Lokale fonde er en del af løsningen

Rundt om i landet findes en række lokale fonde, som sjældent får mediernes opmærksomhed – og endnu sjældnere sker det uden for de lokalområder eller den region, de virker i. Det forsøger klummen nu i al beskedenhed at gøre en smule ved.

En bevægelse mod det lokale
Der er nemlig god grund til at lægge mærke til den del af fondsbevægelsen, der lægger indsatsen lokalt.

I det følgende skal vi møde nogle fonde, der gør en indsats i lokalområder og regioner, hvor befolkningstallet falder, og hvor det offentliges økonomiske råderum bliver tilsvarende mindre. Vi skal se eksempler på, hvordan lokalt forankrede fonde gennem en fokuseret indsats kan blive en del af løsningen på de udfordringer, der opstår, når vigtige samfundsinstitutioner lukker, eller industriens arbejdspladser flytter. Ofte i samarbejde med stærke kræfter i erhvervslivet, på uddannelsesinstitutionerne og i kunst- og kulturlivet.

Fokus på de sønderjyske kvaliteter
Bitten og Mads Clausens Fond og Fabrikant Mads Clausens Fond har begge hjemsted på Als i Sønderjylland. Indtil for et par år siden støttede fondene projekter, institutioner og foreninger ikke alene i det sønderjyske, men også i det øvrige Danmark og i udlandet.

Men inden for de sidste par år har begge fonde ændret fokus og koncentrerer nu deres indsats lokalt. For Fabrikant Mads Clausens Fond gælder, at man udtrykkeligt støtter projekter og aktiviteter i Sønderborg og Aabenraa Kommuner. Mens Bitten og Mads Clausens Fond fokuserer sine uddelinger – der i parentes ikke kan søges – til projekter ”relateret til Danfoss’ geografiske lokationer”, som det hedder i Fondens årsrapport 2015. Blandt sidste års støttemodtagere var eksempelvis Syddansk Universitetscenter i Sønderborg, Sønderborg Vækstråd og Projekt Asyl – sidstnævnte med det formål at gøre asylansøgere på Sønderborg Asylcenter arbejdsparate.

Der er ingen tvivl om, at Danfoss-fondenes forstærkede geografiske fokus er med til at understøtte en region, der gennem de senere år har haft det meget svært. Og som det måske vil være nogle bekendt, er Sønderborg i den paradoksale situation, at regionen bliver opfattet som en ’yderkommune’ på trods af, at kommunen rummer store potentialer som opland til transportnære storbyer som Flensborg og Hamborg. Meget kommer som bekendt an på øjnene, der ser. I Als fokuserer Danfoss-fondene på potentialet.

Rolle som tillidsskaber
I den anden ende af landet finder man Sparekassen Bornholms Fond, der sidste år kunne fejre 25 års jubilæum. Med en samlet kapital på 145 millioner kroner og et årligt uddelingsniveau på mellem fire og fem millioner kroner hører Fonden til blandt Bornholms filantropiske sværvægtere. Nogle projekter er dog alligevel så tunge, at de også har stærkt brug for økonomisk støtte fra udenøs fonde med stærkere filantropiske muskler, end de lokale fonde kan mønstre.

Sparekassen Bornholms Fonde definerer da også sin rolle som andet og mere end at være økonomisk bidragsyder til lokale projekter.

”Vores store berettigelse ligger også i at være den lokale støtte for et projekt, når større fonde skal søges. Det er ofte os, der går forrest med et mindre beløb, og på den måde er vi forhåbentlig med til at skabe tillid til nye projekter,” fortæller Fondens bestyrelsesformand, Jens Olsen, til Altinget.

I jubilæumsåret 2015 uddelte fonden ekstraordinært 7,5 millioner kroner til Bornholms Kunstmuseum i Rø, der står over for en større udvidelse. Efterfølgende har Villum Fonden bevilget 45 millioner kroner til samme museum, der hermed er et vigtigt skridt nærmere realiseringen af et nyt museumscenter.

Den bornholmske fond begrænser sig ikke nødvendigvis til at dele penge ud. Vedtægten giver nemlig mulighed for i begrænset omfang at stille risikovillig kapital til rådighed for investeringer i lokale virksomheder, der ikke ville kunne finde investeringer gennem bankerne eller realkreditten.

Transparens forpligter
Med så synligt et engagement i Bornholms udvikling følger også offentlighedens interesse.

”Vi er bestemt blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af, at andre også kan se det, vi gør,” siger Jens Olsen og tilføjer, at transparens forpligter én til at fortælle medierne om, hvad man bevilger og til hvem.

Vejen til større transparens har ikke altid været lige enkel. For hvordan arbejder man med sin fondsledelse og gør den bedre uden at have et stor sekretariat til rådighed? Det er en problemstilling, mange mindre fonde kan nikke genkendende til, og som er blevet aktualiseret af de anbefalinger til god fondsledelse, der kom i 2014.

For den bornholmske sparekassefond var løsningen at søge råd hos rådgivere og andre fonde med større erfaring. I det konkrete tilfælde kom sparringen i form af møder med blandt andre Nordea Fonden, hvis historie også har tråde tilbage til ’sparekassefamilien’.

På Bornholm lægger man ikke skjul på, at fonden savner et netværk for de mindre fonde, der lægger vægt på at have en bred uddelingsstrategi inden for sit felt. Gerne et sted, hvor man kunne hente ny inspiration og udveksle erfaringer om uddelingsprincipper og det at arbejde i åbenhed og transparens.

Nye fonde dukker op
Måske ville sådan et netværk være interessant for nogle af de nyere fonde, der er opstået i kølvandet på nogle af de bank- og sparekassefusioner, vi har oplevet siden årtusindeskiftet.

Én af dem er Jelling Sparekassefond, der blev oprettet i 2007 i forbindelse med, at den lokale sparekasse blev sammenlagt med Den Jyske Sparekasse. Der går en lige linje fra fondens uddelingsområde og tilbage til sparekassens naturlige geografiske udgangspunkt – Jelling og omegn.

I 2015 uddelte Jelling Sparekassefond i alt 1,5 millioner kroner, og i år er der indtil nu uddelt knap 500.000 kroner.

På fondens hjemmeside kan man se listen over bevillingsmodtagere tilbage til 2010. Desværre fortæller man ikke, hvor store beløb der er uddelt pr. donation. Det er ærgerligt, når man ellers gør sig sådan en umage for at arbejde i åbenhed og være transparent. Forhåbentlig kommer disse oplysninger med, næste gang hjemmesiden skal have sig en tur. Nu er opfordringen i hvert fald givet videre.

Det gælder om at samle kræfterne
Når vigtige samfundsinstitutioner drejer nøglen om, arbejdspladser forsvinder, og de unge rejser væk for at uddanne sig, er der brug for at samle alle gode kræfter.

Lokale fonde kan gennem en aktiv indsats blive en del af de løsninger, der skal gøre det attraktivt at leve, arbejde og uddanne sig i de lokalområder eller regioner, hvor værdierne engang blev skabt.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.