Debat

Kirkens Korshær: Samskabelse kan skabe demokratisk merværdi

DEBAT: Det er positivt, at samarbejdet mellem det offentlige og ngo'erne bevæger sig i retning af samskabelse og relationelle kontrakter og væk fra New Public Management-tilgangen, skriver Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Christiansen
Chef, Kirkens Korshær

En del af deltagerne i denne debat på Altinget har peget på vigtigheden af uafhængighed af offentlige midler for at sikre friheden for organisationens arbejde. Samtidig er der for tiden fra styringsmæssig side i det offentlige sat en ny dagsorden med ordet ”samskabelse”.

Samskabelse er et kunstigt dannet ord fra co-creation, oprindeligt anvendt i servicesektoren, hvor det dækker den erfaring, at vi mennesker bliver mere begejstrede for det, som vi selv er inddraget aktivt i, end for det, hvor vi er passive modtagere eller tilskuere.

Samskabelse i sin ideelle form skal være et ligeværdigt samarbejde, der får det offentligt-private samarbejde ud af den fastlåste kontrolsituation under New Public Management og ind i et fornyet samspil, hvor embedsmænd og politikere deler initiativret og indflydelse med borgere og civilsamfund for at skabe merværdi, særligt i velfærdssamfundets tilbud.

Formålet med samskabelse er, ud over den konkrete opgaveløsning, også i dybere forstand at skabe demokratisk merværdi.

Helle Christiansen
Chef for Kirkens Korshær

En ny kontrakt?
Der er mange erfaringer fra det eksisterende samarbejde – og flere, end pladsen her tillader at nævne – der kan få organisationer til at være betænkelige ved mere samarbejde med det offentlige. De voldsomt snærende driftsoverenskomster er et centralt eksempel.

Det skal blive interessant at se, om samarbejdet mellem det offentlige og de værdibårne organisationer og foreninger kan udvikles under dagsordenspunktet  ”samskabelse”, helt konkret med nye kontrakter?   

Relationelle kontrakter bliver nævnt som nye muligheder frem for de kendte driftsoverenskomster. Jeg har endnu ikke set eksempler på relationelle kontrakter, men i teorien er de baseret på, at man må opgive forestillingen om, at alt kan forudsiges og beskrives på forhånd i en kontrakt, sådan som det forsøges i de nuværende aftaler. I stedet er en relationel kontrakt et forhandlingsdokument, som er til konstant fortolkning i dialog baseret på tillid.

Her er en afgørende forskel på de eksisterende kontrakter. Kontrakter i New Public Management-udgaven baserer sig groft sagt på mistillid til den aktør, det offentlige skal samarbejde med. Det forudsættes, at aktøren nok vil prøve at misinformere og gå under radaren på forskellige punkter. Relationelt samarbejde må, hvis det skal have virkning, foregå i nye og tillidsbaserede rammer.

Demokratisk merværdi
Tillid er et kernepunkt i genudviklingen af et velfærdssamfund, som er sat på stand by af overdreven kontrol og mistillidskultur.

Formålet med samskabelse er, ud over den konkrete opgaveløsning, også i dybere forstand at skabe demokratisk merværdi, og derfor er det afgørende vigtigt, at foreninger og lokale enkeltpersoner og grupper også kan være initiativtagere til opgaver og ikke bare inddrages som (billig) arbejdskraft til at løse på forhånd definerede opgaver.

Og så er jeg tilbage, hvor jeg begyndte i debatten her, nemlig ved historien. For historien om organisationer som Kirkens Korshær og andre er netop, at mennesker i samfundet så en opgave – i dette tilfælde social nød i Københavns gader i 1912 – og tog fat på at løse den. Senere inddrog initiativtagerne fra civilsamfundet de offentlige samarbejdspartnere og overdrog i tidens løb for eksempel børnehaver og andre institutioner til det offentlige, fordi det nu var blevet det bedste sted at placere den opgave. 

Lad os som borgere og foreninger fortsat have mod og finde midlerne til at tage fat på opgaver, der viser sig lige foran os. Og kom os i møde i et tillidsbaseret samarbejde, som gerne må hedde samskabelse, så længe det betyder, at der bliver taget hånd om mennesker, og opgaverne bliver løst på den mest hensigtsmæssige måde.

Dokumentation

Altinget: civilsamfund har bedt et debatpanel diskutere, om man som ngo kan modtage offentlig støtte og samtidig bevare sin rolle som kritisk vagthund.

Følg debatten her, og send dit indlæg til [email protected], hvis du også vil være med.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Christiansen

Fhv. chef, Kirkens Korshær
cand.theol. (1984)

0:000:00