Debat

Isobro: Velgørende organisationer skal have bedre mulighed for momsrefusion

DEBAT: Velgørende organisationer får ikke nytte af hjælpepakkerne og bliver ramt på økonomien. Løft ordning for momskompensation med yderligere 160 millioner kroner, skriver Isobros generalsekretær.

Regeringen bør vurdere, om hjælpepakkerne skal justeres, så velgørende organisationer kan få hjælp, skriver Isobros generalsekretær.
Regeringen bør vurdere, om hjælpepakkerne skal justeres, så velgørende organisationer kan få hjælp, skriver Isobros generalsekretær.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Grovermann
Generalsekretær, Isobro

Danskerne er et gavmildt folk. Vi giver penge og arbejdsindsats til alt muligt fra dyrevelfærd, naturbevarelse, syge, handicappede, udsatte, sultende, overvægtige, forfulgte, børn, voksne, unge og ældre både herhjemme og i udlandet.

De almenvelgørende organisationer i Danmark har som deres DNA at hjælpe der, hvor anden hjælp ikke når ud.

Nu er vi desværre kommet i en situation, hvor det er os, der har brug for hjælp for at kunne fortsætte med at hjælpe. Coronakrisen har begrænset vores muligheder for at samle penge ind.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som tingene tegner sig nu, kan vi desværre ikke længere tages for givet, og vi er desværre nødt at spørge, om regeringen og Folketingets partier vil kigge på en mindre hjælp til os.

Udfordringen for mange af organisationer er nemlig, at vi ikke kan drage nytte af de støtteordninger og hjælpepakker, som regering og Folketingets andre partier generøst har stillet til rådighed. Vi er ikke normale virksomheder, som passer ind i støtteprogrammerne.

Foreningsdanmark er i krise. Vi har brug for hjælp for fuld udrykning, hvis vi fortsat skal understøtte vores velfærdssamfund.

Mette Grovermann
Generalsekretær, Isobro

Mulighed for momsrefusion bør ændres
En tilgang kunne for eksempel være at ændre organisationernes mulighed for refusion af moms. Vi afregner i dag 470 millioner kroner til staten i købsmoms, da vi normalt ikke har nogen salgsmoms at modregne det i.

På grund af denne manglende mulighed for modregning af moms har organisationerne allerede mulighed for at få kompenseret cirka en tredjedel af momsudgifterne.

Det beløber sig cirka 160 millioner kroner om året. Reelt fundraiser almenvelgørende organisationer i omegnen af 470 millioner kroner til staten hvert år.

Isobro foreslår nu, at momskompensationsordningen helt ekstraordinært får et løft på yderligere 160 millioner kroner. Denne løsning er uden administrative meromkostninger for staten, den er lige til at anvende, og det er et spørgsmål om at bevilge pengene.

Organisationer udgør sikkerhedsnet
De almenvelgørende foreninger udgør en del af velfærdssamfundets sikkerhedsnet. Hvor velfærdsstaten kommer til kort, står civilsamfundets organisationer parat til at hjælpe og støtte.

Isobro samler og taler på disse organisationers vegne. Hvert eneste år uddeler Isobros medlemmer julepakker, arrangerer børnelejre, faciliterer sorggrupper, hjælper stor patientgrupper, har vågekonetjenester, vejleder socialt udsatte, hindrer, at mennesker i en svær livssituation bliver socialt udsatte, hjælper alkoholikere, udfører gratis operationer, uddeler nødhjælp, hjælper traumatiserede soldater og voldsramte kvinder og meget mere.

Vi er civilsamfundets organisationer, som er opstået, fordi nogle mennesker har set et særligt behov og måtte mobilisere folkelig opbakning for at reagere på det.

Vi er sat i verden for at være noget for alle dem, der falder udenfor og har særlige behov. Vi sætter en ære i klare os selv, og vi er kreative, når vi beder danskerne om bidrag.

Læs også

Halver betalingen til staten
Danskerne bidrager frivilligt til den hjælp, som vi yder. Og fordi danskerne er så gavmilde, kan vi hvert år bidrage med cirka seks milliarder kroner til almenvelgørende formål.

I denne særlige situation beder vi om at få lov til at beholde en del af momsen. Vi beder ikke om hele beløbet – vi vil nemlig stadig gerne være med til at bidrage.

Men det vil være en stor hjælp at forbedre vores momskompensation i de kommende år. Det vil være en stor hjælp, hvis der for eksempel kunne blive tale om en halvering af vores betaling til staten.

Vi er gået relativt stille med vores udfordringer. Vi plejer jo at klare os selv. Men nu er det alvor. Krisen er så markant for mange organisationer, at de er måske ikke kan overleve. Og det vil være en katastrofe.

En ting er, at mange års foreningsarbejde går tabt. Men allervigtigst risikerer samfundet, at vi ikke kan imødekomme behovet for hjælp til mennesker lige netop på et tidspunkt, hvor behovet er så stort som aldrig før.

Isobro er bekendt med, at regeringen vil vurdere, om hjælpepakkerne skal justeres, så vi også kan få hjælp. Det sætter vi vores lid til.

Foreningsdanmark er i krise. Vi har brug for hjælp for fuld udrykning, hvis vi fortsat skal understøtte vores velfærdssamfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Grovermann

Personlig Assistent for Søren Ravn Jensen, Julemærkefonden
markedsføringøkonomi (Niels Brock), ba. in business administration (De Montford University, Storbritannien), master i tværmedial kommunikation (Københavns Uni.)









0:000:00