Aarhus blev Europæisk Frivillighovedstad

TVEKAMP: Duellen mellem Aarhus og Ringkøbing-Skjern om at blive årets Frivillighovedstad blev i går afgjort. Ved en konference i London blev Aarhus kåret som vinderen.

Aarhus løb med titlen som Europæisk Frivillighovedstad ved en konference i London mandag. 
Aarhus løb med titlen som Europæisk Frivillighovedstad ved en konference i London mandag. 
Carsten Terp Beck-Nilsson

Europæisk Frivillighovedstad 2018 er Aarhus. Det blev afsløret ved en konference i London mandag, hvor den jyske hovedstad efter et tæt opløb blev valgt foran Ringkøbing-Skjern.

Dermed overtager Aarhus stafetten efter den irske by Sligo.

”Vi er utroligt stolte af blive ny frivillighovedstad. Det er et kæmpestort skulderklap til de frivillige i Aarhus. Hver dag er borgere frivilligt med til at skabe større fællesskab i byen,” siger viceborgmester i Aarhus Anne Nygaard (R) i en pressemeddelelse. Hun tilføjer, at Aarhus vil bruge titlen som Europæisk Frivillighovedstad til at fejre de frivillige og øge indsatsen for mere medborgerskab.

Aarhus vil arbejde for at skabe et tættere samarbejde mellem frivillige, foreninger, erhvervsliv og kommune.

Oplæg til samarbejde
I Ringkøbing-Skjern glæder man sig over, at titlen går til en dansk by og sender en hilsen og et ønske om samarbejde til Aarhus.

”Vi ser frem til at samarbejde med Aarhus om forskellige aktiviteter på tværs af vores aktive kommuner, "siger Carsten Pedersen, projektleder i Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet.

Det er femte gang, European Volunteer Center (CEV) kårer en frivillighovedstad.

CEV er netværk og paraplyorganisation for mere end 80 nationale, regionale og lokale frivilligcentre og organisationer i Europa, som arbejder for at fremme og støtte den frivillige sektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00