
2017 har været et godt år for almennyttige fonde. De danske fonde har med deres øgede uddelinger, stigende professionalisme, styrkede synlighed og større effekt fået en central rolle i udviklingen af det danske samfund.
Over de sidste fem år har fondene derfor fokuseret væsentligt mere på de samarbejdsrelationer, de har med deres partnere, donationsmodtagere, alliancepartnere, befolkningen, ngo'er, staten, medierne og andre fonde.
Det er en klar tendens, at fondene ønsker at styrke relationerne til deres samarbejdsaktører. Der sker blandt andet med klare partnerskabsaftaler, alliancer, bedre evalueringer og datadrevne projekter. Det konkluderer vi hos Kraft & Partners i Den danske Fondsanalyse 2018.
Større pengetanke
I perioden 2016 til 2017 er de 30 mest uddelende danske fondes samlede formue steget fra 381,4 milliarder kroner til 391,2 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 2,5 procent.
De 30 udvalgte fonde i Den danske Fondsanalyse 2018 er de fonde, der uddeler mest til det danske samfund. I år 2017 uddelte fondene tilsammen mere end 8,1 milliarder kroner og bevilgede sammenlagt 12 milliarder kroner, hvilket er et historisk højt niveau. Der er dog stor varians mellem de enkelte fonde.
Fondsmål og verdensmål
Fondenes centrale samarbejdspartnere relaterer sig i dag i stigende grad til FN's 17 verdensmål. For mange af fondes samarbejdspartnere – regeringen, kommuner, virksomheder, ngo'er, universiteterne, borgerne – er FN's verdensmål med til at skabe retning og legitimitet.
En række danske fonde er allerede begyndt at relatere hele eller dele af deres strategi til de 17 verdensmål. Fondene begrunder dette med flere argumenter.
For det første kan verdensmålene skabe en fælles platform for fonden og dens samarbejdsaktører. FN's verdensmål kan desuden skabe en legitim platform og synlighed for fondens stigende uddelinger og imødekomme kritik af fondenes rolle i samfundsudviklingen. Til sidst vil FN's verdensmål være en god og anerkendt metode til at måle fondenes effekt, da målene også anvendes af fondens centrale samarbejdspartnere, kommunerne, universiteter, virksomheder og civilsamfundets aktører.
Det store spørgsmål er, om fondene – ligesom de store internationale fonde – vil tage lederskab på at fortolke og implementere verdensmålene i Danmark, eller om de vil overlade dette til politikerne, virksomhederne, ngo'erne og universiteterne. Eller vil det ske i et samarbejde mellem fondene og deres centrale samarbejdspartnere?
Synlighed og transparens
De danske fonde har længe bevæget sig mod at blive mere transparente, og fondene opfylder i dag i meget høj grad de 35 fremsatte parametre i Kraft & Partners’ transparensbarometer.
Fondene er blevet mere transparente end nogensinde. Der er sket en generel stigning på adskillige parametre, og der tegner sig hurtigt et mønster i, hvad fondene vælger at være mere transparente om. Det er en tydelig tendens, at fondene går fra transparens med et eksternt fokus, der handler om budgetter, uddelinger og nøgletal til også i højere grad at ville dele ud af fondens interne og mere følsomme oplysninger.
Der sker samtidig en bevægelse i fondenes synlighed fra de traditionelle medier til i stadig højere grad at kunne findes på en række nye medier. I løbet af de seneste ti år har sociale medier unægteligt ændret spillereglerne for, hvordan man kommunikerer med hinanden, og mange fonde har grebet de nye muligheder for øget synlighed, som er opstået med de sociale medier.
De nye medier giver mulighed for at kommunikere direkte med målgruppen og ikke mindst modtage feedback, som kan indikere, hvilken effekt fondens arbejde har på nuværende tidspunkt. Kraft & Partners’ analyse viser, at fondene i stigende grad er blevet mere opmærksomme på arbejdet med kvaliteten i deres kommunikation ved at sende specifikke budskaber ud til deres stadigt voksende gruppe følgere på sociale medier.
Den Danske Fondsanalyse 2018 viser styrkede og mere fokuserede fonde, der er klar til at tage det næste skridt – nemlig at skabe langsigtede, fælles mål og stærkere relationer til deres interessenter, herunder andre fonde.
---
Markus Bjørn Kraft er ledende partner og stifter af konsulentfirmaet Kraft & Partners, der blandt andet står bag den årlige fondsanalyse.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger

































