Debat

Måske er det nu, fondene skal gå op imod den demokratiske forarmelse

KLUMME: Hvem kan løfte den grundlæggende samfundsudfordring, at vi er blevet fattige på demokratisk dannelse, spørger Birgitte Boesen – og giver selv et bud på svaret.  

"Vi har aldrig været bedre uddannede end nu. Alligevel spreder hadefuld tale sig," skriver Birgitte Boesen. 
"Vi har aldrig været bedre uddannede end nu. Alligevel spreder hadefuld tale sig," skriver Birgitte Boesen. Foto: /Colourbox
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mandag Morgens chefredaktør Lisbeth Knudsen opfordrer til en debat om demokratiets tilstand. Med hashtagget #respektdemokrati lancerer hun symbolsk en støttekampagne til fordel for demokratiet og de folkevalgte.

Og der er tilsyneladende nok at tage fat på. Undersøgelser viser nemlig, at flere folkevalgte end nogensinde før bliver truet på livet. Ofte sker det verbalt på internettet, men også i virkelighedens verden oplever vores demokratisk valgte repræsentanter chikane og personangreb.

Grænserne prøves af
Grænserne prøves af, og demokratiets holdbarhed bliver testet. Heri ligger et tankevækkende paradoks: Vi har aldrig været bedre uddannede eller haft nemmere adgang til en mangfoldighed af data og informationer end nu. Alligevel spreder hadefuld tale sig i avisernes kommentarspor og på de sociale medier som aldrig før.

Selv tilsyneladende harmløse debatter i grundejerforeninger, på forældreintra og andre steder, hvor veletablerede borgere engagerer sig, ender let i et galt spor med personangreb og mistænkeliggørelse. Selvom tendensen er tydeligst, så snart debatten bliver digital, er manglen på demokratisk dannelse et problem, der ikke kun angår folkevalgte og meningsdannere, men også berører alle vi andre – som mennesker og som samfund.

Måske var det på tide, at vi herhjemme fik en eller flere fonde, der i deres vedtægt havde til formål at modvirke den demokratiske forarmelse.

Birgitte Boesen
Klummeskribent

Spørgsmålet er, hvem der kan løfte den grundlæggende samfundsudfordring, at vi er blevet fattige på demokratisk dannelse. Overvejelserne førte mig en tur til Tyskland og den store ”bladfond” Bertelsmann Stiftung.

Bekymring for demokratiet
”Enhver ansvarlig borger i et demokrati er naturligvis bekymret, når den sociale orden ikke er i stand til at leve op til sit løfte. Det var præcis denne bekymring, der førte til mit ønske om at gøre en forskel.”

Sådan skrev den indflydelsesrige erhvervsmand Reinhard Mohn i 1977 som begrundelse for at stifte den erhvervsdrivende fond Bertelsmann Stiftung. Fonden er medejer af en række virksomheder og er hovedaktionær i den multinationale mediekoncern Bertelsmann.

Siden sin grundlæggelse har stiftelsen udviklet sig til at være en filantropisk stemme med politisk kant. Fonden er i sin fundats forpligtet til at arbejde for at styrke det demokratiske samfund og derigennem styrke borgernes demokratiske mulighed for at øve indflydelse og deltage i beslutningsprocesser. Og det ansvar fortolker man som en pligt til at samarbejde med beslutningstagere og forskningsinstitutioner inden for det politiske, økonomiske og sociale område.

I modsætning til de fleste andre fonde i og uden for Tyskland modtager Bertelsmann ikke ansøgninger og støtter ikke projekter initieret af tredjeparter. Man definerer sig som en operating fond og sætter kun sine filantropiske penge i egne projekter og samarbejdsprojekter, hvor man er drivende kraft. En stor del af midlerne bliver brugt til at indsamle data og analysere tendenser i samfundspolitikken inden for områder, hvor samfundet er udfordret: uddannelse, demokrati, økonomi, samfundsudvikling, sundhed, religion og kulturliv for at tage det i overskriftsform.

Ud over analyser kommer fonden med anbefalinger til konkrete politiske løsninger, inviterer til konferencer om aktuelle emner og tager temperaturen på meningsdannelsen – især med fokus på Tyskland og EU.

Bertelsmann Stiftung er fra flere sider blevet kritiseret for sine politiske forbindelser og for at have for stor magt over centrale beslutningstagere i regerings- og embedslagene og blandt interesseorganisationer. Kritikken har ikke fået fonden til at ryste på hånden eller ændre strategi. Tværtimod vokser listen over Bertelsmann-initiativer, der kommenterer direkte ind i aktuelle politiske udfordringer.

Europæiske værdier udfordret af nationalisme
Blandt studierne er en analyse af fremtidens tyske arbejdsmarked på basis af seks forskellige scenarier for fremtiden med forslag til løsninger målrettet den tyske regering, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet.

Et andet eksempel er en EU-platform, hvor fonden indsamler, systematiserer og kommenterer på aktuelle politiske begivenheder og megatrends i samtlige EU-lande. Her måler man med regelmæssige mellemrum holdningen til EU-medlemskabet blandt borgerne i EU's 28 medlemslande.

Resultaterne offentliggøres i et eupinions-barometer, så alle kan følge med. Baggrunden for initiativet er en vurdering af, at europæiske værdier er udfordrede af stærke nationalistiske tendenser og geopolitiske forandringer.

Sande visioner og bæredygtige regeringer
Tilsvarende har man udviklet et indeks med en række SGI-indikatorer, Sustainable Governance Indicators, der tager temperaturen på den demokratiske tilstand i 41 europæiske lande, som alle er medlemmer af OECD og/eller EU.

Sidstnævnte projekt er et analyseværktøj, der omdanner de indsamlede data til handlingsrettede forslag – baseret på principper om social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Baggrunden for initiativet er en bekymring for konsekvenserne af, at man i 2030 forventer, at vi her på jorden vil være otte milliarder mennesker.

I det perspektiv har verden brug for ”politikere med sande visioner, der kan skabe en positiv fremtid og sikre, at de beslutninger, vi tager i dag, ikke bliver et problem for vores børn”, som det hedder i en introduktionsvideo fra fonden.

SGI-værktøjet er bygget op omkring en række indikatorer, der måler de 41 europæiske landes demokratiske styrke på områder som borgeres adgang til informationer, opbygningen af de politiske beslutningsprocesser og lovgivningsmekanismer, valgprocesser og udbredelsen af stærke civilsamfundsinstitutioner. Indekset bliver analyseret årligt af 100 eksperter fra de 41 deltagende lande. 

Internationalt perspektiv
Fondens fokus stopper således ikke ved Tysklands grænser, men har et tydeligt internationalt perspektiv. Den ”geografiske forlængelse” ses blandt andet i Bertelsmann Foundation North America, der arbejder transatlantisk med det formål at inddrage viden og synspunkter fra andre dele af verden, mens ”Founders Foundation” er et initiativ, der skal bistå næste generation af iværksættere med at udvikle netværk og udvikle nye start-ups.

Sidstnævnte er helt i tråd med idéen om, at næste generations filantropi vil lægge mere vægt på impact investments – altså filantropi baseret på bæredygtig iværksætteri.

Inspirerende fond med politisk kant
Bertelsmann Stiftung adskiller sig tydeligvis fra de fleste andre tyske fonde. Og såmænd også de danske. Men ihukommende Lisbeth Knudsens #respektdemokrati er det inspirerende at se en filantropisk fond med politisk kant og engagement. Det er ikke lige til at se den danske pendant hertil. En del af forklaringen kan være historisk.

Herhjemme har demokratiet siden den første grundlov i 1849 været uantastet og uden angreb fra despotiske diktatorer, som tilfældet er hos vores naboland. Danske fonde er hovedsageligt stiftet ud fra ønsket om at fremme den højeste forskning og videnskab, lette byrderne for socialt udsatte og/eller fremme kulturel dannelse, byggeri af høj kvalitet og det gode, trygge liv.

Demokratisk dannelse er en del af danske fondes dna
Alligevel må demokratisk dannelse også siges at være en indbygget del af danske fondes dna. Og spørgsmålet er, om man inden for fundatsen kan støtte den demokratiske dannelse eksempelvis gennem initiativer, der har til formål at kvalificere og højne den demokratiske debat?

Er eksemplet fra Tysklands store ”bladfond” for vidtgående til at blive kopieret herhjemme, så kan man i stedet se til Norge. Her har stiftelsen Fritt Ord i en årrække støttet projekter og initiativer med det formål at højne kvaliteten af den offentlige debat. Det er blandt andet sket gennem en helt jordnær uddeling af stipendier til professionelle kulturkritikere – en profession, der i disse år er udfordret af nedskæringer i mediernes trængte økonomiske situation.

Til slut en idé til fremtidens filantroper: Tilbage i det 20. århundrede var ”social forarmelse” en drivkraft blandt sociale entreprenører. Nogle af dem valgte at bruge deres formue på fondsdannelser med et filantropisk formål. I disse år ser vi nye entreprenører med store formuer, som på et tidspunkt forhåbentlig vil blive brugt til nye fondsdannelser.

Måske var det på tide, at vi herhjemme fik en eller flere fonde, der i deres vedtægt havde til formål at modvirke den demokratiske forarmelse. Ikke fordi anledningen er opmuntrende, men fordi respekten for vores demokratiske samfundsorden fortjener det.

#respektdemokrati

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00