Her er danskernes foretrukne ulands-organisation

TOP OG BUND: Læger Uden Grænser er den mest støtteværdige ulands-organisation, siger danskerne i ny måling, hvor traditionelle Danida-darlings skraber bunden. "De skal ud af deres indforståede lukkethed," siger direktør i kommunikationsbureau. 

Læger uden grænser topper listen over de udviklings-organisationer, danskerne helst vil støtte.
Læger uden grænser topper listen over de udviklings-organisationer, danskerne helst vil støtte.Foto: Læger uden Grænser/Agus Morales
Rasmus Dahl Løppenthin

Læger Uden Grænser kan med fordel skrue op for indsamlingsaktiviteterne. De topper i hvert fald popularitetsskalaen over de ulands-organisationer, danskerne helst vil støtte. Det viser en måling, Norstat har foretaget for Altinget.

39 procent af de adspurgte har Læger Uden Grænser på deres top tre over formål, de helst vil støtte. Dermed er der en pæn margin ned til Røde Kors og Red Barnet, som scorer henholdsvis 25 og 21 procent på de efterfølgende pladser. Læger Uden Grænser får point for at redde liv i verdens brændpunkter, mener fundraisingdirektør, Anne Larsen.

"Folk ved godt, at det er et vanskeligt arbejde med stor risiko, og det tror jeg danskerne kvitterer for," siger hun.

Administrerende direktør i Lead Agency, Kresten Schultz Jørgensen, er enig.

Mellemfolkeligt Samvirke et er et parodisk dårligt navn. Det lyder som noget, nogen har fundet på i en koger et eller andet sted efter Thy-lejren.

Kresten Schultz Jørgensen
Administrerende direktør, Lead Agency

"Branding handler om præcision og fokus, det vil sige fravalg af støj. Og så har det noget at gøre med, hvem det er, man hjælper, og hvor det er, man hjælper. Og det tredje er groft sagt, hvad man hedder," siger han og pointerer, at Læger Uden Grænser klarer sig flot på alle parametre.

"Navnet siger det ret præcist; man hjælper i krigszoner, hvor grænser groft sagt er meningsløse. Og hvem hjælper? Ja, det er læger, der hjælper. Det er så klart, som det kan blive," siger Kresten Schultz Jørgensen.

Vi vil gerne have et ubetinget fokus på patienten, og vi lader os ikke distrahere af alle mulige andre nærliggende mål som, om indsatsen er populær, eller om medierne er til stede. Det er alene den faglige vurdering, som styrer, hvor vi arbejder, siger Læger uden grænsers fundraisingdirektør, Anne Larsen, til Altinget. 
Vi vil gerne have et ubetinget fokus på patienten, og vi lader os ikke distrahere af alle mulige andre nærliggende mål som, om indsatsen er populær, eller om medierne er til stede. Det er alene den faglige vurdering, som styrer, hvor vi arbejder, siger Læger uden grænsers fundraisingdirektør, Anne Larsen, til Altinget. 

Foto: Læger uden Grænser/Luca Sola

Chefrådgiver i Advice, Andreas Gylling Æbelø, mener også, at Læger Uden Grænser har et stærkt brand.

"Læger Uden Grænser er på mange måder en ren organisation i den forstand, at de har en helt klar kerneopgave; de sender læger og sygeplejersker ud i verden for at redde liv. Det er så konkret, at alle kan forstå det," siger han.

Navnet forærer også organisationen noget goodwill.

"Det gør også en forskel. Vi synes simpelthen, at læger er troværdige og uden politisk toning i nogen retning. Det har også noget at sige for det høje tal," mener Andreas Gylling Æbelø.

Dansk Flygtningehjælp blød mellemvare
At Røde Kors og Red Barnet også klarer sig godt på listen, kommer sikkert bag på de færreste. Til gengæld er Andreas Gylling Æbelø en smule overrasket over, at Dansk Flygtningehjælp kun optræder på 13 procent af de adspurgtes top tre-liste. De har nemlig været meget synlige i medierne.

"Jeg tror, folk i Dansk Flygtningehjælp med rette har en opfattelse af, at man virkelig har været på de sidste måneder. Den gode Andreas Kamm har jo siddet i News om morgenen, Deadline om aftenen og alt derimellem," siger han.

Omvendt skyder organisationen muligvis med spredehagl. Man fokuserer både på flygtningelejre ude i verden, flygtningemodtagelse herhjemme, diskuterer konventioner og taler om indslusningsløn.

"De kører rigtig, rigtig mange dagsordner. Det giver god synlighed, men det gør det måske svært at placere, hvad man præcist støtter ved at give penge til Dansk Flygtningehjælp," siger Andreas Gylling Æbelø.

Ibis og MS i bund
Blandt bundskraberne i undersøgelsen er der prominente organisationer, som i årevis har hentet en stor pose penge fra Asiatisk Plads. Her finder du blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis, som med bevillinger på 109 millioner og 88 millioner er største og tredjestørste modtagere af støtte fra den såkaldte Danida-ramme i 2016. Blot en procent af de adspurgte har de organisationer i deres top tre over organisationer, de helst vil støtte.

Altinget ville gerne have spurgt Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de forholder sig til resultatet. Men organisationen har ikke ønsket at medvirke i artiklen, fordi man mener, at den er baseret på en pseudomåling. 

Ibis vil dog gerne sætte ord på, hvorfor organisationen ligger i bund på Altingets rangliste. Generalsekretær Vagn Berthelsen tror det handler om udfordringen ved at formidle substansen i deres indsats. Ibis arbejder langsigtet, opnår ikke lige så skelsættende og sensationelle resultater, befinder sig ikke i katastrofeområder. 

Det er med andre ord svært at trænge igennem med budskaber om, at vestlige virksomheder udbytter Afrika, hvis man konkurrerer med historier fra katastrofer og flygtningelejre.

"Illegal kapitalflugt appellerer jo mere til hjernen end til hjertet. Så det tror jeg såmænd også er en del af forklaringen," siger Vagn Berthelsen.

Læs hele Vagn Berthelsens reaktion på målingen her.

Ekspert: Parodisk dårlige navne
Kresten Schultz Jørgensen afviser imidlertid den udlægning.

"Jeg køber ikke den der med, at det kun er død og ødelæggelse, som danskerne bider på. Det er en dårlig undskyldning, organisationerne kommer med. Hvorfor er det sværere at kommunikere noget, der bygger op (langsigtet udvikling red.), end noget, der handler om nødhjælp? Det mener jeg ikke, det burde være," siger han.

Han mener i stedet Ibis burde fokusere på deres "surrealistisk dårlige navn", ligesom Mellemfolkeligt Samvirke også får en bredeside.

"Mellemfolkeligt Samvirke er et parodisk dårligt navn. Det lyder som noget, nogen har fundet på i en koger et eller andet sted efter Thy-lejren. Det adresserer jo ingen af de kommunikationskrav, som en moderne brandopgave tilsiger, man skal have," siger Kresten Schultz Jørgensen. 

Indforstået terminologi som "fortalerarbejde" og "advocay" er også et udtryk for, at organisationerne er for arrogante til at kommunikere i øjenhøjde med danskerne.

"Det eneste, der er overraskende er, at nogle af de organisationer ser ud til at have besluttet sig for, at de er hævede over de krav, vi stiller til alt anden kommunikation; at det skal give mening for andre end dem selv," siger han.

Når danskerne via skatten finansierer en stor del af gildet, bør organisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke blive bedre til at fortælle om deres arbejde, mener Kresten Schultz Jørgensen. Det er ikke nok, at de får anerkendelse fra "de hellige og særligt indviede" i bistandsmiljøet.

"De skal gøre sig forståelige over for almindelige mennesker og bevæge sig ud af den der indforståede lukkethed. De bliver nødt til at kommunikere til de danskere, som er dem, der vælger politikerne og som heldigvis bestemmer, hvad der har en eksistensberettigelse," siger han.

Opbakning fra eks-spindoktor
Andreas Gylling Æbelø kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Udviklingsministeriet og tager Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis i forsvar. 

"Med al respekt for danskerne og folkedybet, så er den her måling jo ikke en vurdering af, hvor godt indholdsmæssigt udviklingsarbejde, de laver," siger chefrådgiveren i Advice.

"Det er bare sværere at forklare, hvorfor kvinders jordrettigheder og demokratisk deltagelse er støtteværdigt, frem for katastrofer, hvor folk dør her og nu. Du har en længere indflyvning til at kunne skabe nogle klare billeder af, hvad pengene går til," siger han.

Derfor mener han ikke, det er kritisabelt, at klassiske Danida-darlings ligger lavt på Altingets rangliste. Tværtimod.

"Det ville være et problem, hvis det kun var dem, vi kender bedst, eller har det formål, der er lettest at forstå, som fik en rammebevilling i Udenrigsministeriet," siger Andreas Gylling Æbelø.

Præcisering 10:35: De adspurgte er ved en fejl blevet eksponeret for Dansk Folkehjælp to gange i meningsmålingen.

Dokumentation

TEMA: Udviklings- og nødhjælpsorganisationer i en brydningstid

Regeringen sparer på udviklingsbistanden. Men udviklingsarbejde – og ikke mindst pengene – kommer også andre steder fra end staten. Her har ngo'erne i årtier spillet en stor rolle. Men hvordan går det egentlig med ngo'erne? Det vil Altinget tage temperaturen på i den kommende tid. I alt har Altinget indsamlet data fra 18 af de største udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmark.

---

Sådan har vi spurgt

 Hvilke af disse danske hjælpeorganisationer, der arbejder internationalt, vil du helst støtte med penge?

- Læger Uden Grænser: 39 procent
- Røde Kors: 25 procent 
- Red Barnet: 21 procent 
- WWF Verdensnaturfonden: 17 procent 
- SOS Børnebyerne: 15 procent 
- BØRNEfonden: 13 procent 
- Dansk Flygtningehjælp: 13 procent 
- Folkekirkens Nødhjælp: 10 procent 
- Verdens Skove: 6 procent 
- Dansk Folkehjælp: 4 procent 
- Aids-fondet: 4 procent 
- Dansk Folkehjælp: 3 procent 
- CARE Danmark: 2 procent 
- IBIS: 1 procent 
- Danmission: 1 procent 
- Sex og Samfund: 1 procent 
- Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark: 1 procent 
- Caritas Danmark: 0 procent 
- Jeg vil slet ikke støtte nogen af organisationerne: 22 procent 

Få alle tallene her.

Præcisering: De adspurgte er ved en fejl blevet eksponeret for Dansk Folkehjælp to gange i meningsmålingen.

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1002 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 18. november til 23. november 2015.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00