Læs for Livet: Frivilligrådet skal arbejde for store og små

DEBAT: Frivilligrådets vigtigste opgave er at skabe ligeværdig, ydmyg og konstruktiv dialog mellem store og mindre organisationer, så rådet arbejder for alle og ikke kun de største sekretariater, skriver Rachel Röst.

Af Rachel Röst
Stifter og leder, Læs for Livet

Valget til Frivilligrådet skabte bølger af overraskelse, efter en del kendte, tunge repræsentanter fra de store organisationer blev valgt fra til fordel for nøglepersoner fra de mindre foreninger. 

Efterfølgende er der fra mange fronter blevet udtrykt bekymringer om, hvorvidt der er nok af de store organisationernes spidser i rådet, og om det betyder, at rådet mister politisk indflydelse.

Men politisk muskelkraft kan være hul og skævvridende, hvis den ikke bruges til at få de mest relevante problemstillinger og løsningsmuligheder på banen med baggrund i et mangfoldigt foreningsdanmark og ikke kun de situationer, som de store organisationer står i.

Valgets resultat er om noget et udtryk for, at de mange mindre foreninger ikke ser deres vilkår og udfordringer repræsenteret i de store organisationer og disses topfolks prioriteringer.

Ligeværdig dialog mellem store og små
Den første og vigtigste opgave i Frivilligrådet må være internt at skabe en ligeværdig, ydmyg og konstruktiv dialog mellem de store og mindre organisationer, så de budskaber, der bringes videre til Christiansborg og dagsordenen, rammer rigtigt og giver en bred frugtbarhed for foreningsdanmark.

Der er behov for store, stærke frivilligorganisationer til at løfte civilsamfundets behov og udvikling, men der er i særdeleshed også brug for nytænkning og kreativitet, og denne opstår ofte blandt mennesker, der arbejder ude i marken og opdager problemer, der endnu ikke findes tilfredsstillende løsninger på. 

Det bliver til nye foreninger med en frisk tilgang, og de mindre organisationer, der udspringer heraf, har en smidighed og gejst, der gør, at de kan løse essentielle opgaver på innovative måder. 

Vi har et stort behov for disse bottom-up-foreninger, for græsrødderne og deres nye syn på problemer og løsninger.

Disse foreninger bliver nu mødt af et tungt bureaukrati, som gør det vanskeligt at finde fodfæste, og som konsekvens går mange gode idéer og dygtige kræfter under, når der må knokles langt mere for at skulle lave excelark og få støtte til grundeksistensen end på at løfte og udvikle civilsamfundet.

Derfor må Frivilligrådet også arbejde for, at de bedste idéer overlever og bliver udbredt og ikke kun dem med det store sekretariat i ryggen.

Frivillighed koster
Grundfinansiering er nødvendig for at skabe rammen og næringen for frivilligheden. Det lader til at være en udbredt misforståelse, at når frivillige er involveret, så må organisationen eller projektet være gratis, men det kræver en styrende vision og strategi og daglige, dygtige og stabile kræfter.  

Denne essentielle styring og udvikling er sværest at få finansieret. Når der skal fundraises i frivilligorganisationerne er grundmantraet blevet:

”Det må ikke lugte for meget af drift”, hvilket er en sørgelig og undergravende udvikling. Frivilligkræfterne er langt hen ad vejen råstoffet, som organisationerne må bruge energi og kræfter på at sætte i spil og forædle, så vi kan sikre retning, kvalitet og meningsdannelse.

Det må være en central opgave for Frivilligrådet at gøre op med dette paradigme, hvor drift er et skældsord og bliver betragtet som et sort hul, der skovles penge i, og i stedet skabe respekt om vigtigheden af faglig og målrettet ledelse og udvikling af frivilligheden.

Rådet skal finde løsninger
Dertil er det en bekymrende udvikling, at frivilligheden er faldende i Danmark. Vi må se alvorligt indad. Skaber vi nok mening og fællesskab til at kunne engagere civilsamfundet?

Når kommuner og andre aktører i stigende grad ser efter samarbejder med foreninger, så er det foruroligende, at kræfterne mange steder svinder.

Et helt konkret spørgsmål, som vi må kunne svare og handle ud fra, er, hvordan skaber vi overhovedet den holdbare og stigende frivillighed, som der er behov for?

Forrige artikel SIND: Frivilligrådet skal være civilsamfundets vagthund SIND: Frivilligrådet skal være civilsamfundets vagthund Næste artikel Livslinien: Råd skal genskabe det frivillige arbejdes identitet Livslinien: Råd skal genskabe det frivillige arbejdes identitet
Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.