Klumme: Der blæser kolde vinde over det europæiske fondslandskab

KLUMME: Flere steder i Europa er civilsamfundsorganisationer og private fonde under pres. Det skaber nye udfordringer, der skal tages stilling til, skriver Birgitte Boesen, indehaver af büroCPH.

To europæiske fondsnetværk - DAFNE og EFC – har på det seneste skærpet retorikken i indsatsen for at gøre det nemmere at gennemføre filantropiske projekter på tværs af landegrænserne.
Mens private virksomheder frit kan operere på tværs, er det straks sværere for den filantropiske fonde, lyder kritikken fra de europæiske fondssammenslutninger.

Samtidig peger organisationerne på, at de internationale anbefalinger til beskyttelse mod hvidvaskning, skatteunddragelse og terrorfinansiering kan være en undskyldning for at stramme grebet om civilsamfundet og dermed om fondene.

Civilsamfund under pres
Flere steder i Europa er civilsamfundsorganisationer og private fonde under pres. Tydeligst er det i Ungarn, hvor Orban-regeringen på alle måder arbejder for at kontrollere og begrænse civilsamfundsorganisationer, der går imod den siddende regerings interesser.

Sidste år gik det blandt andet ud over The Central European University, der på grund af en ny lov kan blive forhindret i at forsætte sine aktiviteter Ungarns hovedstad Budapest, fordi det modtager penge fra udenlandske fonde.

Universitetet er blandt andet finansieret af den New York-baserede, men i øvrigt vidt forgrenede Open Society Foundations, der er stiftet af den ungarsk fødte rigmand George Soros.

Kolde vinde over det europæiske fondslandskab
Men det er ikke kun i Ungarn, at der blæser kolde vinde ind over de nationale fondslandskaber. Også i andre lande øger myndighederne kontrollen med visse nonprofit organisationer, og det går samtidig ud over de filantropiske fonde og foreninger, der er med til at finansiere deres aktiviteter.

Det gælder eksempelvis i lande som Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Tyrkiet, hvor nye reguleringer nu rammer civilsamfundet, herunder de filantropiske fonde – og samtidig gør det sværere for udenlandske organisationer at komme de nationale civilsamfund til hjælp.

En væsentlig forklaring ligger ifølge de nationale fondsnetværk i den højrepopulisme, der blæser hen over Europa.

Ifølge en rapport fra den europæiske fondssammenslutning DAFNE fra februar i år er der således udsigt til regn og stormvejr – dog forhåbentlig uden at det ender i en tsunami, som den polske organisation Polish Donor Forum tørt bemærker. I denne situation kan man som civilsamfundsorganisation godt få brug for alliancer – også uden for landets egne grænser.

Europæiske fondsnetværk profilerer sig
Det er i det lys, at man skal se den nye profilerede aktionslinje fra de europæiske fondssammenslutninger. Sammen arbejder de for at lette transnationale filantropiske aktiviteter, skærpe den fælleseuropæiske dagsorden og opfordrer fondene til at slutte op om den fælles dagsorden – også selvom det er uden for den enkelte fonds comfortzone, som de to organisationer siger i et fælles interview til onlinemediet Philanthropy in Focus.

De to fondsnetværk er stærkt utilfredse med de anbefalinger til best practice, der er formuleret af den internationale organisation FATF – Financial Action Task Force. Organisationen er etableret på initiativ af de oprindelige G7-lande i 1989. Siden den spæde start er dens anbefalinger til, hvordan man nationalt kan bekæmpe hvidvaskning, skatteunddragelse og finansiering af terroraktioner, vokset i omfang og styrke.

Hvidvaskning sker også i civilsamfundet
Udfordringen er, at selvom civilsamfundets filantropiske organisationer er vitale for et hvert civiliseret samfund, viser erfaringerne desværre, at fundraising gennem sådanne organisationer også kan bruges til at finansiere terrorisme, lød FATF's begrundelse i 2002 for at sætte fokus på civilsamfundets nonprofit organisationer.

For nogle år siden kom der så nye, reviderede anbefalinger til, hvordan man nationalt på bedst mulig måde kan forhindre misbrug af økonomiske midler gennem nonprofit organisationer. Blandt andet anbefaler man, at love og bekendtgørelser bliver udformes på en sådan måde, at nonprofit organisationer ikke kan misbruges til at finansiere terrorisme. Men man understreger samtidig betydningen af at sikre civilsamfundet og deres organisationers legitime rettigheder.

Risiko for overregulering
Tilbage i 2014 var EFC blandt de nonprofit organisationer, der stillede spørgsmålstegn ved konsekvenserne af de nye FATF-anbefalinger. Ifølge flere civilsamfundsorganisationer var det nemlig risiko for, at stramningerne ville føre til unødig statslig overregulering af en sektor, der gennem historien har lagt stor vægt på at regulere sig selv gennem selvjustits.

Sidste år fik så DAFNE ny CEO, den belgiske Max von Abendroth, og det er ikke utænkeligt, at dette har været med til at forstærke indsatsen for at samle den europæiske fondsverden omkring en fælles dagsorden. Med sin stærke kommunikationsbaggrund blandt andet som direktør for den europæiske magasinpresse, er Abendroth nemlig blevet ansat til at øge lobbyindsatsen for de europæiske fondsinteresser i blandt andet EU-systemet.

Indbygget dilemma
Dilemmaet mellem på den ene side det internationale samfund og de enkelte nationalstater med deres legitime interesse i at sikre sig imod hvidvaskning, skatteunddragelse og terrorfinansiering og på den anden side nonprofit organisationernes ønske om at undgå myndighedernes utidige indblanding er til at få øje på.

De fleste frivillige foreninger og almenvelgørende organisationer arbejder ud fra en forventning om at være beskyttet mod at blive begrænset i deres legitime arbejde. Det er vigtigt, at den enkelte nationalstat ikke indfører restriktioner, der i virkeligheden har til formål at begrænse civilsamfundets frivillige organisationers råderum, lyder argumentet herfra.

Samfundsmæssig legitimitet
Set udefra er det imidlertid også vigtigt, at organisationer som DAFNE og EFC formår at opretholde og styrke deres samfundsmæssige legitimitet, i takt med at de ønsker at bevæge sig endnu længere ind på den politiske dagsorden end tidligere. Den legitimitet, der blandt andet kommer af, at befolkningen har tillid til, hvad organisationerne står for.

I en situation, hvor europæiske fondsnetværk skærper tonen, er det ekstra påkrævet, at den filantropiske fondsverden undersøger, om befolkningen i tilstrækkeligt omfang har kendskab til, hvad fondene står for, og hvordan de arbejder. Er der gennemsigtighed i forhold til, hvad fondspengene går til – og hvordan de bliver fordelt? Uden dén dimension risikerer de at udsætte sig selv for unødvendig kritik.

Spørgsmålet om, hvad filantropiske fonde, der hidtil har prioriteret at stå uden for politiske dagsordener, siger til den skærpede linje i blandt andet DAFNE og EFC, er en helt anden diskussion. Det kunne rettelig være et emne for en senere klumme.

------------------------------------

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.
Forrige artikel Hvad danske fonde kan lære af Gates Foundations selvransagelse Hvad danske fonde kan lære af Gates Foundations selvransagelse Næste artikel Klumme: Når filantropien bliver politisk Klumme: Når filantropien bliver politisk