Debat

Isobro: Civilsamfundet er sårbart, selvom det er midt i sin guldalder

DEBAT: Civilsamfundet oplever en renæssance, hvor mange går sammen om at gøre verden til et bedre sted. Vi skal dog stadig være opmærksomme på sårbarheden i, at det er op til den enkelte ngo at formulere rammer for egen åbenhed, skriver Mette Grovermann.

Isobro vil med sine indsamlingsetiske retningslinjer sikre, at organisationens medlemmer lever op til deres ansvar i forhold til at forvalte betroede midler, mener Mette Grovermann.
Isobro vil med sine indsamlingsetiske retningslinjer sikre, at organisationens medlemmer lever op til deres ansvar i forhold til at forvalte betroede midler, mener Mette Grovermann.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Grovermann
Sekretariatschef i Isobro

Vi ser for tiden en tendens til, at et stigende antal privatpersoner og virksomheder går sammen om at løfte en opgave – for eksempel i forhold til flygtninge, madspild eller ensomhed.

Det er meget opmuntrende, at vi som civilsamfundsorganisationer oplever en form for renæssance, hvor mennesker går sammen om at gøre noget og bidrage til at gøre verden til et bedre sted. Det engagement er udtryk for en enorm velvilje, som jeg tror, kan give mange flere støttekroner til alle de gode sager, vi arbejder for.

Det har fået mig til at sammenligne den tid, som den danske indsamlingssektor befinder sig i, med den tid, som historisk kaldes for guldalderen. Den tid var præget af store omvæltninger, men den var også præget af større vægt på følelser end på fornuft. Guldalderen betød for eksempel en usædvanlig opblomstring af kunst- og kulturlivet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Følelser og engagement
Vi genkender følelsernes betydning for det engagement og den givervilje, der præger vores sektor. Det er den sag, vi brænder for, der skaber fællesskabet, og vi ser i disse år en vækst nedefra – fra græsrodsplanet. Det kan vi kun glæde os over. Vi skal huske, hvad vi er rundet af; nogle få menneskers ønske om at skabe forandring for en sag, der ikke kunne tale for sig selv.

Men som sektor har vi også et stort ansvar i forhold til, hvor langt følelserne må og skal drive os. Vi inviterer hvert år til fundraisingkonference for hele branchen. Temaet i år er 'Relation, Retention and Result', og vi har blandt andet booket to inspirerende oplægsholdere, der begge har præget branchen fra den spæde start.

Det er meget opmuntrende, at vi som civilsamfundsorganisationer oplever en form for renæssance, hvor mennesker går sammen om at gøre noget og bidrage til at gøre verden til et bedre sted. 

Mette Grovermann
Sekretariatschef i Isobro

Det er selvfølgelig overdrevet, da indsamlinger er en cirka 2.000 år gammel disciplin, men de to har i hvert fald været med, siden professionaliseringen af branchen tog fart i 1980’erne.

Hvis vi glemmer historien, bliver vi ofte nødt til at gentage den; med alle de fejl og mangler, som den også har. Vi vil gerne lære af andres erfaringer, og hos Isobro tror vi ikke, at man er tvunget til at begå alle fejl selv. Her kommer A.P. Møllers motto til sin ret: ”Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges."

Det særlige ansvar
Men tilbage til følelserne og det særlige ansvar: Vi har også en anden inspirerende oplægsholder på programmet, nemlig Birgitte Boesen, der for Altingets læsere er særdeles bekendt og også ofte fylder disse spalter med kloge ord.

Når jeg lige vælger at fremhæve hende i denne sammenhæng, så er det, fordi hun til årets konference netop vil tale om sektorens særlige ansvar i forhold til at løfte nogle af de samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor. For eksempel i samarbejde med de danske fonde.

Læs også

Som hun siger i en artikel på Isobros hjemmeside: ”Civilsamfundets ngo’er spiller en vigtig rolle i samfundslivet. De løfter små og store opgaver i samarbejde med staten, kommunerne og virksomhederne. Her kan ngo’erne byde ind med idéer til løsninger, som hverken staten eller markedet kan. Men civilsamfundets autonomi rummer også en indbygget sårbarhed, fordi det er op til den enkelte ngo at formulere rammer for deres egen åbenhed.”

Vi er meget opmærksomme på den sårbarhed, som Birgitte Boesen her adresserer, og vi vil som brancheorganisation sikre, at der er klare rammer for etik, transparens og åbenhed. Med Isobros indsamlingsetiske retningslinjer og det gode samarbejde med Indsamlingsnævnet vil vi hele tiden sikre, at vores medlemmer kan leve op til det store ansvar, det er at forvalte betroede midler. Også selvom vi står midt i en guldalder. Eller måske lige præcis derfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Grovermann

Personlig Assistent for Søren Ravn Jensen, Julemærkefonden
markedsføringøkonomi (Niels Brock), ba. in business administration (De Montford University, Storbritannien), master i tværmedial kommunikation (Københavns Uni.)

0:000:00