Iværksætteri på skoleskemaet skal styrke udsatte unge

PILOTPROJEKT: Undervisning i iværksætteri skal give udsatte unge trang til at skabe. Bag projektet står to NGO'er. Den A.P. Møllerske Støttefond bidrager med midler.

Fra næste sommer kan unge i udsatte boligområder i Aarhus se frem til at vække deres indre iværksætter.
Fra næste sommer kan unge i udsatte boligområder i Aarhus se frem til at vække deres indre iværksætter. Foto: Fonden for Entreprenørskab
Frederik Lange

Dansk fra klokken otte til ni. Matematik fra klokken ni til ti. Og så iværksætteri fra klokken ti til elleve.

Sådan kommer folkeskoleskemaet til at lyde fra og med sommeren 2018. I hvert fald når det kommer til eleverne på skoler i udsatte boligområder i Aarhus.

Eleverne får nemlig muligheden for at arbejde med deres egne iværksætterdrømme, når Fonden for Entreprenørskab og Det Boligsociale Fællessekretariat søsætter projektet ‘Iværksætterunge’.

Projektet tager form af et valgfag for 7.-9. klasser, som administrerende direktør for Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, håber vil vække en iværksætterlyst hos de unge.

De elever, der har det svært inden for rammerne i skolen, vil få en dobbelt glæde ved det her.

Jan Houlborg Andersen, Boligsocial leder, Langkærparken

“Vores mål er at give børn og unge en interesse for innovation og iværksætteri. Derudover har vi set, at børn, der har det svært skolemæssigt, har glæde af undervisning, der er mere praktisk orienteret,” siger han.

Ud i den virkelige verden
Eleverne skal udvikle deres egne iværksætterprojekter i samarbejde med boligsociale medarbejdere og det lokale erhvervsliv. Sideløbende med det modtager de almindelig skolebænksundervisning i entreprenørskab.

Ved afslutningen af skoleåret skal eleverne så præsentere deres projekter for hinanden og nogle af de lokale virksomheder i en konkurrence.

Esben Hansen, der er udviklingskonsulent i Det Boligsociale Fællessekretariat, mener, at samarbejdet med erhvervslivet kan lave en direkte kobling mellem det, eleverne lærer i dansk og matematik, og den virkelige verden. Så giver det eksempelvis mening for eleverne, hvorfor de skal lære at trække moms fra, vurderer han.

Jan Houlborg Andersen er boligsocial leder i Langkærparken i Aarhus og bidrager til projektet. Han ser en styrke i, at iværksætteriundervisning kan skabe drømme og få de unge til at se meningen med at gå i skole. Han understreger dog, at det ikke må blive for ukonkret.

“De skal mærke, at det kan lade sig gøre. Vi skal have løftet det ned på deres aldersniveau,” siger han.

Indvandrerdrenge ser værdi i at være selvstændige
Projektet kommer primært til at foregå på skoler placeret i områder med boligsociale helhedsplaner. Det er områder med en høj koncentration af unge med indvandrerbaggrund.

Og netop de unges baggrund kan være en medspiller i hele projektet, mener Esben Hansen

“Vi oplever, at mange beboere med andre kulturelle baggrunde har en stærk tradition for at blive selvstændige. Dét at udvikle en forretning eller skabe et nyt projekt til gavn for boligområdet kan give en enorm stolthed. Det er måske dér, hvor man kan tænde en ild hos nogle af drengene,” siger han.

Boligsocial leder Jan Houlborg Andersen ser også et potentiale i iværksætterundervisning i netop disse boligområder.

“De elever, der har det svært inden for rammerne i skolen, vil få en dobbelt glæde ved det her. Både fordi det giver dem en mulighed for at få læring på en relevant måde. Men samtidig kommer mange af dem fra en tradition for iværksætteri. Der er mere status i at gøre det selv,” siger han.

Iværksætteri skal være socialt for at løfte
Det Boligsociale Fællessekretariat håber på, at projektet kan kan give en øget iværksætterånd i boligområderne. En iværksætterånd, der så fører til, at eleverne tager ansvar for udviklingen af deres nabolag.

“Det overordnede mål i udviklingsprojekter er ofte, at det er de enkelte personer, der flytter sig. Det er det også her. Men faktisk er det også et løft af hele boligområdet, der er er vores mål,” siger Esben Hansen.

Men for at det skal kunne lykkes, kræver det, at undervisningen ikke kun fokuserer på det kommercielle aspekt af iværksætteri. Det skal også fokusere på den sociale side. Det mener Linda Lundgaard Andersen, professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC.

“Det er ikke nok kun at skabe små virksomheder. Det kan sørge for, at nogle får job, hvilket selvfølgelig er fint. Men hvis man vil give hele områder et løft, er det nødvendigt med sociale entreprenører. Hvis nu der er problemer med hærværk på bygninger og legepladser, hvem skal så påtage sig ansvaret for det? Det gør de private virksomheder jo ikke,” siger hun.

Undervisningsforløbet er stadig under udvikling. Men det vil tage udgangspunkt i den brede forståelse af entreprenørskab, så lærerne vil blive klædt på til at undervise eleverne i socialt, kulturelt og økonomisk entreprenørskab, forsikrer Peter Rasmussen, projektleder i Fonden for Entreprenørskab.

Pilotprojekt
To forskere fra Fonden for Entreprenørskab vil følge projektet tæt over to år for at måle effekterne af valgfaget i skolen.

‘Iværksætterunge’ agerer nemlig pilotprojekt, der skal undersøge, om initiativet bør udbredes til andre boligsociale områder landet over.

Lige netop af den grund har Den A.P. Møllerske Støttefond også valgt at støtte projektet med små fire millioner kroner.

”Støttefonden har særligt fokus på at afprøve, hvordan unges iværksætteri og fritidsjobs kan modvirke negativ social arv. Projektet er et rigtig godt match til vores fokusområde, fordi det vil udbygge den eksisterende viden om, hvordan unge i udsatte boligområder kan opnå mere tro på sig selv gennem iværksætteri – og dermed bedre chancer for at klare job og uddannelse,” siger Katja Teilmann, sekretariatsleder i Den A.P. Møllerske Støttefond.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion