Debat

Isobro: Ingen knivskarp grænse mellem administration og ”det, der går til formålet”

DEBAT: Der fokuseres ofte på, hvor store administrationsudgifter en organisation har. Grænsen mellem administration og ”det, der går til formålet” er imidlertid ikke altid så skarp, lyder det fra Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov, der efterlyser et andet fokus.

Når
man vurderer en organisations formåen, er det ifølge Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov, for
snævert alene at fokusere på administrationsudgifter.
Når man vurderer en organisations formåen, er det ifølge Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov, for snævert alene at fokusere på administrationsudgifter.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Robert Hinnerskov
Generalsekretær, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (Isobro)

Det er populært at kigge de velgørende foreninger efter i sømmene for at tjekke, om de indsamlede midler nu rent faktisk går til formålet. For få år siden skrev en avis om den såkaldte gebyrjungle under overskriften ”Så meget af dit bidrag når aldrig ned til Abdilfatah”, og ved samme lejlighed måtte jeg på branchens vegne medgive, at der er en mangel i forhold til at sikre bedre gennemskuelighed.

Vi har siden 2013 arbejdet målrettet med at komme med anbefalinger om nøgletal og regnskabsprincipper, som kan gøre regnskaberne mere gennemskuelige for bidragyderne og offentligheden, men det ændrer ikke på det faktum, at det er og bliver den enkelte organisation, der egenhændigt træffer beslutning om brug af midlerne samt om kommunikationen herom.

Konsolidering, information og kvalitet i arbejdet kan blive tabere
Af de penge, der kommer ind, skal der anvendes en bid til investering i kommende indsamlinger. Pengene kommer ikke ind af sig selv. Der skal anvendes midler til at sikre organisationens administrative kapacitet til at løfte opgaverne, at informere omverdenen om den daglige gøren og laden og ikke mindst at sikre kvaliteten af den konkrete indsats. Endelig skal der også spares lidt op, så der er penge i kassen i morgen. Alt andet ville være uforsvarligt.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected].

Alle disse nødvendige udgifter skal selvfølgelig styres, så det størst mulige beløb går til selve formålet, men jeg håber, læseren allerede her kan se, at det er vanskeligt at trække en knivskarp grænse mellem ”administration” og ”det, der går til formålet”.

Det giver i særdeleshed ikke mening kun at vurdere en organisation på dens evne til at fremvise såkaldt lave administrative udgifter. Hvis det i sig selv bliver målet, kan den nødvendige konsolidering, information og kvalitetsudvikling blive tabere, og det vil svække effekten af de penge, der doneres.

Det giver i særdeleshed ikke mening kun at vurdere en organisation på dens evne til at fremvise såkaldt lave administrative udgifter. Hvis det i sig selv bliver målet, kan den nødvendige konsolidering, information og kvalitetsudvikling blive tabere.

Robert Hinnerskov
Generalsekretær i Isobro

Skulle man spare administrationen og bare selv gøre noget?
De sociale medier bugner af private indsamlinger, mange af dem til løsning af meget konkrete opgaver blandt nogen, hvor man i forvejen har et vist kendskab til hinanden.

Det kan være en god og direkte måde at hjælpe på, men så snart vi taler om de mere komplicerede opgaver, stiller sagen sig anderledes. Der skal man tænke sig om og spørge sig selv, om det ikke var bedre at støtte de etablerede organisationer, der gennem mange år har opbygget en fagligt velfunderet ekspertise til at løse disse opgaver.

At gøre en forskel
De penge, der kommer ind, kan få en betragtelig merværdi i den veldrevne organisation. Det kan de i kraft af organisationens specialiserede viden, dens netværk, dens folkelige opbakning og de ofte mange frivillige medarbejdere, og her taler jeg om frivillige på alle niveauer, lige fra bestyrelsesmedlemmerne til de frivillige i f.eks. genbrugsbutikken.

På den ene side vil jeg gerne anerkende den nødvendige opmærksomhed på sparsommelighed og ordentlig brug af betroede midler, og på den anden side vil jeg give et godt råd, når den enkelte organisation skal vurderes.

Se på, hvordan organisationen gør en forskel. Se på, hvorledes den opfylder sine mål. Stil konstruktivt kritiske spørgsmål om dens arbejde. Her er de gældende indsamlingsetiske regler et godt udgangspunkt. Se på dens evne til at mobilisere omverdenen og ikke mindst på dens evne til at skabe en kontinuerlig indsats.

Det sidste er ikke mindre vigtigt. I en verden, der ændrer sig som aldrig før, har vi og modtagerne også brug for organisationer, der bliver stående, og som er til at regne med, ikke bare i morgen, men også om 10 og 20 år!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Robert Hinnerskov

Leder af netværk for branchedirektører, Administrations- og økonomichef, Emmaus Fonden, Erhvervsøkonomisk censor, konsulent, bestyrelsesmedlem, Danmission, fhv. generalsekretær, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
MPA (Handelshøjskolen i København 1998)

0:000:00