Mæth logh - og private penge - scal land byggæs

KLUMME: Samfundet kan ikke ledes og udvikles over finansloven alene. Der må også private penge til, som nu de 750 millioner kroner fra A.P. Møller til sociale formål, skriver Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen.

Rasmus Nielsen

MÆTH LOGH SCAL land byggæs fastslog Jyske Lov som bekendt allerede i 1241. Det var godt set. Sådan har det været lige siden. Men vi kan ikke bygge et samfund alene på fælles regler og på fælles skatteopkrævning. Der må også private penge og frivillig indsats til.

Derfor er det en samfundsnyhed af de virkeligt forårsgrønne, Altinget kunne sende ud onsdag om, at Den A.P. Møllerske Støttefond over de næste fem-seks år donerer trekvart milliard kroner til sociale formål.

Blandt tre hovedformål må fremhæves behovet for at bryde den negative sociale arv. Noget som ikke mindst Fogh-regeringerne op gennem nullerne prioriterede, men ikke rigtig kom i mål med. Fra barnsben belastet - og derfor uden skyld - betyder kritisabelt ofte for altid socialt udrangeret, simpelthen udstødt. Det duer ikke. Det er alt andet end menneskeligt. Slet ikke liberalt.

FØRST KOM APM med milliarden til folkeskolen og nu de 750 mio. til sociale formål. Lige direkte ind i kernevelfærden. Det er på samme tid vovet og prisværdigt. Kan samfundet nu ikke selv?

Nej, alt kan ikke løses over skattebilletten og de vilkår, et skiftende, ofte vaklende politisk flertal lige beslutter sig for. Det kunne da være, andre ideer og løsninger virkede? Alene, i konkurrence med offentlige løsninger - eller i skønsom offentlig-privat befrugtning.

Det får vi nu testet, når kloge og velforberedte mennesker omkring Støttefonden i de kommende måneder og år skal udmønte de mange sociale fondsbevillinger.

"Hvis man kan få folk i gang med livsmestring, er det en kæmpe fordel for det enkelte menneske og samtidig en stor økonomisk gevinst for samfundet," som Støttefondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, udtrykte det overfor os ved offentliggørelsen.

DET HAR DE sidste dage i Altingets spalter været ivrigt diskuteret, om disse private millioner til kernevelfærd nu også vil hjælpe, og om det i det hele taget er i orden, at A.P. Møller som privat aktør går ind og er med til at bestemme musikken.

”Det er en satsning med en betydelig risiko for, at der ikke kommer en skid ud af det,” udbrød velfærdsforsker, professor Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet. Bramfri som altid.

Mere tiltro var der fra civilsamfundsforsker, professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet:

"Vi har et velfærdssamfund, som krakelerer, og hvor udsatte gruppers levevilkår er forringet – for eksempel med reduktionerne i kontanthjælpen. Dermed kommer udspillet fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at stå i direkte modsætning til statens politik. Fonden er konstruktiv, mens staten for nærværende er dekonstruktiv."

DER MOTIVFORSKES I, hvorfor mon den store danske virksomhed påtager sig dette samfundsansvar. Esplanaden måtte som den ellers glade giver på dagen lide den tort, det var et lukke op for tv-avisen, hvor overborgmesteren - med en uden tvivl ikke-tilsigtet, uheldig timing - meddelte, at nu ville man sælge alle sine Mærsk-aktier, fordi de forbindes med olie, mens Danmarks største arbejdsplads, hovedstadskommunen, vil være kendt som grøn. Det var nok ikke lige dét, en aktie, der er faldet ca. en trediedel på et år, har brug for.

Og mens alle andre partier i Folketinget, anført af statsministeren, tiljublede bevillingen, dryppede Enhedslisten malurt i bægeret.

"Hvis Mærsk gerne vil hjælpe vores velfærdssamfund, så var det bedste, de kunne gøre, at lade være med at være så bange for at bidrage til fællesskabet over skattebilletten," sagde finansordfører Pelle Dragsted (EL).

Men den, der ler sidst, ler bedst, og det lykkedes også A.P. Møller Fondene er få et ganske usædvanlig skulderklap fra Dragsteds partifælle gennem mange år, formanden for Socialrådgiverne Majbrit Berlau, der havde de helt store lovord fremme. Hvornår har en venstrefløjsaktivitet sidst kaldt det store rederi for progressiv, men læs bare:

"Fonden har valgt den progressive vej ved at lægge en social investeringsstrategi og støtte forebyggelse og en helhedsorienteret indsats over for udsatte familier. Og det er vi meget positive over for," som Berlau udtrykte det.

ALT I ALT er der håb om, at de private penge til at hjælpe de socialt mest udsatte og imødegå negativ social arv vil bidrage til at udvikle og forbedre dansk socialpolitik. Uden om regering, folketing og statskassen. I direkte dialog med kommuner, civilsamfundet og de berørte medborgere. 

Det er der grund til at udtrykke respekt for og taknemmelighed over. Og husk så afslutningsvis også lige, at det overordnet fortsat i den grad er det politiske flertal, der over finansloven helt overordnet bestemmer, hvilken musik der skal spilles.

APM-donationen vil ikke forrykke balancen mellem politikere og fonde, som en analyse fra Altinget: civilsamfund gør opmærksom på. Det er fortsat staten og kommunerne, der bærer det største ansvar for vores velfærdssamfund. Et nøgletal fra Finansministeriets finanslovsdatabase er illustrerende:  Alene på Social- og indenrigsministeriet, Sundheds- og ældreministeriet samt Beskæftigelsesministeriet er der i 2016 afsat godt 410 mia. kr. 

I den målestok fremstår donationen som et sydfynsk åløb mod en frådende Nordsø. De kommende år skal vise, hvor mange vigtige fingeraftryk de private millioner kan sætte på dansk socialpolitik, der først og sidst føres med statens milliarder. Et håb og en tro er, at det vil kunne mærkes. Og som bekendt måler vi vores samfund på, hvordan vi behandler de svageste. 

Jo: Mæth logh - og private penge - scal land byggæs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00