Kommentar: Stigende fondstøtte til humanitære formål kan sikre verdens mest udsatte

Mens en strøm af flygtninge presser den tyrkiske grænse til Grækenland, tilbringer syriske og andre flygtninge deres liv i overfyldte flygtningelejre.

I det vestafrikanske land Burkina Faso er store dele af befolkningen jaget på flugt, efter at terrorister er begyndt at angribe tilfældige landsbyer og skoler.

Situationen er katastrofal, og det haster med at sætte ind på mange områder.

Behov for en bred indsats
Mennesker i eksil har brug for støtte til kan forsørge sig selv. Det gælder både under flugten, under den midlertidige bosættelse i et andet land - og når de på et tidspunkt forhåbentlig kan vende hjem.

For børnene og de unge drejer det sig om få uddannelse og kompetencer, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet undervejs og ind i en forhåbentlig lysere fremtid.

Det drejer sig med andre ord om en bred indsats, der rækker ud over de basale behov for humanitær bistand i en akut situation.

Der er brug for en bred dansk indsats for at sikre verdens mest udsatte borgeres tryghed, selvstændighed og en fremtid, de kan leve i og af.

Birgitte Boesen
Analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH

Herhjemme har vi en rig tradition for indsamlinger til verdens udsatte. Danmarksindsamlingen er én af de store årlige begivenheder, hvor danske indsamlingsorganisationer i fællesskab samler mange millioner ind.

I de senere år er beløbene desværre kun gået én vej, nemlig nedad – selvom resultatet i år var en lille smule bedre end året før.

Stor fondstøtte til det internationale humanitære område  
Forleden faldt jeg over en oversigt fra Fondenes Videnscenter, som gjorde mig nysgerrig. Det viser sig, at 79 procent af fondsmidlerne i 2018 gik til danske modtagere.

Det var mindre, end jeg troede og oplysningen satte gang i min indre researchhaj. Jeg satte mig for at undersøge, hvordan det ser ud med fondenes støtte til internationale humanitære aktiviteter.

Og her er, hvad jeg fandt: Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik ligger fondsstøtten til disse aktiviteter på niveau med støtten til det sociale område.

Den langsigtede udvikling er populær
Nogle vil nok indvende, at et enkelt års bevillinger kun er et øjebliksbillede, og at det ikke siger noget som helst om udviklingen på den lange bane.

Så lad os se på udviklingen i et treårigt perspektiv fra 2016 til 2018, som er de år, vi foreløbig har statistik på.

Set i dét perspektiv ligger fondenes gennemsnitlige bidrag til internationale humanitære formål lige under det sociale, men overstiger andre populære formål som eksempelvis uddannelse og folkeoplysning samt sundhed og motion.

Dermed er donationerne til aktiviteter, der adresserer verdens humanitære tilstand, kommet i klasse med de ”tre store fondsformål”: videnskab, kultur og det sociale område.

Konkret er uddelingerne på området vokset fra 640 millioner kroner 2017 til 1,6 milliarder kroner i 2018.

Nybrud med langsigtede satsninger
Som jeg læser udviklingen, ligner det et nybrud i dansk fondsfilantropi af flere grunde.

For det første har en bred kreds af fonde markeret sig med betydelige donationer til det internationale humanitære område, hvoraf mange er flerårige.

For det andet sætter fondene ord på deres bevillinger, som tydeligt viser, at der er tale om langsigtede, strategiske satsninger i partnerskaber med internationalt orienterede aktører.

Ikke et ondt ord om donationer, der gives i et øjebliks medlidenhed med menneskelig ulykke.

Men det er unægtelig mere fremsynet at sætte ind med tiltag, der rækker fremad og har til formål at give udsatte mennesker et tryggere og mere værdigt liv i selvforsørgelse.

Filantropisk praksis i millionklasse
Her er nogle få eksempler på den strategiske praksis, hvor partnerskaber med professionelle operatører er omdrejningspunktet.

Novo Nordisk Fonden er i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og myndighederne i Jordan om en treårig indsats, der skal øge udsatte unges mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Mange af de unge er flygtede fra borgerkrigen i Syrien, arbejdsløsheden blandt dem er enorm og deres selvtillid er i bund. Foreløbig har fonden givet 120 millioner kroner til projektet.

Men Novo Nordisk Fonden planlægger gradvist at øge deres årlige udbetalinger på det humanitære område frem mod 2023.

Her er målet 200 millioner kroner årligt. Penge, der ud over indsatser som ovenstående også skal gå til ikke-smitsomme sygdomme i Østafrika. Fondens pulje til akut nødhjælp fortsætter som hidtil.

Lego Foundation og Ole Kirks Fond er begge en del af Lego-universet. Sidstnævnte har inden for de senere år oprettet to puljer, Akutpuljen og Katastrofepuljen, i samarbejde med henholdsvis Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors.

Millionstøtte til udvikling
I en endnu større skala har Lego Foundation inden for få år givet to bevillinger på hver 675 millioner kroner til internationalt udviklingsarbejde.

Den første gang var målgruppen fordrevne rohingyabørn og syriske børn. Pengene kanaliseres gennem udviklingsorganisationen Sesame Workshop.

I 2019 gik et tilsvarende beløb til en indsats for flygtningebørn rundt om i Østafrika. Denne gang gennem konsortiet International Rescue Committee, som blandt andet omfatter den danske udviklingsorganisation Planbørnefonden.

Poul Due Jensens Fond har i mange år støttet vandprojekter i landsbysamfund i nogle af verdens fattigste lande – og i flygtningelejre. Sidste år gik 41 procent af fondens bevillinger – det svarer til 48 millioner kroner – til sådanne vandprojekter.

Også her realiseres strategien i partnerskaber med udvalgte udviklingsorganisationer – som blandt andet Oxfam GB, Water Mission og Planbørnefonden.

Hvorfor sker det lige nu?
FN’s verdensmål er populære blandt danske virksomheder, ngo’er og fonde, der i stor stil tager dem til sig.

Med verdensmålene har samfundets forskellige aktører fået et brugbart værktøj i hænderne. Et værdisæt, som ligger i tråd med bæredygtige samfundsværdier, man gerne vil identificeres med.

Blandt de erhvervsdrivende fonde kan man se en linje mellem deres internationale humanitære filantropiske indsatser og de erhvervsrettede formål, som de også er sat i verden for at varetage.

Det ligger helt i tråd med det, vi ved om virksomheder, der arbejder efter etiske retningslinjer og som evner lokal forankring i andre dele af verden.

Velkendt komfortzone giver plads til handling
Set fra et fondsperspektiv giver det mulighed for at arbejde filantropisk inden for en velkendt komfortzone – dér, hvor fondene i forvejen har deres faglige kompetencer. Dér, hvor de kan operere i øjenhøjde med professionelle udviklingsorganisationer.

Eksemplerne ovenfor taler deres tydelige sprog: Novo Nordisk Fonden henviser direkte til verdensmål 3 om sundhed for alle og verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund i deres strategi.

Inden for verdensmål 3 hører blandt andet de ikke-smitsomme sygdomme som eksempelvis diabetes. En sygdom der i disse år eksploderer blandt nogle af verdens mest udsatte.

Ansvar for verdensmål motiverer
I tilfældet med Lego Foundation ligger både fondens erhvervsrettede og dens filantropiske fokus på læring gennem leg.

Legos bestyrelsesformand, Thomas Kirk Kristiansen, har blandt andet ved flere lejligheder fremført, at han føler et stort ansvar for verdensmålene.

I Poul Due Jensens Fond, der er medejer af den verdensomspændende pumpevirksomhed Grundfos, refererer man direkte til FN’s verdensmål 6 om bæredygtige vandløsninger til verdens fattigste.

En fremtid at leve i og af
Viser det sig, at støtten til internationale humanitære formål virkelig er filantropiens nye vækstområde, vil det være længe ventet og yderst velkomment.

Der er brug for en bred dansk indsats for at sikre verdens mest udsatte borgeres tryghed, selvstændighed og en fremtid, de kan leve i og af.

Her kan fondene spille en vigtig rolle som bidragsyder og brobygger mellem bistand og bæredygtig udvikling.