Ingerfair: Mangfoldighed er fint, men skal understøtte formålet

REPLIK: I Ingerfair er vi enig med Marie Tolstrup Hansen fra Frivilligjob.dk om, at foreninger skal tage udgangspunkt i deres formål, når de rekrutterer. Alle skal kunne være med, så længe det giver mening, skriver Julia Bjerre Hunt.

Af Julia Bjerre Hunt
Chefkonsulent, Ingerfair

Jeg er glad for, at mit interview i Altinget i anledning af Ingerfairs nye bog om rekruttering har skabt debat og bragt Marie Tolstrup Hansen fra Frivilligjob.dk til tasterne.

Hele vores formål med bogen er netop at sætte fokus på, hvilke refleksioner man skal gøre sig om sin egen organisations formål, organisering og målgruppe, før man begynder sin rekrutteringsindsats. Og refleksionen om mangfoldighed er i vores perspektiv en af de allermest relevante.

Heldigvis er vi jo helt enige om, at foreningerne først og fremmest skal tage udgangspunkt i deres formål, når de rekrutterer, og det var jo den primære pointe.

I Ingerfair deler vi den holdning, som Frivilligjob.dk ifølge debatindlægget arbejder ud fra: Alle skal betragtes som mulige frivillige, og alle skal kunne blive en del af fællesskaberne. Vi vil så tilføje: Så længe det giver mening.  

Ikke for enhver pris
Der er mange steder, hvor mangfoldigheden (i den brede forstand) er nøglen til succes. Jeg ved selv fra mit arbejde med blandt andet beboerdemokratier og helhedsplaner, at vejen til mere tryghed og trivsel i almene boligområder skabes ved, at man får flere med i fællesskaberne.

I en patientforening skal du kunne spejle dig i de øvrige medlemmer og frivillige, hvis du skal kunne forestille dig at blive aktiv eller benytte tilbuddene. I arbejdet med sårbare børn og unge giver det mening at have en bredt sammensat frivilliggruppe, så der er nogen, som børnene kan relatere sig til. Mangfoldighed er ikke dårligt – det skal bare hænge sammen med formålet. 

Jeg tror eksempelvis, at mange ville kigge en ekstra gang, hvis jeg i mit virke som projektleder på Roskilde Festival begyndte at tale om, at vi skulle mangfoldiggøre byggeholdene – fremfor at se på kompetencer.

Eller hvis man i naturprojekter, hvor der skal bygges shelters og trampes stier, begyndte at have en profil, hvor alle skulle kunne bidrage, medmindre der var et særskilt formål med det som eksempelvis fællesskab i et lokalsamfund. Det at have forskellige typer frivillige er altså ikke et formål i sig selv, men det kan sagtens give god mening.

Bedre mulighed for atypiske frivillige
Derudover er jeg selvfølgelig godt klar over, at målgrupper ikke kan reduceres til alder og køn. I vores oplevelse er det dog der, mange starter. Derfor var det også denne meget forsimplede vinkel, jeg tog udgangspunkt i.

Det var måske at skyde efter laveste fællesnævner. For jeg vil gerne slutte af med at give en kæmpe cadeau til Frivilligjob.dks arbejde med at få nogle af dem ind i fællesskaberne, som ellers ikke har haft eller set muligheden.

Det gælder eksempelvis mennesker uden et stort netværk, hvis familier ikke har tradition for frivillighed, eller som har udfordringer, der gør det svært for dem at passe ind i den traditionelle opfattelse af ’en god frivillig’. Der er slet ingen tvivl om, at disse grupper har fået meget bedre mulighed for at være med.

Jeg vil virkelig opfordre alle de organisationer, hvor mangfoldigheden giver mening, til at tænke lidt bredere og benytte sig af muligheden for at rekruttere nogle andre typer end dem, de ellers appellerer til.

Forrige artikel TV-debat: Giv unge mulighed for at starte og deltage i debatten Næste artikel TV-debat: Mindre "os mod dem" ville gøre verden til et bedre sted
Civilt overblik: Jul i den gamle kulkælder

Civilt overblik: Jul i den gamle kulkælder

UGEREVY: Generalsekretæren for Red Barnet blev fredag fyret for sin ledelsesstil. Det fylder i årets sidste civile overblik, hvor julehyggen er udfordret af kulsorte pensioner og bankdræn i foreningernes klejnekasser.