Hvad koster en statsminister og syv andre spørgsmål fra det civile Danmark

Godmorgen, har du sovet godt? Hvordan var kaffen her til morgen? Og har du noget spændende på tapetet i dag?

Undrer du dig over at blive mødt med et bombardement af spørgsmål her fra morgenstunden?

Det er, fordi det civile overblik i denne uge står i spørgsmålets tegn.

Nogen spørgsmål?

Godt, så lad os komme i gang.

Spørgsmål 1: Hvad er prisen for en statsminister?
Det spørgsmål har BT forsøgt at finde svar på. På baggrund af aktindsigter kunne avisen i den forgangne uge fortælle, at Københavns Kommune har købt konsulentydelser hos Løkkefonden til opstart af et projekt ved navn KøbenhavnerAkademiet. Det fandt sted, mens Lars Løkke Rasmussen (V) var formand for fonden. Efterfølgende har selvsamme Lars Løkke Rasmussen – nu i egenskab af statsminister – deltaget i en ceremoni ved Akademiet.

Det har genrejst spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at købe sig adgang til statsministeren. Det har Lars Løkke Rasmussen på det skarpeste afvist. Men den nye sag rejser tvivl om statsministerens forklaring, mener Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Når Lars Løkke Rasmussen deltager som statsminister, viser det et andet billede end det, som Lars Løkke Rasmussen har tegnet fra starten – at han kun var med i fonden som privatperson. Her har vi et eksempel på, at han deltager i rollen som statsminister,” siger Roger Buch til BT.

I øvrigt er det trods aktindsigter i fakturaer, e-mails og notater ikke lykkedes for avisen at få opklaret, præcis hvor meget kommunen har købt i Løkkefonden. Af konkurrencehensyn har fonden bedt om at få hemmeligholdt prisen på de fleste fakturaer.

Spørgsmål 2: Hvor er civilsamfundet i regeringens ghettoudspil?
Det spørgsmål er til gengæld let at besvare. For civilsamfundet figurerer ingen steder i udspillet. Og det er ikke tilfældigt, forklarer socialminister Mai Mercado (K).

”Det er i erkendelse af, at vi ikke længere kan få et opgør med parallelsamfund gennem de gode viljers ønsker. Det er ikke nok at få børn, som vokser op i udsatte boligområder, til at dyrke sport. Det har vi bildt hinanden ind i for mange år. At hvis bare vi havde den rette sociale indsats, så ville vi lykkes. Der må vi bare konstatere, at det ikke er sket," siger hun i artiklen her.

Den melding står Red Barnet noget uforstående over for.

”I alle mulige andre sammenhænge mener regeringen, at vi skal sammentænke myndighedernes og frivilliges indsats, hvis vi skal løse komplekse sociale problemer. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke skulle gælde, når det handler om at bekæmpe social kontrol og parallelsamfund," siger generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Spørgsmål 3: Kunne politikere og civilsamfund arbejde bedre sammen?
Ja!

Og hermed kunne vi springe videre til næste spørgsmål. Men lad os lige dvæle lidt længere ved emnet. For i et fælles debatindlæg har formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, og kulturminister Mette Bock (LA) fem ting, det politiske system kan gøre bedre. Punkt nummer et er, at politikerne skal synliggøre og anerkende civilsamfundets rolle.

Og så er der altså fire punkter mere. Dem kan du læse her i indlægget, der har været bragt i en hel stribe aviser.

Spørgsmål 4: Må man arbejde frivilligt under en konflikt?
Ja, hvis man vel at mærke holder nallerne fra konfliktramt arbejde. Gør man det, er det til gengæld en fremragende ide, mener fagforeningen Djøf, som opfordrer lockout-ramte offentligt ansatte til at gøre en frivillig indsats under den måske kommende konflikt.

“Man skal selvfølgelig ikke arbejde, når man er i konflikt. Men tiden kan jo godt bruges på både på at deltage i konfliktaktiviteter og engagere sig som frivillig i lokalmiljøet – og meget gerne sammen med medlemmer fra de andre forbund," siger formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

Og den hånd har Ungdommens Røde Kors grebet. Foreningen har taget kontakt til en række fagforeninger for at skrue nogle meningsfyldte tilbud sammen til konfliktramte medlemmer.

“Det forlyder fra fagforeningerne, at mange af deres medlemmer er interesserede i at bruge tiden under en eventuel konflikt på noget meningsfyldt, og dermed har vi en fælles interesse i at samarbejde,” siger Søren Bøllingtoft Knudsen fra URK i artiklen her.

Spørgsmål 5: Hvorfor diskriminerer TV 2 de kristne?
Jamen det gør vi da heller ikke, siger TV 2. Og så alligevel.

Historien er, at konkurrencen Fantastiske Fællesskaber er åben for alle, så længe det fantastiske i fællesskabet hverken er politisk eller religiøst. Og det er ren diskrimination, mener Frikirkenet, et netværk af frikirker og kirkelige organisationer.

”Hvorfor skal politiske og religiøse foreninger og fællesskaber ikke hædres og æres? Vi er om noget nødt til at tilskynde unge til at deltage i foreningslivet og ikke udelukke dem, som denne konkurrence er et udtryk for,” siger generalsekretær for Frikirkenet Mikael Wandt Laursen.

Hos TV 2 Lorry afviser redaktør Nanna Andreasen, at der er tale om diskrimination.

”Men vi har besluttet os for at lave en konkurrence, som fokuserer på det, der samler os på tværs af politiske eller religiøse overbevisninger. Politik og religion kan virkelig skille folk ad,” siger hun i artiklen her og tilføjer, at det ikke er tanken at udelukke nogen.

Hvis du har abonnement på Kristeligt Dagblad, kan du læse mere om sagen her.

Spørgsmål 6: Hvorfor bliver der færre unge frivillige?
Det er, fordi de ressourcesvage unge falder fra. Det er i hvert fald den forklaring, som ph.d.-studerende ved RUC Lærke Bonnesen er kommet frem til efter at have parret Frivillighedsundersøgelsen fra 2004 og 2012 med data fra Danmarks Statistik.

Over de otte år er andelen af frivillige unge faldet fra 32 til 26 procent, viser tallene.

“Det var i høj grad unge med lav eller kort uddannelse eller dem, som havde forældre fra en lavere socialklasse, der var faldet fra. I de andre aldersgrupper så man ikke samme udvikling, hverken i forhold til antal frivillige eller social ulighed,” forklarer Lærke Bonnesen i artiklen her.

Spørgsmål 7: Er det klogt at have jord i hovedet?
Ja, hvis man gerne vil sikre sine børn og børnebørn nogle sunde fødevarer, samtidig med at man bidrager til et bedre klima og større biologisk mangfoldighed.

Det er i hvert fald, hvad sociologen Rasmus Willig argumenterer for forud for den stiftende generalforsamling i projektet Andelsgaard i København onsdag i denne uge.

Andelsgaarde er det tredje større projekt, der vil bane vej for, at danske landbrug kan videreføres på økologisk grundlag og med folkelig deltagelse i en tid, hvor store finansielle investorer fra ind- og udland er begyndt at rykke ind og overtage ejerskabet, skriver Information. Og det kan du læse mere om i denne artikel, hvis du vel at mærke abonnerer på avisen.  

Spørgsmål 8: Og hvordan står det så til i Realdania?
Jo, det går egentlig ganske godt, og tak fordi du spørger.

Sidste år uddelte den fondslignende forening 985 millioner kroner til samfundet. Og dermed blev 2017 det bedste år på uddelingssiden siden 2012.

Det kan du læse mere om i denne artikel.

Vi afbryder lige spørgerækken for en kort stund. For vi skal en tur omkring lidt socialt entreprenørskab. Og igen med bistand fra Sociale Entreprenører i Danmark.

Vi starter i Kenya, hvor professor Muhammad Yunus netop har lanceret en nonprofitfond, der skal understøtte sociale entreprenører i landet.

”Ideen er at hjælpe mennesker, som ønsker at bruge virksomheder til at løse sociale udfordringer. Det betyder, at vi ikke etablerer os for at tjene penge, men for at løse sociale problemer,” siger Muhammad Yunus i artiklen her fra Capital Business.

I første omgang skyder Yunus fem millioner kenyanske shillings, svarende til 300.000 kroner, i fonden, men det er tanken at rejse flere penge.

I Storbritannien har British Council lanceret et nyt program, der skal støtte kreative sociale virksomheder i England og fem af verdens hastigt voksende økonomier: Egypten, Brasilien, Sydafrika, Pakistan og Indonesien.

Det er tanken både at levere støtte i form af penge og kompetencer til udvikling af politikker, institutioner og individuelle virksomheder og organisationer.

Det kan du læse mere om her hos Pioneers Post. 

I ugen, der kommer, må du selv gøre en indsats for at finde noget at beskæftige dig med. For der er ikke mange arrangementer. Onsdag inviterer Kooperationen dog til konference på Christiansborg om fremtidens demokratiske fællesskaber. Det er ejerskabet af vindmøller, vandværker og varmeværker, der er på dagsordenen. Konferencen starter 8.30 i Fællessalen på Christiansborg.

Onsdag aften inviterer Statens Naturhistoriske Museum til debat om klimaforandringer. Arrangementet starter 19.30 og foregår på Geologisk Museum i Øster Voldgade 5 i København.

Og således kom vi til vejs ende i ugens overblik over stort og småt fra civilsamfundet.

Hvornår er I tilbage med et nyt civilt overblik, spørger du så.

Fremragende spørgsmål.

Overblikkenslageren går på påskeferie nu og vender først tilbage, når samtlige nærliggende haver er støvsuget for likøræg og andet påskeguf.

Vi ses 3. april.