Højskoleforstander: Unge efterspørger dannelse for dannelsens skyld

REPLIK: Det er en fejlslutning, når Andreas Lloyd konkluderer, at de højskoler, som ikke svarer til hans program, er formet af ”et muntert fjumreår”. Unge efterspørger i stigende grad dannelse, som kan modsvare samfundets krav om målrettethed, skriver Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole.

Af Thue Kjærhus
Forstander på Rønshoved Højskole

Andreas Lloyd, medstifter af blandt andet Borgerlyst, kommer i en kommentar her på Altinget med en række anbefalinger til de danske højskoler.

Indlægget har mange gode perspektiver og refleksioner over højskolelivet i det 21. århundrede, men Lloyd vægter det dagsaktuelle og politiske for meget, når han skal tale på alle højskolers vegne.

Derved er der fare for, at vi skaber et éndimensionelt højskolesyn. Højskolerne er enestående, fordi de netop har forskellige værdier og programmer.

De danske højskoler har således aldrig været en homogen bevægelse med samme værdigrundlag og mål, som Lloyd antager. Heller ikke i de rigtig gamle dage, da flertallet af eleverne kom fra landet.

Højskolerne har kun det til fælles, at de er kostskoler og eksamensfrie. Med hensyn til alt andet er de forskellige.

Nogle vægter det politiske, andre prioriterer kunst, idræt, og andre igen, som det er tilfældet på Rønshoved Højskole, dannelse.

Klassisk dannelse får en renæssance
De dagsaktuelle politiske højskoler har været dominerende i højskoleverdenen siden ungdomsoprøret i 60’erne. De har haft mange former og udtryk. De mere dannelsesfokuserede højskoler har derimod været på retræte siden 60’erne.

I disse år oplever vi imidlertid, at klassisk dannelse og det åndelige, der er forbundet med det grundtvigske, har fået en forbavsende renæssance.

De unge tørster efter en mening med livet og efter klassisk dannelse. Moderniteten giver nemlig ikke svar på livets store spørgsmål. Menneskerettigheder og økologi kan ikke redde mennesket ud af ensomheden og give svar på eksistentielle spørgsmål.

Det er derfor en fejlslutning, når Andreas Lloyd konkluderer, at de højskoler, som ikke svarer til hans program, er formet af ”et muntert fjumreår”.

Alle vælger ikke målrettet
Den moderne tidsånd har været præget af en målrettethed, som var ukendt i min ungdom.

En målrettethed, som er defineret af samfundet og af den økonomiske nødvendighed. En målrettethed, som ikke er defineret af de unge.

De unge på Rønshoved Højskole vælger de klassiske sprog som oldgræsk, hebraisk og latin, som er i modstrid med samfundets målrettethed. Fag, som kræver ekstrem disciplin og koncentration.

Eleverne føler, at de endelig er trængt ud af nødvendigheden og ind i et univers af frihed og forundring.

Højskolerne skal være et frirum, hvor samfundets målrettethed og forældrenes ambitioner ikke trænger sig på. Det kommer der sjovt nok mere foretagsomme mennesker ud af.

Den tyske sociolog Ulrich Beck har dokumenteret, at der, hvor skolesystemet i Forbundsrepublikken vægter dannelse, er de markant bedre til innovation end det skolesystem i Tyskland, der tjener samfundets målrettethed.

Verden er forunderlig.

Forrige artikel Dansk Skoleidræt: Er der politisk vilje til at prioritere bevægelse i skolen? Dansk Skoleidræt: Er der politisk vilje til at prioritere bevægelse i skolen? Næste artikel Rekrutteringsbureau: Dårligt arbejdsmiljø løses med god ledelse Rekrutteringsbureau: Dårligt arbejdsmiljø løses med god ledelse