Kritik: Politisk hastværk skader debatten om retsforbeholdet

Et anfald af akut hastværk i regeringen kan få alvorlige følger for kvaliteten af den debat, der skal forberede danskerne på at stemme om det danske retsforbehold.

Sådan lyder kritikken fra en række små organisationer. De ville gerne have søgt penge til at oplyse danskerne om betydningen af et ja eller et nej ved EU-afstemningen. Men en lynproces hos Europa-Nævnet, som administrerer oplysningspuljen på 10 millioner kroner, har afskåret nogle organisationer fra at søge, fordi de ikke kunne nå det. Andre har været tvunget til at skære i ambitionsniveauet for deres projekter.

Med lodder og trisser
Oplysningspuljen blev annonceret 24. august. Og allerede to uger efter, 8. september, skulle ansøgningerne være nævnet i hænde.

“Vi nåede lige akkurat at søge, men det var med lodder og trisser, at vi fik formuleret en beskrivelse og lavet budgetter,” fortæller kommunikationsansvarlig i det lille parti Retsforbundet Lars Rindsig.

Det er en kæmpe arbejdsbelastning lige nu. Så vi har mindre end 14 dage. Det er jo fuldstændig umuligt.

Anne-Marie Meldgaard
Formand for Europa-Nævnet

Vi nåede lige akkurat at søge, men det var med lodder og trisser, at vi fik formuleret en beskrivelse og lavet budgetter.

Lars Rindsig
Kommunikationsansvarlig i Retsforbundet

Han understreger, at det kræver et vist forarbejde at lave projekter, der holder vand.

En lignende beretning kommer fra Lave Broch, bestyrelsesmedlem i organisationen Ny Agenda, som også lige netop holdt sig inden for ansøgningsfristen.

Jeg frygter især, at vi må undvære den juridiske eller retspolitiske ekspertise i debatten.

Rasmus Nørlem Sørensen
Sekretariatschef i DEO

“Selvfølgelig er vores ansøgning i orden, men den er ikke så god, som den kunne have været, hvis vi havde haft mere tid. Vi ville gerne have gjort mere,” siger han.

Lave Broch fortæller, at Ny Agenda også havde et andet oplysningsprojekt, som organisationen måtte droppe.

“Det krævede et langt større forarbejde, som vi ikke kunne nå, så det måtte vi skyde til side,” siger han.

Svært for de små organisationer
I det langt større oplysningsforbund, DEO, som blandt andet udgiver bladet NOTAT, har man sit på det tørre, som sekretariatschef Rasmus Nørlem Sørensen udtrykker det.

At DEO kunne nå at søge penge, skyldes især to faktorer, understreger han: Dels at DEO udelukkende arbejder med EU-spørgsmål og derfor både var godt forberedt, inden puljen blev annonceret, og er fortrolig med ansøgningsprocedurerne. Dels er DEO – i modsætning til mange foreninger, der bygger på frivillig arbejdskraft - stor nok til at have et professionelt sekretariat.

“Alle organisationer, der skal lave noget om retsforbeholdet, har svært ved at nå det inden for så kort en tidsfrist. Men det er især svært for små organisationer med mange frivillige, som det tager tid at få samlet om arbejdet,” siger Rasmus Nørlem Sørensen, som ser en parallel til stadigt kortere høringsfrister i forbindelse med lovforslag.

Koster på kvaliteten
Det er regeringens beslutning om, at danskerne skal til stemmeurnerne allerede den 3. december i stedet for som oprindeligt planlagt i foråret 2016, der har speedet processen op.

Regeringens hastværk får Rasmus Nørlem Sørensen til at stille det retoriske spørgsmål: Hvor meget vil man egentlig den offentlige debat, når man laver rammerne så snævre som her?

“Jeg frygter især, at vi må undvære den juridiske eller retspolitiske ekspertise i debatten; de foreninger, som kan se, at de har noget at byde ind med specfikt i forhold til retsforbeholdet, og som så skal til at sætte sig ind i en pulje, de ikke kender i forvejen. Hvis de ikke er med, risikerer man et kvalitetstab,” siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Og den tese bekræfter Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

“Vi har ikke søgt, fordi vi erkendte, at det havde vi ikke nogen chance for at få på plads. Det er meget ærgerligt,” siger han og fortsætter:

“I stedet prøver vi at bøde på det ved at sige ja til at deltage i alle arrangementer, vi inviteres til.”

Der bliver brændt penge af
Også i Retsforbundet er der bekymring for kvaliteten af den debat, der skal forberede danskerne på afstemningen om retsforbeholdet.

"Hvis organisationerne, som søger midler, er i en situation, hvor de bliver nødt til at gøre det så godt, som de kan, på den tid, de har, frem for at præsentere den gennemarbejdede ide med gennemslagskraft, så bliver resultatet også derefter,” siger Lars Rindsig og fortsætter:

“Hvis de aktiviteter, der bliver skabt, er så uigennemtænkte, at de ikke når ud til befolkningen eller ikke har den nødvendige kvalitet til at formidle budskabet ordentligt, så er det i værste fald en masse penge, der bliver brændt af uden at gøre den forskel, der er intentionen.”

Travlhed i nævnet
Også i Europa-Nævnet, som administrerer puljen, har den korte tidsfrist skabt ravage.

”Jeg synes også, det har været en kort frist. Det må jeg medgive. I nævnet har vi været åbne over for, at den kunne forlænges, hvis vi fik den samme tid til at behandle ansøgningerne efterfølgende. Men det har ikke kunnet lade sig gøre,” siger Anne-Marie Meldgaard.

Europa-Nævnet har modtaget 101 ansøgninger, som skal behandles inden nævnets møde 23. september.

”Det er en kæmpe arbejdsbelastning lige nu. Så vi har mindre end 14 dage. Det er jo fuldstændig umuligt,” siger Anne-Marie Meldgaard.

Hun fortæller, at medarbejderne i sekretariatet først skal gennemgå de 101 ansøgninger. Derefter skal de forelægges nævnsmedlemmerne, som så skal nå at læse og vurdere dem. 

”Vi har jo normalt en måned. Men her har man fra regeringens side ønsket, at det skulle gå hurtigt, så der var to måneder til at debattere retsforbeholdet,” siger hun.

Anne-Marie Meldgaard understreger, at hun endnu ikke har læst ansøgningerne og derfor ikke kan sige noget om kvaliteten af projekterne.

Det er ikke første gang
Efter den seneste folkeafstemning om Patentdomstolen sidste år sendte Europa-Nævnet et brev til Folketingets finansudvalg og europaudvalg.

I brevet kritiserede nævnet processen omkring udmøntning af den pulje, der på det tidspunkt blev afsat til oplysning. Nævnet var især kritisk over for, at der var for kort tid til at behandle ansøgningerne og bad derfor om at få bedre tid, hvis der også blev afsat midler til oplysning forud for en afstemning om retsforbeholdet.

“Målet er, at der bliver tid til at gennemføre en god, informativ oplysningsindsats,” skrev nævnet i brevet.

Anne-Marie Meldgaard fortæller, at nævnet da også var klar til at give ansøgerne længere tid til at søge penge til oplysning om retsforbeholdet, hvis fristen for behandling af ansøgningerne vel at mærke samtidig blev skubbet. Men det var regeringen ikke indstillet på.

På en konference 3. september åbnede kulturminister Bertel Haarder (V) ellers en dør på klem for en udskydelse af ansøgningsfristen. Men døren blev hurtigt smækket i igen.

Det lykkedes først at få en kommentar fra kulturministeren efter deadline. Den bliver bragt i en opfølgende artikel.