"Hvad hvis nogle af de frivillige pludselig falder fra, fordi der er andre ting i deres liv, som får mere betydning?"

Godmorgen, og velkommen til ugens civile overblik. Vi håber, du slap igennem weekendens store begivenhed – arbejd nøgen i haven-dag – uden politianmeldelser for blufærdighedskrænkende adfærd.

Din civile overblikkenslager afstod – trods fælles arbejdsdag i andelsboligforeningen – fra at holde den internationale mærkedag i hævd og lade nedløbsrøret svinge frit som disse glade haveentusiaster.

Og det var nok godt for alle.

Og således fik vi lagt fra land.

Lad os straks køre på med en egenhistorie af principiel karakter. For Altinget kunne i den forgangne uge fortælle, at Red Barnet Ungdom med støtte fra Egmont Fonden er i færd med at etablere læringscaféer på 30 folkeskoler landet over.

Her skal unge frivillige give en hånd med at få løst en af velfærdens kerneopgaver – nemlig at give udsatte børn og unge de ressourcer, de har brug for til at komme gennem skolelivet og ind på en ungdomsuddannelse.

”Der er rigtig mange fagligt svage og udsatte børn, som mangler motivation for skolearbejdet, og som mistrives i skolen. Vi håber, vi kan være med til at give dem nogle succesoplevelser,” siger Lotte Juul Mikkelsen fra Red Barnet Ungdom.

Danmarks Lærerforening synes godt om intentionerne, men er bekymrede for at lægge opgaven i hænderne på frivillige.

”Hvad hvis nogle af de frivillige pludselig falder fra, fordi der er andre ting i deres liv, som får mere betydning? Så forsvinder de, og så mangler man den indsats til nogle elever, som de netop er ved at bygge relationer til,” siger formanden for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Bjørn Hansen. I artiklen her kan du læse mere om problematikken.

Fonde fanget i flyttelimbo
Videre til en anden principiel historie, der blev rejst af nyhedsbrevet Danmarks Fonde i den forgangne uge.

Mange af landets 8.000 mindre, almennyttige fonde slås med at hente indtægter ind i et lavrentesamfund, hvor afkastet på obligationer er nærmest usynligt. Men den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse, der sætter rammerne for fondenes investeringer, betyder, at fondene ikke bare må flytte deres penge hen, hvor udbyttet er højere. Og det har Civilstyrelsen, der holder tilsyn med de ikke-erhvervsdrivende fonde, ingen planer om at ændre på.

”Vi har ikke nogen planer om at ændre anbringelsesbekendtgørelsen. Den er revideret for få år siden, og vi har i øjeblikket ingen mulighed for at revidere den igen, fordi vi simpelthen ikke har ressourcerne til det,” siger hun.

Det er flytterod, der tærer på ressourcerne. Civilstyrelsen er nemlig en af de statslige arbejdspladser, der er blevet udflyttet. Processen har stået på i hele 2016, og styrelsen forventes at være på plads i Viborg i juni i år, skriver Danmarks Fonde.

Har du i øvrigt nogensinde stillet dig selv spørgsmålet ”Må kommuner egentlig være medejere af socialøkonomiske virksomheder?”

Hvis du har, får du – omsider – svaret her. Det er: 

Og det var altså nej.

Den lange udgave af svaret kan du læse her i artiklen fra advokatfirmaet Horten.

40.000 for 1 fondsansøgning
Og nu hvor vi har bevæget os ud i det kommunale Danmark, så lad os lige slå rod en stund i Langeland Kommune.

Her hyrede kommunen en professionel fundraiser til at søge penge til at opføre en svømmehal. Og det fik han så 40.000 kroner for. Sådan lige til at komme i gang.

To år senere havde fundraiseren sendt én fondsansøgning. Og det er jo ikke meget. Men det kan man ikke bebrejde ham, anfører borgmester Bjarne Nielsen (V). Skylden ligger snarere hos kommunen selv.

”Der skulle ligge et projekt, inden han kunne søge. Så han kunne ikke begynde at lave ansøgninger, før vi havde lavet et projekt. Og der gik et vist stykke tid, før projektet var færdigt,” siger Bjarne Nielsen til Fyens.dk.

Avisen spørger herefter, om man så har brugt 40.000 kroner på 'opstart af fundraiser'. Og det har man.

”Det er et startgebyr, og så fik han en mindre procentdel (af de fondsmidler, han skaffede til projektet, red. ). Hans procentdel var væsentligt mindre end de andres.,” siger borgmesteren til avisen i artiklen her, der ligger bag betalingsvæg.

Vi bliver i samspillet mellem kommuner og fonde.

Fondes arbejde er typisk af den opbyggelige slags. Men i Lemvig efterlyser borgmesteren det stik modsatte – nemlig en nedrivningsfond.

Erik Flyvholm (V) mener, der er behov for en koordineret indsats for at få revet gamle huse i Lemvig og andre steder i landet ned. Og den indsats ligger godt hos fondene, mener borgmesteren.

”Jeg fatter ikke, at vi ikke har en national fond, der tager sig af nedrivningen af boliger i landdistrikter. Vi har kæmpe fonde, der er ret velbeslåede, og som bygger filantropisk. Det ville være fint, hvis der også var en ordning, der kunne hjælpe med at rydde op efterfølgende,” siger han til Lemvig Folkeblad. Du kan læse artiklen her, hvis du er abonnent.

Åbne døre og vinduer
Nogle, der bygger mere, end de river ned, er Realdania. Direktøren for den fondslignende forening slog i Mandag Morgen et bråvallaslag for åbenhed og videndeling i et indlæg med titlen ”Filantropisk arbejde bør være open source”.

Jesper Nygård argumenterer for, at filantroper ikke behøver at være bange for, at andre løber med deres ideer. Tværtimod er det selve formålet, at så mange som muligt løber afsted med så mange gode ideer som muligt.

”Vi har mulighed for at være helt åbne omkring vores løsninger, vores nybrud, succeser og fiaskoer på en måde, som andre organisationsformer kan have svært ved af kommercielle eller politiske årsager. I Realdania er vi særdeles bevidste omkring det at dele vores viden og erfaringer,” siger han i indlægget her.

Årsregnskabets time
Og a propos Realdania, så har fonden – undskyld foreningen – netop aflagt regnskab.

I 2016 landede Realdania en lille milliard kroner – og sendte 858 millioner kroner afsted i filantropiske bevillinger.
Bestyrelsen noterer også, at 2016 blev det første fulde år med den strategi, der skal udvikle Realdania som en medlemsbaseret forening – og gøre det klart for omverdenen. Implementeringen er sket som planlagt, pointerer bestyrelsen.

Vi stikker også næsen indenfor i bogholderiet hos Augustinus Fonden, som ud over sine aktier i Scandinavian Tobacco Group også er medejer af Tivoli og Jeudan.

Fonden kom ud af 2016 med et samlet overskud på godt og vel 1,3 milliarder kroner. Det skyldes indtægter fra datterselskaberne plus små 100 millioner kroner fra fondens egne værdipapirer.

Augustinus Fonden trillede i løbet af året 301 millioner kroner ud i samfundet – fordelt på tre hovedgrupper: Kunst & Kultur, Viden & Uddannelser og Sociale Indsatser. Broderparten gik til kulturlivet, som modtog 232 millioner kroner, mens 49 millioner gik til forskning og 20 millioner til sociale formål.

Vi skal lige omkring afdelingen for navne, inden vi runder af. 

På generalforsamlingen i DIF lørdag blev Niels Nygaard genvalgt som formand. Han benyttede lejligheden til at række en hånd ud til politikerne og opfordrede til samarbejde om at få danskerne op af sofaerne. 

”Idrætten kan – og skal – selv gøre meget for at bevare og udbygge foreningsdeltagelsen. Men målet om at få 700.000 danske medborgere - som i dag er inaktive – til at dyrke idræt og motion, kan vi kun nå, hvis det sker i et tæt samarbejde med regering, folketing og landets 98 kommuner,” sagde DIF-formanden. Mere om det her.

Og således kom vi helt igennem. Stadig uden henstillinger om tilbørlig opførsel fra ordensmagten.

Hvis du også opfører dig pænt, ses vi igen i næste uge.