Kraftig stigning i foreningers fondsindtægter

NY UNDERSØGELSE: Penge fra fonde har fået langt større betydning for landsdækkende organisationers økonomi. Ekspert vurderer, at mindre foreninger risikerer at tabe kampen om fondenes gunst.

Foreningers indtægter fra fonde er steget de senere år.
Foreningers indtægter fra fonde er steget de senere år.Foto: colourbox.com
Rasmus Dahl Løppenthin

De landsdækkende foreninger og organisationer ser i stigende grad mod landets fonde, når de skal have finansieret deres aktiviteter. Det viser en undersøgelse med små 60 besvarelser foretaget af Altinget. 

Mere end 70 procent af foreningerne angiver, at fondsmidlers betydning er blevet større eller meget større inden for de sidste 10 år. Og over 60 procent siger, at penge fra fonde er enten betydningsfulde eller meget betydningsfulde for organisationen. I alt har 93 procent af foreningerne modtaget støtte fra fonde inden for de sidste to år.

De tal får ISOBROs generalsekretær, Robert Hinnerskov, til at kippe med flaget.

“Vi har haft fokus på det i ISOBRO, og jeg synes jo, det er glædeligt, at fondene og foreningslivet har fundet hinanden,” siger han og bakkes op af Frivilligrådet.

Fondene har fået en stigende interesse for at styrke organisationers kapacitet. For 10 år siden havde det været utænkeligt, at fonde støttede uddannelse af frivillige eller nye medlemssystemer og kommunikationsportaler

Torben Stenstrup
Partner, Foreningsudviklerne

"Det er rigtig sundt, at foreningslivet får et bredt indtægtsgrundlag, så de ikke bliver alt for afhængige af støtte fra offentlige puljer," siger formand Vibe Klarup Voetmann.

 

 

Partner og strategisk rådgiver i Foreningsudviklerne, Torben Stenstrup, hilser også udviklingen velkommen. Han er forfatter til bogen ”Tak for donationen, Hr. Fond” og ser fondene som en vigtig sparringspartner for foreningerne.

"Foreningerne er blevet mere opmærksomme på, at hvis de gerne vil udvikle nogle projekter og programmer og have en større succes med at opfylde deres vedtægtsbestemte formål, kræver det langsigtede indsatser og partnerskaber," siger han.

Samskabelse hitter
Særligt de store erhvervsdrivende fonde har omfavnet den såkaldte "samskabelse", vurderer Torben Stenstrup. Fondene forsøger at bevæge sig væk fra rollen som passiv pengetank for i stedet at indgå i kvalificeret dialog om projekterne. Og selvom fondene generelt er forbeholdne over for at støtte egentlig drift, har de fået blik for, at der kan være ræson i at investere i foreningernes muskler.

"Fondene har fået en stigende interesse for at styrke organisationers kapacitet. For 10 år siden havde det været utænkeligt, at fonde støttede uddannelse af frivillige eller nye medlemssystemer og kommunikationsportaler," siger Torben Stenstrup.

Han peger på, at udbyttet af fondssamarbejdet dermed kan gavne organisationen i et perpektiv, der rækker ud over projektfasen.

"Når organisationerne får mere slagkraft, får de samtidig en større ydeevne i forhold til deres formål," siger Torben Stenstrup.

 

 

I Scleroseforeningen kan man godt nikke genkendende til udviklingen. Fondsmidlerne er blevet vigtigere, fordi indtægter fra eksempelvis arv og bidragsydere har været svigende, lyder det.

"Nogle af de traditionelle fundraisingkilder har været under pres, så derfor arbejder vi hele tiden med at sikre en fast indtægt i Scleroseforeningen," siger marketingschef Ann Leistiko.

Scleroseforeningen er dog ikke umiddelbart klar til at hoppe med på samskabelses-bølgen.

"Vi har nogle faste projekter, og dem laver vi ikke om på. Vi går ikke ind og tilpasser vores projekter, så de passer til en fond. Vi laver de ting, vi synes, der er de rigtige for Scleroseforeningen, og det er dem, vi gerne vil hente finansiering til," siger Ann Leistiko.

I stedet har Scleroseforeningen en medarbejder, som er ansat til at holde sig orienteret blandt de i alt 14.000 danske fonde.

"Der er et stort arbejde i at kortlægge hele markedet for fonde og følge den udvikling, der er på fondsmarkedet," siger Ann Leistiko.

Og screeningen af de omtrent 100 erhvervsdrivende fonde er blevet nemmere de senere år, vurderer foreningsrådgiver Torben Stenstrup. De erhvervsdrivende fonde tager nemlig i stigende grad rollen som filantroper på sig og er begyndt at formidle deres uddelingskriterier klart ud til ansøgerne.

"Fondene er blevet væsentligt dygtigere til at kommunikere, få nogle bedre hjemmesider og lave informationsskrivelser til ansøgerne," siger han.

 

 

Fondenes mere aktive og kommunikerende tilgang sender samtidig ansøgerne på overarbejde.

"Mange af de store fonde har også fået online portaler på deres egne hjemmesider, hvor man skal bruge mere krudt på at søge den her specifikke fond. Og det kræver, at ansøgerne sætter mere tid af til at lave mere gennemarbejdede ansøgninger," siger Torben Stenstrup.

Derfor har de store landsorganisationer med mange ansatte en klar fordel i kampen om fondsmidlerne. Og foreninger med få ansatte er begyndt at opgive ævred.

"Der er nogle, som ikke magter at sende den ansøgning," siger Torben Stenstrup.

Små kan blive trynet
Frivilligrådet har noteret sig udviklingen og holder øje med, om det udvikler sig til et decideret problem. Derfor frygter man også, at regeringens fondsindgreb vil føre til færre uddelinger og endnu hårdere kamp om fondenes gunst.

"Samtidig har vi også et skarpt blik på, om sekretariatsudgifterne til fondsansøgninger bliver for store. Det er jo typisk ikke de såkaldt varme hænder, som udfører det her ansøgningsarbejde, og vi skal passe på, at administrationsprocenten ikke bliver for høj," siger Vibe Klarup Voetmann.

Men selvom det koster kræfter nu og her, kan det være en god investering at søge fondsmidler. Også for de små foreninger med begrænsede ressourcer, mener Torben Stenstrup.

"Fonde er meget optagede af tale med engagerede mennesker, som brænder for deres idé. Hvis der er folk, som har noget på hjerte, og det er en rigtig god idé, og der er et perspektiv for, at det kan blive gennemført og udbredt, oplever jeg, at fondene er meget generøse," siger han.

Dokumentation

Hvordan fungerer fondsdanmarks samarbejde med de landsdækkende foreninger og medlemsorganisationer?

Det vil Altinget sætte fokus på i en række artikler i den kommende tid.

Artikelserien vil især være baseret på data fra et spørgeskema, Altinget har rundsendt til de landsdækkende foreninger og medlemsorganisationer.

Vi har fået 59 besvarelser.

Spørgeskemaet indeholder blandt andet spørgsmål om foreningernes økonomiske afhængighed af fondsmidler, ansøgningsprocessen og det generelle samarbejde med fondene.

Researchen til spørgeskemaet er foretaget af Carsten Terp Beck-Nilsson, Franka Lykke Vedel Kessing og Katrine Lønstrup Nielsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00