Livslinien: Råd skal genskabe det frivillige arbejdes identitet

Af Jeppe Kristen Toft
Direktør, Livslinien

Herfra skal først og fremmest lyde en stor tak til alle, der stillede op til Frivilligrådsvalget i januar. Det var en flot valgkamp med mange spændende indlæg fra kandidaterne. Gode holdninger og ideer blev luftet til inspiration for os alle, ikke mindst de indvalgte, som nu får mulighed for at føre valgløfterne ud i livet.

Dernæst et stort tillykke til alle indvalgte og udpegede, som nu for alvor skal engagere sig i Frivilligrådets vigtige arbejde. Vi, der ser interesserede og forventningsfulde med fra sidelinjen, er spændte på, hvad I kan få ud af de kommende år.

Som direktør på Livslinien, der er helt afhængig af at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificerede frivillige rådgivere, og som bestyrelsesformand for RådgivningsDanmark, hvis medlemsorganisationer i udpræget grad er lige så afhængige af den frivillige indsats i rådgivningsarbejdet, har jeg høje forventninger til Frivilligrådets arbejde.

Frivilligheden spænder bredere end nogensinde
Med mange gode tiltag og debatter har der de seneste år været øget fokus på frivilligbranchen og det frivillige arbejde i Danmark. Både i forhold til, hvor grænserne går for, hvad frivilligt arbejde kan og bør bruges til, og i forhold til kvaliteten af det frivillige arbejde.

Med sine små landvindinger har det frivillige arbejde de seneste år sat sig selv på dagsordenen gennem indtræden på arbejdspladser og på områder, hvor det tidligere var utænkeligt at se ulønnet arbejde.

Frivilligrådet sidder med en unik mulighed og en solid gennemslagskraft som talerør for frivilligbranchen

Jeppe Kristen Toft
Direktør, Livslinien

Det er svært at vurdere, om det helt er med frivilligbranchens egen gode vilje, at dette er sket. Branchens uegenyttige, omsorgsfulde tilgang til medmennesker og omverden gør den nogle gange blind for, om engagementet nu også er hensigtsmæssigt på den lange bane. Det frivillige arbejde er blevet trukket ud og spænder i dag bredere end nogensinde før.

Umiddelbart burde dette være en god ting, men ser man nærmere på konsekvensen af denne udbredelse, spændet og mangfoldigheden, kan frivilligbranchen let fremstå som en uregerlig størrelse uden retning og uden identitet.

Det har i mange sammenhænge været gængs at betragte og italesætte det frivillige arbejde og frivillighedens mangfoldighed som en kvalitet i sig selv. Jeg har ofte hørt frivillighed blive hyldet som værdifuldt i sig selv, som noget med en iboende kvalitet, nærmest per definition.

Jeg deler bestemt den opfattelse, at frivillighed rummer aspekter, der på en masse positive måder adskiller det fra lønnet arbejde. Jeg tilslutter mig uden tøven den opfattelse, at frivillighed kan noget helt særligt og at det for mange hjælpsøgende er afgørende for deres lyst eller mod til at række ud efter hjælpen, at denne netop tilbydes af en frivillig.

Jeg oplever det hver dag hos vores egne rådgiverne på Livslinien og i min egenskab som bestyrelsesformand i RådgivningsDanmark. Frivilligheden kan noget særligt.

Frivilligrådet er en unik mulighed
Frivilligrådet sidder med en unik mulighed og en solid gennemslagskraft som talerør for frivilligbranchen. Med denne forpligtelse følger den helt overordnede opgave at få genskabt det frivillige arbejdes identitet.

Frivilligrådet bør promovere den indstilling, at alle, der udbyder frivilligt arbejde, skal se det som en kerneopgave at arbejde med identiteten og kvaliteten i det, de tilbyder, så indsatsen ikke bliver tilfældig eller en pludselig opstået konkurrent til eller erstatning for et offentlig tilbud.

Skal man som borger og bruger have tillid til at frivilligt arbejde kan noget særligt, skal dette særlige fremhæves og kædes sammen med en vedholdende opmærksomhed omkring kvalitetsudvikling. Og så er det i øvrigt underordnet, om det er rådgivning af selvmordstruede eller om det er lektiehjælp eller badmintontræning. Alle bør og kan (få hjælp til at) blive dygtigere.

Skal det frivillige arbejde fortsat kunne gøre sig gældende som et reelt supplement til det etablerede systems tilbud og skal frivilligområdet fortsat kunne tiltrække kompetente kræfter, ressourcer og anerkendelse for indsatsen, er det afgørende, at områdets særlige kvaliteter fremhæves.

Og her er det ikke en kvalitet i sig selv, at der er tale om frivilligt arbejde, men en kvalitet, at det netop er kvaliteten, vi arbejder med.