Debat

LivaRehab: Sugardating siger mere om samfundets moral end de unges

DEBAT: Unges moral får ansvaret for stigningen af sugardating, gråzoneprostitution, men hvad med sexkøberne, de voksne i de unges liv og samfundet? Drop fingerpegeriet og tag ansvar, skriver Flora Ghosh.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Flora Ghosh,
Direktør, LivaRehab – rehabiliteringscenter for skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb.

Hvem har problemer med sine værdier, et 13-14-årigt barn, eller den voksne der kræver sex i bytte for mad, en biografbillet eller bare for en taske eller en køretur?

Svaret burde være åbenlyst. Selvfølgelig er det den voksne, for det er jo grov udnyttelse af et barn i en sårbar situation. Men det synes ikke at være holdningen for de videnspersoner, som Jyllands-Posten har talt med i deres artikelserie om ”Værdiskredet hos de unge”, der angiveligt skulle føre til mere gråzoneprostitution.

Problemet er imidlertid hverken de unge eller deres moral. Problemet er, at udsatte unge ikke får den hjælp og vejledning, som de har behov for, og heller ikke i tilstrækkelig grad får den sunde opmærksomhed, de har brug for fra deres nærmiljø og fra civilsamfundets aktører.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Fra vores arbejde med at undervise personalet på bosteder for mindreårige ved vi, at behovet for fokus er stort: Hele fire ud af fem ansatte på bosteder for udsatte unge fortæller, at de har oplevet gråzoneprostitution blandt de unge under 18 år, som bor hos dem.

Til gengæld savner de redskaber og viden til at håndtere seksuel risikoadfærd.

Alle de kvinder, der har delt deres erfaringer med LivaRehabs medarbejdere om gråzoneprostitution, ønsker, at der skal ske noget radikalt på området.

Flora Ghosh
Direktør, LivaRehab – rehabiliteringscenter for skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb

Samfundets værdier skrider
Forekomsten har en tydelig social slagside. En trivselsundersøgelse blandt 9.klasses elever i Vejle Amt fra efteråret 2004 viser at 1,57 procent af 2.700 elever havde modtaget betaling for seksuelle ydelser mindst en gang, samt at gruppen af unge, der har modtaget betaling for seksuelle ydelser, også er koblet til en række andre sociale vanskeligheder.

Bemærk årstallet. Der findes ikke nyere videnskabelig forskning på området i Danmark. Og det siger jo i grunden alt om, hvor lavt området – der ellers burde have maksimal socialpolitisk fokus – prioriteres. 

Som landet ligger, er det ikke muligt at sige, at der er sket en stigning i omfanget af gråzoneprostitution, da der ikke er foretaget videnskabelig forskning og undersøgelser af det reelle omfang.

Men det står klart, at det foregår. Og det står klart, at omfanget i alle tilfælde ikke er ubetydeligt. Det fremgår også, at det i stigende grad foregår i det åbenlyse - under pænere navne såsom sugardating – og at det i stigende grad accepteres. Det er altså samfundets værdier, der skrider, og det har konsekvenser.

De voksne har et ansvar
Alle de kvinder, der har delt deres erfaringer med LivaRehabs medarbejdere om gråzoneprostitution, ønsker, at der skal ske noget radikalt på området. De ønsker ikke, nutidens børn og unge skal opleve grusomheder, som de har oplevet.

De har været drivkraften bag vores arbejde med at forebygge gråzoneprostitution og den såkaldte sugerdating. 

”Hvis jeg mødte sådan en, som jeg var som teenager. Ja, Jeg ved jo godt, at jeg ikke ville kunne tage hende med mig under armen og sige: Nu kommer du bare her med mig. Men jeg ville nok fortælle hende, at der findes noget, der hedder en anbringelse uden for hjemmet (...) Jeg ville godt have taget den unge pige i noget behandling eller noget terapi. Hvis jeg mødte sådan en som mig selv som teenager, kan jeg ikke sige andet end, at så ville jeg anmelde det anonymt. Hun skulle have være fjernet og hjulpet!” siger en.

Dette citat viser, at vi alle fra civilsamfundets side bør og skal tage opgaven og ansvaret for at beskytte børn og unge alvorligt.

”Man bilder sig selv ind, at man jo ikke er rigtigt prostitueret. - Jeg er ikke luder. Jeg trak bare på en anden måde. Du tror, de oprigtigt gerne vil have kontakt med dig og give dig noget, men de vil bare gerne have din krop og sex. De er ikke oprigtige mennesker. Og det er meget det, der fører til gråzoneprostitution. Det er bare sådan et kæmpe tabu. - Der bliver ikke talt om det. Jeg har jo aldrig talt med nogen om det før. Og det kunne man så forhåbentligt forebygge – således at det ikke kom derud. At det blev stoppet, så man fik lavet en ny kurs for de piger, så de får et værdigt liv. For det er det, jeg føler. At mit liv har været meget uværdigt”, siger en anden.

Når samfundet selv tager så let på sagen, at de voksne uden videre skriver eget ansvar ud af historien, forklejner køberens ansvar, og pakker de barske realiteter ind i sukkerord – hvad bilder vi os så ind at skælde ud på de udsatte unges moral.

Sex med en 13-årig i bytte for lidt mad er et advarselsflag af de store, som vi ikke kan lukke øjnene for. Området kræver et fokus, en opprioritering og en klar holdning fra samfundet om, at vi ikke accepterer overgreb på mindreårige.

Lad os starte dér - ikke med at pege fingre af de unge. Det er samfundets ansvar at sikre dem en tryg barndom!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00