Kommuner svinger taktstokken over for frivillige

SAMSKABELSE: Kommunerne vil gerne styrke civile aktører, men beholder serveretten i samarbejdet med frivillige, viser nyt studie. Der er ikke overensstemmelse mellem det, de siger, og det de gør, siger en af forskerne bag undersøgelsen.

Placeholder image
I sommer blev det diskuteret, om der skulle være frivillige i børnehaverne. Kommunerne bruger nemlig typisk frivillige til at løse konkrete opgaver, viser nyt studie. Foto: Scanpix

Kommunerne tager selv initiativet, når de igangsætter projekter med frivillige, foreninger og andre civile aktører. Samtidig foregår samarbejdet i høj grad på kommunernes præmisser.

Det viser et nyt studie fra SDU og KORA, som er et analyse- og forskningsinstitut under Social- og Indenrigsministeriet.

Rapporten er baseret på et spørgeskema, der er sendt rundt til landets kommunale chefer. Her svarer mere end 70 procent, at samarbejdet med civile aktører “som regel” eller “somme tider” bliver sat i søen for at løse konkrete opgaver på skolen, plejehjemmet eller misbrugscentret.

“Der sidder en forvaltning og identificerer, hvad det er, de skal arbejde med, og så går de ud og spørger nogle frivilligorganisationer, om de vil være med til at løse det,” siger senior projektleder i KORA, Helle Hygum Espersen, der har lavet studiet sammen med professor Bjarne Ibsen fra SDU.

(Procent) Som regel Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke
Kommunen (fx skole, institution m.fl.) inviterer/rekrutterer organiserede civile aktører (foreninger m.fl.) til opgaver i den kommunale opgaveløsning 26,7 46,4 8,8 5,5 12,7
Kommunen inviterer/rekrutterer enkeltstående frivillige til opgaver i den kommunale opgaveløsning 15,5 46,7 17,9 6,7 13,3
Kommunen går i dialog med civile aktører om, hvad der kan samarbejdes om 32,1 47,6 9,1 2,4 8,8
Kommunen skaber rammer for, at brugere af kommunale tilbud bidrager til opgaver, som kommunen har ansvar for 9,7 41,8 16,4 8,5 23,6
Lokale civile aktører (foreninger, frivilligcenter m.fl.) inviterer kommunen til samarbejde 14,8 49,4 18,5 3,9 13,3
Regionale og/eller landsdækkende civile aktører (fx idrætsorganisationer, sociale organisationer m.fl.) inviterer kommunen til samarbejder 4,2 46,1 24,2 8,2 17,3

Kommunerne skal først og fremmest erkende, at hele den her dagsorden udfordrer magt.

Helle Hygum Espersen, Senior projektleder, KORA

Frivillighed er højeste mode i kommunerne i de her år, og når cheferne skal angive, hvorfor de omfavner civilsamfundet, er de klare i spyttet: 75 procent af kommunalcheferne ønsker at styrke de civile aktørers rolle i samfundet og øge borgernes tillid til kommunen.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at studiet peger på, at det kniber med reel samskabelse. Man samarbejder om konkrete opgaver i forvaltningen primært på kommunens initiativ, mener Helle Hygum Espersen.

“Vi synes, at vi i empirien kan se, at der ikke helt er overensstemmelse mellem den demokratiske værdi, de gerne vil opnå, og så det de faktisk gør,” siger hun.

Kommuner skal afgive magt
Skal kommunerne høste de demokratiske gevinster ved samspillet med civile aktører, skal de i langt højere grad lade de frivillige komme på banen.

“Kommunerne skal først og fremmest erkende, at hele den her dagsorden udfordrer magt,” siger Helle Hygum Espersen.

Kommunens forvaltningslogik kan blive en spændetrøje, som ikke giver plads til den indsigt, foreningerne besidder, lyder det.

"Hvis du skal høste gevinsterne af et ligeværdigt samarbejde med civilsamfundsaktører, skal du bringe de frivilliges viden og erfaringer i spil. De skal med ind i problemforståelses-fasen, hvor man diskuterer, hvad der er vigtigt at arbejde med,” siger Helle Hygum Espersen.

Og det er nok ikke tilfældigt, at kommunerne ser ud til at være mest komfortable med at sætte tempoet over for civilsamfundet. For meget tyder på, at kommunerne mangler faglig indsigt i frivillighed. Helle Hygym Espersens og Bjarne Ibsens studie viser nemlig, at frivillig-forskningen spiller andenviolin, når kommunerne udvikler strategier for samarbejdet med civile aktører.

“De er i høj grad inspireret af de glitrende publikationer fra KL, ministerier og råd og i mindre grad af viden. Og i meget lille grad af de borgergrupper og frivilligorganisationer, som de angiver, de samarbejder mest med,” Siger Helle Hygum Espersen.

Skal kommunernes forelskelse i civilsamfundet udvikle sig til et vellykket ægteskab, må gode intentioner og skåltaler suppleres med reel viden.

“Indtil videre er det mere politik end viden. Det er en massiv politisk dagsorden, og de siger jo også alle sammen, at de har øget fokus på det. Men det er en dagsorden og et fokus, som stadig mangler vidensbaserede kilder,” siger Helle Hygum Espersen.

 Dyk ned i flere tal fra studiet her.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser