Kinesisk filantropi: På grænsen mellem tilskud og tillid

FILANTROPISK UDSYN: Filantropien spurter frem i Kina og er på få år kommet på niveau med de europæiske lande, hvor omfanget af fondsdonationer til velgørenhed er størst.

Kinesisk filantropi buldrer frem med årlige vækstrater på op mod 20 procent siden 2010.
Kinesisk filantropi buldrer frem med årlige vækstrater på op mod 20 procent siden 2010.Foto: Kim Kyung Hoon/Ritzau Scanpix

Af Peter Bengtsen, korrespondent

 

Mens væksten i Kinas BNP er langt fra niveauet i forrige årti, får den for fuld hammer inden for filantropien med årlige vækstrater på op mod 20 procent siden 2010. Filantropiske donationer nåede i 2017 over 150 milliarder kroner med erhvervsfonde og –milliardærer bag langt den største andel. Til sammenligning blev der ifølge de senest tilgængelige tal i Tyskland, som er Europas topscorer, givet omkring 127 milliarder i fondsdonationer til samfundsgavnlige formål i 2012.

 

Mængden af analyser af Kinas filantropi er også i vækst. Seneste skud på stammen har Asia Venture Philanthropy Network, et videnscenter i Singapore, udfærdiget med støtte fra Rockefeller Fonden.

Ligesom tidligere analyser har den Sichuan-jordskælvet i 2008 som baseline, hvor kinesisk velgørenhed oplevede et jordskred med en 30-dobling på ét år. Lige siden er filantropien vokset støt, især på grund af det voksende antal kinesiske milliardærer og disses voksende appetit for filantropi.

Hvad der adskiller rapporten fra dens forgængere, er dens kortlægning af Kinas spirende filantropiske økosystem og dets virkemidler. Aktører i form af videnscentre, inkubatorer, paraplynetværk, tænketanke, finansierings­mekanismer med videre er afgørende for udviklingen, og dét er en af hoved­indsigterne i rapporten ifølge Deepali Khanna, der er Asien-direktør i Rockefeller Fonden.

“Selvom mængden af filantropiske donationer øges, og mekanismerne, hvorpå midlerne samles og uddeles, knopskyder, skal vi holde for øje at fostre et veludviklet filantropisk økosystem,” siger hun til Altinget.

Trods væksten i filantropien og trods understøttende lovgivningstiltag i 2016 og 2018 med det formål at formalisere og professionalisere sektoren, er behovet stort for at opbygge et velfungerende økosystem omkring fondene. Det skal hjælpe til med, at donationerne rammer, hvor der er størst behov. Udfordringen er ifølge Deepali Khanna og rapportens forfattere, at udviklingen af økosystemet langtfra har fulgt med væksten i uddelingsvolumen.

 

Mistillid skal overvindes
En dyb mistillidskløft til landets civilsamfundsorganisationer er en af de centrale udfordringer, som et veletableret økosystem skal bygge bro over. Langt hovedparten af landets 6322 registrerede fonde bruger slet ikke krudt på ansøgningsrunder, ansøgerdialog og ngo-partnerskaber. De udfører simpelthen selv projekterne inden for deres programområder.

Kun omkring en procent er uddelende fonde, der i Danmark opfattes som essensen af almen­nyttigt fondsvirke. Det skyldes ikke, at fondene har særlige evner til at løse problemerne, men mangel på tillid til og viden om potentielle ansøgeres evner til at skabe resultater. Og her skal økosystemets aktører på banen.

“Du kan ikke undervurdere betydningen af økosystemets aktører: Facilitatorer, inkubatorer og kapacitets­opbyggere er afgørende for at bygge bro og styrke tilliden mellem donorer og organisationer med sociale formål,” siger Deepali Khanna.

Større gennemsigtighed er et grundlæggende første skridt, så uddelende fonde synliggøres for ansøgerne, og ansøgermiljøer synliggøres for fondene.

Kapacitetsopbygning af fonde og civilsamfundsorganisationer inden for vurdering, evaluering, dokumentation og effektmåling er afgørende næste skridt. Ifølge analysen skal det accelerere ”udviklingen mod et øget antal uddelende fonde i modsætning til implementerende fonde, der aktuelt fylder mest i økosystemet. Fonde skal professionalisere og specialisere sig inden for at støtte organisationer med ekspertise på særlige områder. Uddelende fonde bør fokusere på at vælge de rette tilskudsmodtagere.”

”Med den nye lovgivning og den hastige vækst i filantropisk kapital i Kina ser vi et behov for at samle ressourcer mere effektivt mod effektfulde og skalérbare løsninger,” siger Naina Subberwal Batra, der er direktør i Asian Venture Philanthropy Network, der står bag analysen.

Økosystemets brobyggere
En sådan udvikling vil tage år, mange år, men en række aktører har på kort tid meldt sig på banen.

I 2015 blev China Global Philanthropy Institute stiftet af fem kinesiske og amerikanske filantroper, herunder Bill Gates, som tænketank og uddannelsescenter for landets donorer og nonprofitchefer.

En række universitetsbaserede videnscentre er nu begyndt at fokusere på filantropi, fondsledelse, fundraising med videre, herunder Filantropisk institut ved Tsinghua Universitet og Center for den tredje sektor ved Shanhai Jiaotong Universitet. Handelshøjskoler udbyder nu kurser i sociale investeringer og socialøkonomisk virksomhedsdrift.

Tværsektorielle netværk etableres for at vidensdele og knytte bånd mellem donorer og ansøgermiljøer, som for eksempel China Charity Alliance og China Social Enterprise and Investment Forum. Antallet af registrerede inkubatorer er også stigende − langt over tusind organisationer og nonprofitfirmaer hjælper nu civilsamfundsorganisationer med at tiltrække fondsdonationer.

”På mange måder er filantropi i Kina i en opstartsfase,” siger Francis Ngai, der stiftede Social Ventures Hong Kong i 2007 og siden da har opdyrket over 40 initiativer.

”Der er meget at støtte op om. Vi støtter lokale ildsjæle med opstartskapital til udvikling og afprøvning af sociale projekter og forretningsmodeller. Vi rådgiver virksomheder og fonde. Vi søsætter egne projekter. Om det er filantropi, CSR, indsamlinger eller investeringer, er ikke afgørende. Det afgørende er at gøre en forskel for de mennesker, som projekterne hjælper,” fortsætter han.

Internationalt udsyn
Der skal ikke kun bygges broer internt. Kinesiske filantroper og fonde er også begyndt at kigge ud over landets grænser. Trods fondsdonationer til udlandet er langt fra de milliardbeløb, som afrikanske og asiatiske lande modtager i strategisk statsstøtte eller -lån til infrastrukturprojekter, er niveauet stigende og med kæmpedonationer, der kan matche de fleste enkeltdonationer fra vestlige fonde.

For eksempel donerede Ma Xingtian, formand for Kangmei Pharmaceutical, 770 millioner kroner til svenske universiteters forskning i kinesisk naturmedicin i 2017. Året før fik California Institute of Technology 763 millioner kroner i støtte til etableringen af Institute for Neuroscience fra Chen Tianqiao, formand for Shanda Group.

Internationalt samarbejde er lige så afgørende som kapital ifølge Rockefeller Fonden, der selv i over 100 år har opdyrket filantropiske partnerskaber uden for USA's grænser.

”Kinesiske filantroper kan sammen med internationale organisationer bane nye veje for håndteringen af verdens største udfordringer,” siger Deepali Khanna.

Dokumentation

Rapportens anbefalinger:

1. Opdyrk økosystemet. Styrk mellemleddene, der kan forbinde fonde og potentielle ansøgere.
2. Støt op om udviklingen af flere uddelende fonde.
3. Skab partnerskaber med organisationer med internationalt udsyn.
4. Kapacitetsopbyg fondene og deres ansatte.
5. Samarbejd med erhvervslivets fonde.

Hvilke formål støtter de kinesiske filantroper?

Ifølge data om Kinas rigeste filantroper og fonde går hovedparten af støttekronerne især til uddannelse, fattigdom, sociale forhold, sundhed og katastrofeberedskab.

Uddannelse er det klart største fokusområde, hovedsageligt erhvervsuddannelse og tertiære uddannelser.

Nyere trends er støtte til ungeområdet, herunder både iværksætteri og udsatte unge, samt til miljø- og klimaområderne.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00