Kommentar af 
Marie Baad Holdt

Ingerfair: Der er behov for en whistleblower-ordning

DEBAT: Medarbejdere i frivilligesektoren ønsker at fortælle om deres oplevelser og arbejdsmiljøet i sektoren. Derfor kan der ikke være nogen tvivl om behovet for en whistleblower-ordning, skriver Marie Baad Holdt. 

Skal en whistleblower-ordning have gang på jord, skal den være åben for og markedføres bredt i hele sektoren, skriver Marie Baad Holdt.
Skal en whistleblower-ordning have gang på jord, skal den være åben for og markedføres bredt i hele sektoren, skriver Marie Baad Holdt.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Marie Baad Holdt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marie Baad Holdt        
Chefkonsulent, Ingerfair

For godt en måned siden lancerede vi i Ingerfair en anonym brevkasse i forbindelse med en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt ansatte i frivilligsektoren. På den måned har vi fået 15 henvendelser fra tidligere eller nuværende medarbejdere, der har grebet chancen for at 'lette hjertet'.

Brevkassen er et supplement til den spørgeundersøgelse, som vi udarbejder i et projekt støttet af Velliv-foreningen for at give folk en mulighed for at fortælle med egne ord, hvad der foregår.

Det er en mulighed for at sige højt, det der opleves eller opdages. Det er ikke en brevkasse, hvor du som sådan 'får et godt råd', men en brevkasse, hvor du bliver lyttet til, og hvor vi sammen forsøger at finde, hvad personens behov var eller er.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er en brevkasse, hvor vi er nysgerrige efter, om der er redskaber, der ville kunne hjælpe personen, enten til at træffe en beslutning om at komme væk tidligere og dermed undgå den stress, de nu er ramt af, eller redskaber til at sætte det gode arbejdsmiljø på dagsordenen, hvis det er der, behovet ligger.

En at tale med
Egentlig var vi slet ikke sikre på, at nogen ville skrive til os, for hvem bruger brevkasser nu til dags? Men det er meget tydeligt, at der er et behov for at fortælle det oplevede til nogen, og derfor syntes jeg, at det er ærgerligt, at whistleblower-ordningen har udsigt til at blive sløjfet.

Jeg kan se, at der er et behov for en whistleblower-ordning, og at det aldrig burde have været til diskussion. Derimod tænker jeg, at det, der skal være fokus på, er, hvor whistleblower-ordningen skal høre hjemme.

Marie Baad Holdt        
Chefkonsulent, Ingerfair

Undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i frivilliginvolverende organisationer ligger måske ikke lige til højrebenet for en konsulentvirksomhed, der specialiserer sig i frivillighed. Og så alligevel.

Baggrunden for projektet er, at vi igennem flere år har hørt historier om dårligt psykisk arbejdsmiljø fra ansatte på tværs af de 12 sektorer, der ikke følte, at de havde andre at snakke med om det. Og det er ikke kun arbejdsmiljøet, historierne handler om.

Det er også historier om organisationer, der bruger penge, der er øremærket til løn til en projektansat i et projekt, til lønninger uden for projektet og samtidig fyrer den projektansatte og kører projektet videre på lidt lavere blus.

Det er historier om, hvordan bogføringen ikke altid stemmer helt overens med virkeligheden. Og det er historier om organisationer, der søger penge til et nyt projekt med dertilhørende ny konsulent, som vælger ikke at ansætte en ny konsulent, men derimod bruger pengene til en kollega, der ikke har noget med projektet at gøre.

Det er altså både historier om arbejdsmiljø og om fiflerier, som er mere eller mindre inden for lovens rammer.

Læs også

Hele sektorens ansvar
Jeg mener ikke, at der er tvivl om, hvorvidt der er behov for en whistleblower-ordning, det vidner første måned af vores anonyme brevkasse om. Og jeg er enig med formanden for Frivilligrådet, Mads Roke, om, at man ikke ringer til politiet i de tilfælde, jeg nævner.

Og hvad nytter det at skrive til vores brevkasse, snakke med os, når man møder os, eller ringe til for eksempel Center for frivilligt socialt arbejde, hvis der alligevel ikke kan gøres noget mod 'fiflerierne'?

Jeg er nemlig selv meget opmærksom på, at jeg ikke kan (eller skal) løse de udfordringer, vi bliver kontaktet med eller selv oplever. Det er heller ikke det, brevkassen forsøger at gøre.

Derimod har jeg en liste af personer, der kan hjælpe, skulle der være behov, for eksempel Arbejdstilsynet. Dog mangler jeg selv en på listen, jeg kan henvise til, hvis nogen har brug for eksempelvis at fortælle om økonomiske fiflerier – er det noget fonden, der har doneret pengene, vil dykke ned i? Er det Isobro eller en helt tredje aktør?

Jeg håber, at whistleblower-ordningen kommer tilbage på dagsordenen, på trods af at nogle af de store stærke organisations-kræfter heller ikke mener, at der er et behov.

Jeg kan se, at der er et behov, og at det aldrig burde have været til diskussion. Derimod tænker jeg, at det, der skal være fokus på, er, hvor whistleblower-ordningen skal høre hjemme.

Center for frivilligt socialt arbejde er et rigtigt godt bud, dog er der mange fra andre sektorer i frivilligheden, der slet ikke kender til dem. Samme problem ville der være, hvis en whistleblower-ordning var forankret hos brancheorganisationer som Isobro, Friluftsrådet, DIF eller DUF bare for at nævne et par stykker.

Skal en whistleblower-ordning have gang på Jorden, skal den være åben for og markedsføres bredt i hele sektoren, og det kan blive en udfordring, som jeg må komme ind på en anden gang, hvis det bliver relevant.

-----

Marie Baad Holdt har siden 2013 været chefkonsulent i Ingerfair. Forinden har hun været bosiddende i England i 13 år, hvor hun blandt andet har arbejdet som frivilligkonsulent, projektleder og kommunikationschef for forskellige ngo'er. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Baad Holdt

Partner, Ingerfair
Designmanager (IBA Kolding, 2002)

0:000:00