Her er de sager, kandidaterne til Frivilligrådet vil arbejde for

VALGKAMP: Kampen om pladserne i Frivilligrådet nærmer sig sin afslutning. Her får kandidaterne en sidste mulighed for at præsentere sig selv og deres mærkesager.

Det nye Frivilligråd har første arbejdsdag i starten af februar, men indtil videre er der kun sat navn på et medlem, nemlig formand Mads Roke Clausen. Rådet, hvis opgave det er at rådgive børne- og socialministeren og Folketinget, består af i alt 12 medlemmer. Fire af medlemmerne udpeges af børne- og socialminister Mai Mercado (K), KL og FriSe, og de resterende otte medlemmer vælges af frivillige organisationer og foreninger ved et kampvalg.

De otte pladser, som de 37 opstillede kandidater kæmper om, skal besættes af fire kandidater fra små organisationer og foreninger og fire kandidater fra store organisationer og foreninger. Senest fredag klokken 15.00 skal krydset være sat, og vi har i valgkampens afslutning valgt at give (lidt) spalteplads til de kandidater, som ønskede at deltage, så de kan præsentere sig selv og deres mærkesager.

Kandidater fra de små organisationer og foreninger

Login

  • Anmeld

    Stig Langvad · Medlem af FNs Handicapkomite

    Stærk og spændende valgrunde

    Jeg synes, som tidligere medlem af rådet, at det er et meget spændende felt af kandidater til valget til det nye råd. Det er virkelig kandidater fra toppen af organisationerne. Det viser med stor tydelighed, at der er stor interesse for rådets arbejde og ikke mindst indflydelse. Det er tunge kandidater. Jeg ville have svært ved at vælge.

    Jeg synes endvidere, at det er nogle flotte oplæg til, hvad de enkelte kandidater vil sætte fokus på, hvis de bliver valgt. Det må være muligt at sammensætte et program for rådets arbejde udfra de mange programerklæringer fra de mange stærke kandidater.

    Jeg ser frem til at følge rådet i den kommende periode.

    Jeg ønsker jer, der bliver valgt, held og lykke.