Frivilligt Forum: Et sekretariat er ikke bare et sekretariat

Af Johannes Bertelsen
Formand, Frivilligt Forum

Et sekretariat kan for en umiddelbar betragtning ses som en neutral størrelse, som primært har til opgave at facilitere den frivillige indsats. Men et sekretariat er også udtryk for en organiserende kraft, som bidrager til at trække den frivillige indsats i en bestemt retning.

Johannes Bertelsen
Formand for Frivilligt Forum

Den traditionelle form for frivillighed er i de senere år blevet udfordret af flere nye former for frivillighed: Dels den kommunalt organiserede frivillighed, hvor de kommunale institutioner selv hverver og organiserer frivillige, og dels det selvorganiserede medborgerskab, hvor grupper af borgere organiserer sig lokalt og direkte i forhold til løsning af sociale, kulturelle og miljømæssige opgaver i lokalsamfundet.

Forholdet mellem frivillige og sekretariat stiller sig på denne baggrund i et nyt perspektiv.

Når kommunen bliver sekretariat
Et sekretariat kan for en umiddelbar betragtning ses som en neutral størrelse, som primært har til opgave at facilitere den frivillige indsats. Men et sekretariat er også udtryk for en organiserende kraft, som bidrager til at trække den frivillige indsats i en bestemt retning. Således har det ligget i den traditionelle frivillige indsats, at de frivillige organisationer er interessevaretagere for borgerne over for det offentlige system.

Når kommunerne derimod fungerer som sekretariat for de frivillige, er det klart, at så får sekretariatsrollen et helt andet perspektiv. Her drejer det sig for sekretariatet/forvaltningen om at få de offentlige institutioner til at fungere, blandt andet ved hjælp af frivillige, som påtager sig en række opgaver, som de ansatte ikke længere har tid til at varetage eller evner at varetage på samme måde som de frivillige.

Risiko for at smide de frivillige værdier ud med badevandet
I disse år taler vi meget om samskabelse. Altså den trend, at vi som frivillige organisationer, kommuner og erhvervsliv skal skabe velfærden sammen. På mange måder et positivt og konstruktivt koncept, men det har den risiko, at vi smider en række vigtige værdier ud med badevandet.

Som nævnt er et sekretariat ikke en neutral størrelse, men en faciliterende og organiserende kraft, som organisatorisk skal matche de værdier og de ressourcer, som den frivillige indsats bygger på.

De frivillige skal kunne genkende sig selv i organisationen og sekretariatet, og det vil sige, at organisationen og sekretariatet skal afspejle den frivillige indsats. Således vil den frivillige indsats hyppigt stå for lokale værdier over for centralisme, menneskelige værdier over for økonomistyring og autonomi over for offentlig myndighed.

Det er af sådanne konkrete problemfelter det frivillige engagement udspringer, og det er herigennem, at det frivillige engagement holdes i live.

Når det frivillige arbejde djøficeres
Et eksempel på, hvordan de kommunale bureaukratier og ledelser kan overse disse grundlæggende værdier, har vi dette efterår set i Københavns Kommune. På børne- og ungeområdet forsøger Børne- og Ungeforvaltningen at centralisere fritidsklubindsatsen i de enkelte bydele under centrale kommunale ledelser.

Dette har for eksempel betydet, at de to store selvejende og frivillige organisationer, Vesterbro Ungdomsgård og Settlementet på Vesterbro, er blevet forsøgt lagt ind under en central ledelse. Disse organisationer har en lang lokal historie og en klar lokal identitet som bydelens egne organisationer med stor tillid blandt de lokale beboere. De har deres helt særlige profiler som autonome i forhold til det offentlige system og har dermed netop den rolle, at ikke mindst de unge føler sig rummet af disse organisationers historie og kultur.

Heroverfor står så et administrativt ønske om at centralisere og effektivisere, men uden blik for frivillighedens og selvejets særlige kvaliteter.

På samme måde har Socialforvaltningen gang i en centraliseringsproces, som lægger op til, at små frivillige væresteder for borgere med psykiske lidelser må lukke til fordel for fire centrale kommunale enheder, som i samskabelsens navn skal give et bedre tilbud. Argumentationen er her, at der kan opnås større faglighed ved, at de fire bydelscentre bliver specialiserede på hvert deres område.

Også her overser kommunen betydningen af det lokale ejerskab og det engagement, som både psykisk sårbare borgere og de frivillige oplever ved at have ansvar for og drive deres eget sted. Den organisatoriske ramme matcher ikke de menneskelige problemer og ressourcer.

Et sekretariat er ikke bare et sekretariat, men indebærer som vist både organisation og ledelse. Derfor vil det i de kommende år være en vigtig udfordring for samskabelsens parter at definere hvilke sekretariats- og ledelsesformer, der matcher de forskellige former for frivillige indsatser.