I et hjørne af Jylland vil Færchfonden udklække Danmarks næste unicorn

Med en impact-investering er Færchfonden i gang med at skabe et økosystem for iværksættere, som arbejder med lyd. Målet er at styrke det nordvestlige Jylland og samtidig skabe velstand for hele Danmark. Følg med til Sound Hub i Struer. 

Placeholder image
I B&O's gamle faciliteter eksperimenteres der med lydprodukter, der skal give Struer en markant plads på verdenskortet.  Foto: Sound Hub

Der står to pingviner på et bord i Struer.

De sorthvide søfugle er vel ti centimeter høje og lidt rå i udtrykket. Men til pingvinernes forsvar skal det siges, at de heller ikke har fået andet end lidt maling, siden de forlod 3D-printeren.

De to prototyper er legemliggørelsen af Christian Thams iværksætterdrøm: at lave simple, veldesignede, high-end babyalarmer, der både er til at holde ud at se og høre på. Det er derfor, han er i Struer.

”Da mine venner fik børn, gik det op for mig, at babyalarmer altid ser så kedelige ud. Jeg ville gerne lave noget med mere poesi og følelse i designet,” siger Christian Thams.

Han er fra Sverige og bor i København. Alligevel befinder han sig i Struer tre-fire dage hver uge.

”Man har rigtig god adgang til kompetencer inden for lyd og elektronik her. Det er ret unikt,” siger Christian Thams.

Adgangen til lokale virksomheder med ekspertise inden for lyd ligger Christian Thams særligt på sinde.

”Det betyder, at jeg kan få tilvirket mine babyalarmer bæredygtigt med brug af lokale ressourcer.”

En rugekasse for iværksættere
Christian Thams og hans pingviner er tegn på, at noget er i gære i det nordvestlige hjørne af Danmark.

Lydklyngen er en af de mere spændende på listen. Den er lokalt forankret, teknologibaseret og har et stærkt brand.

Mark Lorenzen, Professor, CBS

Her fødtes en ide for et årti siden. En ide om at skabe en hub. Et knitrende, sitrende knudepunkt af lyd, der ikke findes mage til noget andet sted i verden.

Tænk hvis Struer kunne blive en rugekasse for iværksættere inden for lyd og måske endda udklækningsstedet for den næste danske unicorn?

Det var store tanker på et tidspunkt, hvor Struers dynamo, Bang & Olufsen, havde mistet en del af sin magiske tiltrækningskraft. Og hvor urbaniseringen truede med at koble byen af samfundsudviklingen og efterlade den som en geografisk slangeham, tømt for al liv, på Limfjordens bred.

Men brandet B&O stod stadig stærkt – ikke mindst globalt. Og ved en konference i 2010 blev Struer genfødt som Lydens By på et fundament af den viden, kompetence, kultur og infrastruktur, der var skabt over næsten et århundrede på Peter Fabers Vej.

”B&O er et nationalt klenodie og et fantastisk internationalt brand,” siger Claus Omann Jensen. Han er direktør for Færchfonden, som spiller en central rolle i den udvikling, der er i gang.

”Med de autentiske, stedbundne kvaliteter, vi har, kan vi skabe foretagsomhed og fastholde og tiltrække arbejdspladser,” siger han:

”Og samtidig kan vi – i dette lille hjørne af landet – være med til at skabe et større og stærkere Danmark.”

Foto: Færchfonden

"Efter vores opfattelse er der et hul i systemet, som betyder, at mange af de ideer, som gode, entreprenante mennesker får, aldrig kommer op at flyve," siger Claus Omann Jensen, direktør for Færchfonden. 

 

100 kroner og en julefrokost
”Herinde har vi metal- og træværksted, hvor vi kan lave prototyper.”

Peter Petersen kender hver eneste af de 3.000 kvadratmeter, Sound Hub Denmark råder over.

”Og hernede i kælderen har vi vores laboratorier,” siger den administrerende direktør.

I sine 32 år hos Bang & Olufsen har Peter Petersen tilbragt tusinder af timer i bygningen her, hvor virksomhedens udviklingsafdeling lå.

”Vi overtog faciliteterne for 100 kroner og en julefrokost,” siger han med et skævt smil. Og tilføjer, at yderligere 1.400 kvadratmeter står klar, når der er brug for dem.

Et bordtennisbord står midt i en bar fabrikshal med adskillige meter ud til alle fire vægge. Indtil videre mangler der ikke plads til de iværksættere og startups, der lejer sig ind i Sound Hub.

For henholdsvis 1.000 og 1.500 kroner om måneden bliver de en del af et univers, der kun handler om lyd. Og forretning.

”Her kan du fokusere. Du kan koncentrere dig. Det handler kun om dig og din virksomhed,” siger Peter Petersen.

Et torturkammer for nye produkter
Underetagen i Sound Hub er enhver produktudviklers værste mareridt. Foruden laboratorier med neutral lyd, ekstrem lyddæmpning og efterklang rummer kælderen et veritabelt torturkammer for nye produkter.

Maskinparken i de grå betongange består af arvestykker fra Bang & Olufsen. Men det antikverede udseende bedrager. På rekordtid kan disse aggregater stressteste og dødsdømme et hvilket som helst produkt, længe inden det kommer i hænderne på den første forbruger.

Her er maskiner, der udsætter produkterne for årevis af sollys, varme og kulde, alt sammen i løbet af få timer. I en røgfarvet glasmontre udsættes produktet for 15 års intens passiv rygning. Og i en anden maskine gennemrystes produktet på et rystebord, der vibrerer med 70 gange tyngdekraften, samtidig med at flydende nitrogen udsætter det for et temperaturskifte fra minus 100 til plus 200 grader på bare fire minutter.

”Det er en destruktiv test, der fuldstændig splitter et produkt ad,” siger Peter Petersen.

Og skulle selve produktet stadig være intakt, er der emballagetesten.

”Mange ryger tilbage til tegnebrættet her. Produktet skal jo helst også være flot, når det pakkes ud,” siger han.

Foto: Sound Hub

Peter Petersen sammen med Sound Hubs COO, Rie Kold Pripsø, i et af lydlaboratorierne i kælderen. [Foto: Sound Hub]

 

En injektion af forretningsforståelse
Testfaciliteterne kombineret med en målrettet uddannelse af iværksættere gør Sound Hub unik.

”Der findes ikke noget lignende i hele verden,” siger Peter Petersen.

Igennem acceleratorforløb og individuelle forløb får iværksætterspirer en indsprøjtning af den forretningsforståelse og de kompetencer, der skal til, hvis de skal lykkes i at udvikle deres ide til en blomstrende forretning, der kan opskaleres.

40 ferske entreprenører har indtil videre fået undervisning i alt fra at lave strategi og forretningsmodel, at kommunikere med omverdenen, at tilgå investorer og at få et produkt helskindet fra værkstedet ud i butikkerne og få det markedsført.

28 af de 40 er kommet til Sound Hub fra udlandet. Og iværksættere fra hele verden kontakter løbende hubben. Partnerskabet med Bang & Olufsen er formentlig en del af forklaringen. Og at Harman – et selskab under Samsung, der blandt andet laver lydanlæg til biler – ligger klos op ad Sound Hub, skader næppe heller.

Eksperter fra de to virksomheder stiller regelmæssigt op til inspirationsoplæg og sparring med hubbens iværksættere. Til gensidig gavn, fortæller Peter Petersen.

”Der er tre af vores iværksættere, som er i tæt dialog med Bang & Olufsen,” siger han og konstaterer:

”B&O smitter af på Sound Hub, og Sound Hub betaler tilbage med innovation og adgang til talenter.”

Færchfonden: Vores mål er at gøre en forskel
Sound Hub er etableret med 12 millioner kroner fra to lokale fonde, Færchfonden og Birn Fonden. Færchfondens bidrag på 10 millioner er faldet som en impactinvestering, og Claus Omann Jensen forventer ikke et afkast af betydning.

”Det her er en formålsrelateret investering. Og det betyder, at vi går ind i den med den forventning, at det nok løber rundt, måske med et lille plus. Men det er ikke afkastet, der er det overordnede mål. Målet er at levere på den forskel, vi gør for investeringen,” siger han.

Som fond har man en forpligtelse til at tænke langsigtet i anvendelsen af sine midler, mener han. I dette tilfælde handler det om at udvikle erhvervslivet fjernt fra København – og fra det udgangspunkt give hele landet en hånd.

”Skulle vi trække os ud af det her om fem år eller ti år, så vil vi være lykkelige, hvis vi kan se, at der er skabt en masse cvr-numre, en masse arbejdspladser, at vi har understøttet nogle af de store virksomheder i området – og bidraget til, at Danmark står stærkere, fordi næste unicorn måske er skabt heroppe. Så kan vi se, at vi har gjort en forskel. Og det er det, vi måler på,” siger Claus Omann Jensen.

Fra Berlin til Struer
Maia Wiest havde ikke forestillet sig, at hun skulle bo i Danmark.

Men ved et event for iværksættere i Berlin hørte hun om Sound Hub. Hun ansøgte om en plads på et acceleratorforløb og blev optaget. Og i 2019 flyttede hun til Struer.

”Jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente mig, men forløbet var en kæmpe øjenåbner, som foregik i et ekstremt åbent og venligt miljø, hvor alle siger: ’Cool, go for it. Hvordan kan vi hjælpe?’” fortæller Maia Wiest i telefonen fra Berlin.

For ja, hun er vendt tilbage til sit fødeland. Men hendes klaver står stadig i Struer. Og hendes virksomhed, Pianini, har kontor hos Sound Hub.

”Danmark er et meget digitalt avanceret land, hvor forældre er åbne for ny teknologi. Det gør, at vi kan teste vores app i folkeskoler og musikskoler,” siger Maia Wiest.

Det primære marked for Pianini-appen er Kina. Og her er Danmark et stempel, der borger for kvalitet. 

”Vi vil gerne have et firma i Danmark og teste alle nye features her,” siger Maia Wiest.

Foto:

Maia Wiest præsenterer sin app, Pianini, på Sound Hub. 

 

Risikovillig kapital er livsvigtig
Den tyske iværksætter har endnu en grund til at bevare tilknytningen til Danmark: Under sit ophold i Struer lykkedes det hende at lande en investering på en halv million kroner til Pianini.

Pengene kommer fra firmaet Accelerace Management, der ud over at køre acceleratorforløb investerer i lovende startups.

Accelerace råder over 35 millioner kroner, der kommer fra Færchfonden, Vækstfonden og Symbion.

Den slags risikovillig kapital er livsvigtig for startups i de tidlige faser. Uden penge kommer man ikke langt. Men det gør man heller ikke uden viden og kompetencer at trække på.

Derfor er Færchfonden optaget af at skabe et fuldt udbygget økosystem rundt om iværksætterne.

”Efter vores opfattelse er der et hul i systemet, som betyder, at mange af de ideer, som gode, entreprenante mennesker får, aldrig kommer op at flyve. Der mangler de risikovillige, tålmodige penge,” siger Claus Omann Jensen:

”Vi forsøger at være med, fra virksomheden bliver født og skal have modermælk, til man begynder at kunne gå, over teenageårene, og til den bliver voksen og kan køre derudad med 200 i timen. Vi påtager os en central rolle i starten, og med tiden bliver vores rolle mindre og mindre,” siger han.

De får brug for en succeshistorie, som viser, at der kan komme et finansielt afkast ud af det.

Tue Mantoni, Formand, Vækstfonden

En klynge kræver tålmodighed
Færchfondens ambition om at bygge et altomfavnende økosystem rundt om lydiværksætterne begejstrer Tue Mantoni.

Det minder om den fremsynethed, Mærsk Mc-Kinney Møller udviste, da han i sin tid gav 100 millioner kroner til en robotlinje på Syddansk Universitet og derved lagde grundstenen til robotklyngen i Odense, mener den tidligere direktør for Bang & Olufsen. 

”Det er svært at få sådan noget op at flyve, medmindre man har nogen, der har en lokalpatriotisk tilgang og en meget langsigtet vision om at bygge et økosystem. Det skal være nogen, som ikke kigger på afkast på tre-fem års sigt, men tænker længere,” siger Tue Mantoni.

I dag er han formand for Vækstfonden og dermed med til at finansiere iværksætteriet i Nordvestjylland. Og han mener, at Færchfonden har set rigtigt med sin satsning på lydteknologi. Inden for det felt har Struer en unik position, fremfører han.

”Klynger skal bygges ud fra en styrkeposition, der allerede eksisterer. Og her er der kompetencer og underleverandører i området. Samtidig har Aalborg Universitet fokus på at levere talent. Det er rigtig vigtigt,” siger Tue Mantoni.

Men han understreger, at det stadig er tidligt i forløbet, og at klyngen inden for en overskuelig fremtid får brug for at kunne fremvise en gedigen succes.

”Sådan noget som det her tager rigtig lang tid. Men jeg tror og håber på, at de inden for en tiårig horisont kan skabe et par håndfulde startups og et eller to firmaer, som bliver til noget stort,” siger Tue Mantoni og fortsætter:

”De får brug for en succeshistorie, som viser, at der kan komme et finansielt afkast ud af det. Det vil skabe et momentum, der gør, at investorer vil vende blikket i den retning. Der har kapitalismen en stærk virkekraft.”

Svært at designe klynger
Det er imidlertid ikke nogen let opgave at designe en klynge. Mange har forsøgt – og fejlet, lyder det fra Mark Lorenzen.

Professoren fra CBS står på et fundament af 140 års forskning i erhvervsklynger, når han udtaler sig.

”Der er gjort nogle forsøg på at designe klynger – også herhjemme. Og de færreste har haft den store effekt,” siger han.

Udfordringen er grundlæggende, at klynger vokser frem nedefra. Der skal være en fortætning i et lokalområde af virksomheder og arbejdskraft inden for samme felt, der kan drive samarbejder og projekter, skabe spontane og tilfældige møder, udveksle viden og tiltrække nye virksomheder og arbejdskraft udefra, fastslår professoren.

”De mest succesfulde klynger opstår, når lokale virksomheder og institutioner tager ejerskab og kan se en klar fordel i at samarbejde,” siger Mark Lorenzen.

Af den årsag er professoren temmelig skeptisk over for klynger, der udpeges fra politisk centralt hold, sådan som regeringen gjorde i efteråret 2020 med udpegningen af 14 nationale erhvervsklynger. 

”Politisk kan man hjælpe klynger, der allerede eksisterer eller er på vej, men man kan ikke skabe klynger på kommando,” siger Mark Lorenzen og fortsætter:

”Man har eksempler fra udlandet, hvor politikere og konsulenter er gået sammen om en vision, men glemte ejerskabet, som selvfølgelig skal ligge i erhvervslivet og ikke hos en konsulent eller en politiker.”

Dømt til at fejle?
Sound Hub er udvalgt som hovedsæde for en af de 14 nationale klynger og indgår dermed i regeringens erhvervsstrategi. Men betyder den politiske udpegning så, at den nordvestjyske lydklynge er prædestineret til at fejle?

”Nej,” lyder det fra professoren.

”Lydklyngen er en af de mere spændende på listen. Den er lokalt forankret, teknologibaseret og har et stærkt brand. Så den opfylder kriterierne,” siger Mark Lorenzen.

Han pointerer, at klyngen er tilpas specialiseret til, at den kan tiltrække de nørder, der skal befolke en klynge.

”I Japan har man en klynge for animation på silkepapir. Og det er stedet for det. På samme måde er lyd vildt specialiseret, og der er ikke mange lydklynger i verden,” siger Mark Lorenzen og fortsætter:

”De klynger, der er lykkedes, har netop været i stand til at tiltrække folk fra nær og fjern, fordi man er lykkelig over, at der er et sted, hvor man kan arbejde med en bestemt nørdet teknologi. Og så er det bare på med rygsækken, og så flytter man derhen.”

Professoren tilføjer dog, at teknologibaserede klynger er afhængige af forskning og uddannelse for at kunne vokse sig stærke nok til at kunne bære sig selv. Og her vil Sound Hub vil have gavn af starthjælp fra det offentlige.  

”For visse klynger er det offentliges rolle bedst begrænset til de brede rammebetingelser, men for en sådan spæd teknologibaseret klynge kan det offentlige med fordel hjælpe til med teknologisk infrastruktur og uddannelse,” siger Mark Lorenzen. 

Borgmester: Vores investering begynder at give afkast
Fra Struer Kommune skorter det ikke på opbakningen til Sound Hub, forsikrer borgmester Niels Viggo Lynghøj (S).

Ud over et årligt driftstilskud på 3,5 millioner til hubben har kommunen indrettet et velfærdshus i en af Bang & Olufsens tiloversblevne bygninger. Her tager 400 ansatte sig af de store borgernære velfærdsområder som skoler, daginstitutioner, arbejdsmarked, social, sundhed og omsorg.

På den måde har udenlandske iværksættere, som kommer til Struer sammen med familien, let adgang til at melde børnene i skole eller daginstitution og få officielle papirer på plads.

”Sound Hub har jo for mig at se nogle rigtig store muligheder og perspektiver i sig. På erhvervssiden kan jeg se, at der begynder at ske noget, som ser rigtig positivt ud. Vi kan se, at der er virksomheder, der opretter et CVR-nummer i Struer, og det vil sige, at der begynder at komme et afkast af den investering, vi har gjort i Lydens By,” siger Niels Viggo Lynghøj.

Lyd skal gennemsyre Struer
Og Lydens By er meget mere end Sound Hub, understreger borgmesteren. Det er også en årlig halvmarathon, Run To The Beat, hvor der står DJ’s fem-seks forskellige steder på ruten. Det er en lydkunst-biennale hvert andet år; en offentlig plads med tre stemmegafler, der giver lyd fra sig, når man rører dem; lydbænke på plejehjem med musik fra de gamles ungdom og afslapningssofaer, hvor lyd får udadreagerende demente til at falde til ro. Det er i det hele taget en større mosaik af lyd, fortæller borgmesteren.

”Vi er ved at opbygge et helt økosystem med lyd i centrum,” siger Niels Viggo Lynghøj.

Borgmesteren understreger, at kommunen også investerer i fleksible boliger til den arbejdskraft, som lydklyngen tiltrækker.

”Vi kunne godt tænke os at lave et sammenhængende boligområde, så de mennesker, der kommer her, får et spændende og givende bomiljø,” siger Niels Viggo Lynghøj.

Og så håber borgmesteren, at fremtidens lyduddannelser bliver placeret i Struer. For eksempel har kommunen sammen med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole etableret et uddannelsesforløb med tilrettelæggelse af podcasts.

”I det hele taget vil vi gerne tiltrække både eksisterende og nye uddannelser, der lægger sig i feltet mellem det tekniske og det kunstneriske, og blive en stærk uddannelsesby inden for lyd- og akustikuddannelser,” siger Niels Viggo Lynghøj.

Trods den ydmyghed, der hører landsdelen til, har borgmesteren høje forventninger til den spirende lydklynge.

”Jeg er jo vestjyde, så jeg vil nødig tage munden for fuld. Men ud fra det, vi kan se på nuværende tidspunkt, tror jeg, det kan blive til noget rigtig stort,” siger Niels Viggo Lynghøj.

Pingviner i julehandlen
Og så er der Christian Thams, ham med pingvinerne.

Han er nået så langt i udviklingen af sit produkt, at han håber på at kunne have sine babyalarmer på markedet til julehandlen. I første omgang i sin egen webshop og hos nogle udvalgte forhandlere.

Men det har samtidig sat gang i helt nye overvejelser om at få investorer med ombord.

”Jeg har lige talt med en gammel kollega, som synes, jeg har gjort mere end nok på egen hånd. Så nu skal jeg finde ud af, hvad der findes af muligheder for at skalere min forretning hurtigere, end jeg selv kan gøre,” siger Christian Thams.

Måske bliver det to pingviner, der bringer lækker lyd ud til børnefamilierne, som udvikler sig til Danmarks næste unicorn.

Omtalte personer

Claus Omann Jensen

Adm. direktør, Færchfonden, fhv. borgmester (V), Randers
cand.merc.jur. (CBS 1994)

Niels Viggo Lynghøj Christensen

Byrådsmedlem, Struer Kommune, Regionsrådsmedlem (S), Region Midtjylland
lærer (Nr. Nissum Seminarium 1981)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser