Klumme: God fondsledelse lader sig inspirere fra alle verdenshjørner

I år er det fem år siden, at fra Komitéen for God Fondsledelse fremlagde 16 anbefalinger til god fondsledelse med det formål at sætte gang i moderniseringstempoet og øge åbenheden i de før så lukkede erhvervsdrivende fonde.

Stikprøver viser, at især de større fonde hurtigt tog anbefalingerne til sig, hvilket ikke undrer, da de som (med)ejere af nogle af landets største virksomheder i forvejen praktiserer god selskabsledelse. På det seneste er mange små fonde også kommet godt med – godt hjulpet på vej af dialogmøder, debatter og konferencer om emnet.

Umiddelbart ligner de bløde anbefalinger således en succes, men dykker man lidt ned i de årlige redegørelser fra fondene til fondsmyndighederne, bliver billedet mere komplekst.

Spørgsmålet melder sig derfor uundgåeligt, hvorvidt anbefalingerne lever op til omverdens forventninger, eller om der skal mere substans i de årlige redegørelser, hvis offentligheden – og fondene selv såmænd – fremover skal finde dem relevante.

Nogle vil mene, at tanken om at revidere anbefalingerne for God fondsledelse svarer til at stikke hånden i hvepserede, hvilket de fleste sikkert gerne vil have sig frabedt. 

Birgitte Boesen
Analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH.

Inspiration til andre
Hvor meget mere indsigt i fondens åbenhed og kommunikation får man eksempelvis ved at få oplyst, at ”bestyrelsens formand repræsenterer Fonden udadtil”?

Vel at mærke, når anbefalingen her har til formål at ”imødekomme behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om Fondens forhold”.

Men bestyrelsen gør, hvad man som minimum bliver bedt om, nemlig at fortælle, om man har vedtaget retningslinjer for kommunikation, ”herunder hvem der kan og skal udtale sig til offentligheden på den erhvervsdrivende fonds vegne og om hvilke forhold”. 

Eksemplet stammer fra den i øvrigt fyldigt besvarede redegørelse til Erhvervsstyrelsen fra William Demant Fonden (tidligere Oticon Fonden).

I dette tilfælde står det korte svar i kontrast til Fondens hjemmeside, hvor man kan finde information om uddelingskriterier, se eksempler på projekter og få oplysninger om bestyrelsens sammensætning og kompetencer.

Måske havde det været en idé i denne rubrik at uddybe en anelse – eksempelvis ved at henvise til hjemmesidens oplysninger. Om ikke andet, så for at tjene til inspiration hos nogle af de mindre fonde, der udtrykker sig endnu mere kortfattet.

Svaret er ”Ja”
Et sådant eksempel finder man hos én af de langt mindre sparekassefonde, der med sine uddelinger er med til at holde liv i det lokale foreningsliv.

Til spørgsmålet, om der findes retningslinjer for den eksterne kommunikation, lyder svaret lakonisk ”Ja”. Det er i øvrigt det gennemgående svar på alle de 16 anbefalinger – og tjener således næppe til inspiration.

Til gengæld illustrerer det i al stilfærdighed, at ingen fond er for lille til at indlevere redegørelser. Vilkårene er ens for alle – uanset egenkapitalens størrelse, fondens formål, kompleksiteten i den enkelte fonds erhvervsaktiviteter og uddelinger.

Nytter det at gøre sig umage?
I den store sammenhæng er det selvfølgelig væsentligt, at kommunikationen via hjemmesider, sociale medier og i kontakten med medierne er åben og imødekommende.

I den sammenhæng spiller indholdet i den enkelte redegørelse måske nok en sekundær rolle. Men er det tilfredsstillende på lidt længere sigt ikke at gøre sig mere umage?

Set fra et fondsperspektiv er risikoen på lidt længere sigt, at fondene taber interessen for at gøre sig umage med redegørelserne, hvis de ikke mener, at anstrengelserne står mål med udbyttet.

Derfor kunne det også være interessant at vide, om bestyrelserne kan bruge anbefalingerne i deres egne evalueringer? Og om de kan finde inspiration hos andre fonde og derigennem kvalificere deres fondsledelse?  

Det ømme spørgsmål om aflønning
Det sidste er især relevant, når fondsbestyrelser vælger ikke at følge Komitéens anbefalinger – som i parentes bemærket er resultatet af et kvalificeret forarbejde i Komitéen for God Fondsledelse, hvis medlemmer har dyb faglig indsigt i fondsledelse og god ledelsesskik.

Gennemsigtighed i aflønning af bestyrelse og direktion er historisk et af de ømme punkter i mange fondsbestyrelser. Også selvom andre undersøgelser fra Erhvervsstyrelsen viser, at knap 40 procent af de erhvervsdrivende fonde ikke aflønner deres bestyrelser. Hvilket jo i sig selv er en interessant oplysning.