Generation Transformation

Velfærdssamfundet er under pres fra flere sider, og selvom de ni milliarder kroner, som de filantropiske fonde hvert år deler ud, lyder af mange penge, er det i det store samfundsregnskab kun et beskedent beløb. Det inspirerer flere fondes ledelser til at udvikle nye løsninger, der kan drive ny viden og nye værktøjer fremad uden, at det dræner den filantropiske kasse.

Risikovillig kapital
Nøgleordet er transformation af eksisterende praksis og måden at organisere samfundet på med det formål at bidrage til løsningen af komplekse samfundsmæssige udfordringer. Gennem en kombination af risikovillig kapital og kompetencer får initiativrige personer og organisationer mulighed for at komme med idéer og koncepter, der kan føre til konkrete ændringer i den praksis og de metoder, man for eksempel benytter sig af på det sociale område.

I centrum står erkendelsen af, at fondene kan være almennyttige og samfundsopbyggende – og det endda for relativt beskedne midler – når de indgår i en åben og gensidig dialog med engagerede professionelle og frivillige aktører. Ud fra præmissen om, at nu gælder det om at bistå personer og organisationer, der gerne vil udfordre den eksisterende praksis. Sidstnævnte bobler af ideer, men de har brug for adgang til de penge og den viden og det netværk, fondene er så rige på. Den nye generation af fondsledelser er på deres side præget af en vilje til at tage et aktivt medansvar for at udvikle vores velfærdssamfund. Deraf gensidigheden.

Stor samfundseffekt med beskeden investering
Erfaringerne indtil nu viser, at man ikke behøver at investere mange hundrede millioner i disse initiativer for at opnå en stor effekt.

TrygFonden tog for fem år siden initiativ til et program, der skulle udvikle varige arbejdspladser til udsatte borgere, for eksempel med fysiske eller mentale handicap. Initiativet kender vi i dag som Den Sociale Kapitalfond, der investerer i og skaber muligheder for udsatte mennesker.

I den fem-årige periode, ordningen har eksisteret, er det blevet til mere end 600 investeringer; mange udsatte har fået job, og andre er kommet under uddannelse eller i aktiveringsforløb. Filantropisk investering: i alt 75 millioner kroner. Et beskedent beløb sammenlignet med, hvad udgifterne på det sociale område i øvrigt tegner sig for.

Andre fonde ser også mulighederne i at løse samfundsmæssige udfordringer ved at tænke i nye baner og tilbyde risikovillig kapital, viden og kompetencer til personer, virksomheder og organisationer med idéer til at skabe forandringer.

Et eksempel er Egmont Fondens Spireprogram, som for nylig blev portrætteret her på Altinget.

Spireprogrammet har til formål at hjælpe børn og unge med særlige behov for omsorg og læring. Som ’spire’ er det ikke noget krav, at man søger om støtte til en konkret projektidé. Hvis idéen er god, er det nok at skitsere, hvad man gerne vil. Derfra hjælpes man ad.

Anerkendelse af andres kompetencer
At fondene med de nye programtyper har fanget en tidsånd, som er bredt funderet, får man bekræftet ved læsningen af Ask Aggers nye bog 'Medfortæller', der netop er udkommet på Gyldendal Business.

Bogen er inspirerende læsning for alle, der interesserer sig for nye måder at arbejde i krydsfeltet mellem det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet.

Ask Agger er til daglig adm. direktør i det kreative forandringsbureau Workz, og det er derfor naturligt, at han tænker i Afsender-Modtager-roller.

Ud fra den præmis argumenterer han for, at yngre modtagere – hvad enten de nu er kunder, vælgere, læsere eller noget helt fjerde – er trætte at høre afsendere af diverse budskaber optræde som aktive helte ud fra devisen 'Nu skal du høre, hvad vi kan tilbyde dig'. Det, der i stedet aktiverer den nye generation af samfundsborgere, er, når autoriteterne spiller ud med det åbne spørgsmål 'Hvad vil du gerne, og hvordan kan vi hjælpes ad?' – og dermed opmuntrer til idéudvikling og anerkender de andres kompetencer. Præcis som det nu også sker i nogle af de nye filantropiske programinitiativer.

Strategisk palet
Vi kan alle lære af hinanden. Med den nye generation af fondsprojekter vil fonde, der arbejder strategisk og er villige til at risikere noget af deres filantropiske kapital, være en væsentlig faktor i at tage et ansvar for at udvikle og forandre vores velfærdssamfund.

De fonde, der går ind med risikovillig kapital på en strategisk platform, kan skubbe til nogle større samfundsbevægelser, end hvis de brugte den på traditionel filantropisk vis.

Med den nye generation af programkoncepter kan fondene med deres strategiske palet af penge, netværk og viden hjælpe til at bistå initiativrige frivillige og professionelle aktører med at udvikle alternative løsninger til eksisterende offentlige styringsværktøjer.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.