KL: Kommunerne inddrager ikke frivillige for at spare

Af Michael Ziegler
Formand, KL's Løn- og Personaleudvalg

Frivillighed kan være mange ting. Det kan være Peter, der hver onsdag træner lilleputholdet i den lokale fodboldklub. Og det kan være Anne, der jævnligt spiser frokost med de ældre på det lokale plejehjem.

Alle roller er vigtige. Alle er de med til at skabe sammenhængskraft og et stærkt fællesskab, og derfor er samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige noget, vi bør værne om og styrke.

En uundværlig indsats
Frivillige yder i dag en uundværlig indsats i vores lokalsamfund, og ifølge analysebrevet Momentum forventer hele 95 procent af kommunerne, at de vil samarbejde endnu mere med frivillige i de kommende år. Og det med rigtig god grund. For ud over at være krumtappen i vores foreningsliv, bidrager frivillige – særligt i forhold til børn og ældre – til en stærk offentlig velfærd.

Selv hvis kommunerne ikke var tvunget til hårde økonomiske prioriteringer, ville det være hensigtsmæssigt at involvere frivillige mere, end man gør i dag.

Michael Ziegler
Formand for KL's Løn- og Personaleudvalg

Det kan for eksempel være i opgaveløsningen og udviklingen af kommunen, ligesom de frivillige er med til at skabe sammenhængskraft og stærkere fællesskaber. Der er altså et enormt potentiale i mere samarbejde med frivillige, og derfor har kommunerne generelt stor fokus på at udvikle samarbejdet med de frivillige, der tæller hele 40 procent af den voksne befolkning – svarende til omkring 1,8 millioner danskere, der udfører frivilligt arbejde.

Vigtigt at diskutere grænsen
I udviklingen af det samarbejde er det vigtigt, at vi får taget debatten om, hvordan vi ønsker, at fremtidens frivillighed i det offentlige skal se ud. For selvom fordelene er mange, er det også vigtigt med en dialog om, hvor grænsen for det frivillige arbejde skal gå.

Frivillige kan bistå det faglige personale og bidrage til at udvikle opgaveløsningen. Men frivillige kan og skal ikke erstatte fagligt personale i at løse kerneopgaven, hvor der kræves særlig uddannelse, viden og erfaring.

Derfor er inddragelse af frivillige i kommunerne heller ikke en spare-dagsorden. Selv hvis kommunerne ikke var tvunget til hårde økonomiske prioriteringer, ville det være hensigtsmæssigt at involvere frivillige mere, end man gør i dag. Fordi det giver merværdi for alle – både for de frivillige og for fællesskabet.

Bureaukrati kan demotivere
Men hvis vi skal sikre den merværdi, er det afgørende, at der i kommunerne er en ledelsesmæssig opmærksomhed på, hvordan man får et stærkere samspil med frivillige aktører til at fungere. God ledelse af frivillige handler om at motivere og anerkende deres indsats, skabe et godt samarbejde og tydeligt formidle rammerne for deres indsats – og ikke opsætte rigide regler.

For der er ikke noget mere demotiverende end at blive mødt med regler og bureaukrati, når man som frivillig ildsjæl gerne vil give en hånd. Det risikerer at true selve essensen i frivillighed, hvis vi forsøger at regelstyre området. Derfor er det vigtigt, at vi i kommunerne hele tiden er opmærksomme på ikke at bureaukratisere samspillet, men i stedet respektere de præmisser, frivillige hjælper på.

Hvis vi lykkes med det, kan vi frigøre en enorm ressource til stor gavn for kommunerne, dens beboere og for fællesskabet.