej mod et velfærdssamfund, hvor civilsamfundet får en langt vigtigere rolle. Kommunerne er i stigende grad ved at få øjnene op for, hvad frivilligverdenen kan bidrage med på velfærdsområdet.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) udtaler f.eks. i nærværende medie, at bekæmpelse af ensomhed ikke er en opgave for kommunen, men en opgave, der løses bedre af frivillige. Dette er tegn på, at en mere grundlæggende gentænkning af, hvordan vi løser udfordringer i samfundet på den bedste måde, er på vej. Det er dog ikke en udvikling, hvor kommunen bare skal trække sig tilbage. Derimod er det nødvendigt, at det offentlige redefinerer sin rolle.

Borgerdreven velfærd
En ny vision om velfærd er på vej, som ikke alene handler om velfærdsydelser, men også om at skabe rammerne for det gode liv og give grokraft for fællesskaber. I det gode liv spiller de offentlige velfærdsydelser en rolle, men ikke som det eneste.

Vi hilser denne udvikling velkommen, for som flere undersøgelser peger på, ser det ud til, at det at indgå i de frivillige fællesskaber kan medvirke til at forebygge ikke blot ensomhed, men en lang række andre udfordringer i samfundet som f.eks. psykisk sygdom, radikalisering og usund levevis. Borgerdreven velfærd kan for os at se bane vej for mental sundhed, integration og bæredygtige fællesskaber. Der tales ligefrem om at sætte frivillighed på recept.

Vi ser samtidig, at udviklingen også er med til at styrke innovation – både i det offentlige og i frivilligverdenen. I Projekt Småt Brændbart arbejder fem folkebiblioteker med at redefinere deres rolle som velfærdsinstitution ved at koble bibliotekets åbne og demokratiske rum til yderområdernes udfordringer ved at skabe biblioteket sammen med borgerne.

Det har f.eks. ført til samarbejder med lokale foreninger om, hvordan de kan få flere seniorer med i de frivillige fællesskaber. Indsatsen modvirker ensomhed blandt ældre, og foreninger får adgang til nye medlemmer og oplever, at de kan medvirke til at gøre noget for andre, de ellers ikke ville få kontakt til.

Det offentlige og frivilligverdenen er gensidigt afhængige ift. at udvikle nye løsninger i den borgerdrevne velfærd. Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det handler om at finde nye måder, hvorpå vi kan sætte kreativitet, relationer, medborgerskab og skaberkraft i spil.

Vi kan gå endnu længere
Kommuner landet over har taget første skridt og er i gang med at se, hvordan de kan samarbejde og samskabe med civilsamfundet om at gentænke velfærden. Kommunerne øver sig i at give plads til borgerengagement og kreativitet og på at afgive noget af kontrollen og agere facilitatorer.

Men vi er først lige gået i gang med dette paradigmeskifte, og vi mener, at frivilligheden kan sættes meget mere i spil ift. at løse samfundets udfordringer. Men det kræver helt nye kompetencer og roller i den kommunale indsats.

Udviklingen handler ikke om spørgsmålet: Hvilke opgaver kan de frivillige overtage? Men i stedet: Hvordan sikrer vi, at udsatte borgere får de tilbud, som de har brug for, samtidig med at offentlige institutioner og forvaltninger giver rum til menneskers engagement? Borgerdreven velfærd skal ikke være et farvel til dyb social faglighed. Men skal suppleres med, hvordan kommunerne bedst muligt kan bidrage til udviklingen af sociale fællesskaber.

På Frivilligrådets årsmøde i november havde vi det borgerdrevne mødested INSP! i Roskilde på programmet. Det er et initiativ, der er startet fra civilsamfundet i et hus, der fungerer som et mødested for mennesker på tværs. Her kan alle komme og byde ind med deres idéer til, hvad der skal ske i huset, og lade sig inspirere af andre, der også bruger huset. Her gives der mulighed for nye koblinger mellem frivillige organisationer og offentlige forvaltninger.

Netværksskabelsen og relationerne, der opstår her, fører til nye løsninger på velfærdsudfordringer såsom arbejdsløshed og social eksklusion. Mange kommuner kan se mulighederne i et initiativ som INSP!, men hvad skal der til, for at noget lignende kan gro andre steder?

Det er vigtigt, at kommunerne finder ud af, hvordan de bedst arbejder med frivillighed og borgerdreven velfærd ud fra den lokale kontekst. I nogle tilfælde vil det sige, at kommunen skal sidde lidt længere på sine hænder og vente på, at borgerne selv tager initiativet, og stå klar til at tilbyde støtte eller hjælp. I andre tilfælde skal der måske andre metoder til.

I debatoplægget ”Kommune forfra” taler Aarhus Kommune om en radikal ændring af deres måde at tænke kommunen på, hvor de f.eks. taler om ”kommuneinddragelse” i stedet for ”borgerinddragelse”. Det skifte er efter min mening udtryk for en ydmyghed og respekt over for, hvad mennesker er i stand til at gøre sammen. Det er en ydmyghed, som er vigtig for udviklingen af vores fælles velfærd og samarbejdet med frivillige i udviklingen fremadrettet. Kommuners medvirken og ressourcer er afgørende for, at vi lykkes med borgerdreven velfærd.

Forrige artikel Civilsamfundsdebatten sætter spot på de frivilliges rolle i kommunerne Civilsamfundsdebatten sætter spot på de frivilliges rolle i kommunerne Næste artikel Professor: Flere får en naturlig indgang og adgang til foreningslivet Professor: Flere får en naturlig indgang og adgang til foreningslivet