Medieforliget risikerer at lukke digitale medier

KLUMME: "Det dur ikke, at politikerne forsøger at lukke munden på modstandere ved at ramme disses talerør. Hvad med den ellers af alle efterstræbte mediepluralisme?" skriver Altingets udgiver, Rasmus Nielsen.

De senere år har budt på skærpet retorik mellem politikere og medier med alvorlig nedtur i anseelsen blandt vælgerne for begge  til følge. 

Også i det lys er de igangværende politiske forhandlinger om vilkårene fra 1. januar for statens medier og den statslige støtte til de private medier spændende.

I de nærmeste dage ventes kulturministeren at kunne gøre op, hvilke partier der vil være med i den afgørende runde om et forlig før sommerpausen. Dansk Folkeparti er under alle forhold med og kan lægge stemmer til et smalt forlig. Enhedslisten, SF, Alternativet og selv Radikale kommer ikke/næppe med – så det springende punkt bliver Socialdemokratiet, der møder med sin drevne ordfører, Mogens Jensen, og med lydhørhed fra sin formand, Mette Frederiksen.

Så lad os denne gang opholde os ved Socialdemokratiet og det store partis forhold til medierne. Siden firbladsystemets død, hvor hver købstad snart sagt havde et socialdemokratisk dagblad, har der været lavvande i "partiorganerne".

Traditionelt sagde man, at "pressen", det vil sige de engang udbredte og derfor magtfulde dagblade, langt overvejende var liberale og borgerlige, mens Socialdemokratiet så som modvægt havde en fordel af særlig dækning via DR. Sådan må man nok sige, det var helt op i nyere tid. Men mediemagten er helt anderledes fordelt i dag.

Dagbladene har både – desværre for folkeoplysningen – mistet indtægter, oplag og læsertal. i 2011 havde danske dagblade flere annonceindtægter herhjemme end Google og Facebook. Kun seks år senere, i 2017, var det mere end vendt rundt: Da tog Google og Facebook fire gange flere annoncekroner ud af landet, end de danske dagblade kunne skaffe. Og udviklingen fortsætter – uge for uge, dag for dag. Jysk Fynske Medier, landets næststørste private mediehus efter JP/Politiken, varsler igen i dag omfattende fyringsrunder – nu på 90 millioner kr., som følge af det svindende annoncesalg.

Medieforhandlingerne er mest synlige, når det gælder reduktionen på DR, TV 2-regionerne og Radio24syv, men under radaren foregår der et spil, som også tåler spotlight. Især Venstre har set sig sur på den lille socialdemokratiske netavis Pio, som man mener ligefrem gør sig skyld i "fake news" i sin kritiske dækning af regeringen.

Derfor har man bedt Kulturministeriet undersøge, om man over mediestøtten kan ramme Pio, der i 2018 modtager beskedne 355.000 kr. i statstøtte. Det rækker ikke langt på en operationsgang eller på et dagpengekontor.

På Piopio.dk præsenterer netavisen sig som "uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser. Men vi er ikke en avis uden holdninger – vi tager afsæt i et demokratisk socialistisk idégrundlag. Vores fokus ligger på arbejdsmarkedsudviklingen, fremtidens velfærdssamfund og kampen om ideerne. Formålet med Piopio.dk er at fremme oplysning om væsentlige samfundsforhold, styrke den demokratiske debat og sikre større alsidighed og mangfoldighed i mediebilledet. Derfor stiller vi også de spørgsmål, som andre journalister glemmer, og som politikerne ønsker at undgå."

Venstre og Socialdemokratiet er som bekendt hovedmodstandere i dansk politik og de to bejlerpartier til statsministerposten. Men det dur ikke, at politikerne forsøger at lukke munden på modstandere ved at ramme disses talerør. Hvad med den ellers af alle efterstræbte mediepluralisme?

Netavisen Pio har været tilmeldt Pressenævnet siden november 2014, og dermed ville fordøren for angrebne Venstre-folk være at indbringe artikler til Pressenævnet i henhold til Medieansvarsloven.

Det gjorde debattøren Rasmus Brygger eksempelvis i 2017. Han klagede til Pressenævnet over et indlæg bragt under pseudonym på netavisen Pio. Pressenævnet frikendte dog Pio for kritik. Det til trods for, at den anonyme klumme vurderede Rasmus Brygger og en række andre debattører for blandt andet at være "dresserede hunde i et mediecirkus", for at agere som en "forsmået ekskæreste" og for at "forplumre den politiske debat med ligegyldighed".

Men i det demokrati må der være højt til loftet. Vi må alle tåle at blive kaldt dresserede hunde.

Socialdemokraterne risikerer også, at et andet medie, der er partiet venligt stemt, risikerer døden som følge af det forestående medieforlig.

Der er tale om Avisen.dk, som LO ejer en halvpart af, mens den jyske, kommercielle succes Freeway ejer den anden.

Avisen.dk har på mange måder taget over, hvor dagbladet Aktuelt/Det fri Aktuelt måtte give op, og netavisen repræsenterer med egne ord "nogle lønmodtagerstemmer og danskere på kanten af arbejdsmarkedet, man ellers ikke hører meget til i det daglige mediebillede. Avisen.dk skriver nemlig med afsæt i arbejdslivet med et dagligt besøgstal på i snit på 80.000 brugere. Til sammenligning har Information.dk 48.000 og Borsen.dk 63.000 (april 18)."

Venstre har ligeledes set sig sur på, at fagforbund kan eje en del af medier, der modtager mediestøtte, sådan som Avisen.dk, der får 4,4 mio. kr. i 2018.

Til trods for støtten har Avisen.dk dårlig økonomi. Fra 2009 til 2016 havde underskuddene i Avisen.dk samlet set hobet sig op til 42 millioner kr., og efter 2017 rundede det samlede underskud 50 millioner kr., efter at Avisen.dk sidste år kom ud med et underskud på 8 millioner kr. mod 6,8 millioner kr. i 2016. LO dækker hele underskuddet. Men hvor længe?

"Det er et dårligt resultat. Jeg har også sagt i forskellige forbindelser, at vi ikke kan fortsætte med at realisere så dårlige resultater," siger Nicolai Kampmann, adm. direktør og ansv. chefredaktør for Avisen.dk siden december 2017, til branchemediet MediaWatch.dk. (Kampmann? Ja, den er god nok, han er Viggo Kampmanns barnebarn. Faren hedder Jens.)

Nicolai Kampmann ser over for Altinget sig selv sådan: "Vi dækker arbejdslivet set fra gulvet og giver plads til danskere på eller uden for arbejdsmarkedet. Desuden dækker vi politiske vinkler, samfundslivet og har en pæn del ældre læsere, som næppe har råd til eller ser sig repræsenteret i den mere elitære og tungt støttede avispresse."

Man skal ikke have megen politisk og kommerciel sans for at kunne se, at en politisk indgriben mod, at LO kan eje en del af Avisen.dk, kan føre til denne mediestemmes død. Igen til stor skade for mediepluralismen. Samtidig vil brede samfundsmedier som Folkeskolen og Ingeniøren blive stækket, fordi de også delvist ejes af lønmodtager- og brancheorganisationer og derfor ifølge det liberale tankegods bør miste statsstøtten.

Vi på Altinget kunne læne os tilbage og se til. Se til, hvordan udviklingen går vores vej, hvor dagbladenes privilegier med nulmoms fra nytår skal udstrækkes til os digitale medier. Og se til, at medier delvist ejet af organisationer mister støtten. Men det ville være for snævert. Langt vigtigere er mediepluralismen som forudsætning for et levende demokrati præget af oplysning, argumenter og debatlyst.

Jovist, Pio kan være drønirriterende. Og man kan på en overskyet dag, som måske kommer inden sommerferien, godt forstå, at det kan irritere liberalt-borgerlige politikere, at staten skal finansiere et medie udgivet af den rige mastodont LO. 

Men det afgørende er ytringsfriheden, pluralismen i folkestyret. Og at disse mediestemmer udgives af professionelle, der står til ansvar over for Pressenævnet og dets medieansvarslov. 

Derfor skal der herfra lyde en opfordring til kulturminister Mette Bocks forhandlingsbord om at sikre et forlig, der tilgodeser mediestemmer, hvad enten de er privatudgivne eller delvist organisationsejede. Sikre så mange digitale mediestemmer i Danmark som muligt, der kan fortsætte, hvor de trykte dagblade må og måtte slippe deres hæderkronede, historiske opgave.

PS: Den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen ytrer også gerne, at staten skal skære i støtten til medier, der kritiserer ham eller Socialdemokratiet. Den kan vi tage op igen en anden god gang. :-)

Forrige artikel Rasmus Nielsen: Brug din tid for demokratiet, ikke imod det Næste artikel Rasmus Nielsen: Sparsommelighed som politisk dyd Rasmus Nielsen: Sparsommelighed som politisk dyd
  • Anmeld

    Line Rosenvinge · Formand for Forenede Kritikere

    Pluralisme, professionalisme ... og præcision

    Nulmoms, også til digitale medier, er oplagt.

    Og, som Rasmus Nielsen skriver herover, er pluralisme og professionalisme nøgleord for medieudbuddet i et oplyst demokrati.

    Medieudspillet lægger op til at skærpe kravene til de medier, der kan få støtte - for i højere grad at sikre, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har en 'almen interesse for den danske befolkning'.

    Det er kun godt!

    I denne anledning er der noget, der bør præciseres, så her en supplerende opfordring til kulturminister Mette Bocks forhandlingsbord:

    Som del af de skærpede krav bør kultur og kunst i den nye medielov inkluderes i det, som har en almen interesse for befolkningen, så borgerne kan møde kultur og kunst i de brede medier og ikke kun i nichemedier.

    Derfor ligger der også en udfordring i at bekendtgørelsen klart beskriver forskellen på kunst og kultur. I den nuværende bekendtgørelse hedder det:

    "Ved kulturelle temaer, jf. stk. 1, nr. 7, forstås temaer, der i bred forstand omhandler kulturelle emner og begivenheder, herunder artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og arkitektur samt anmeldelse af faglitteratur og omtale af kulturelle begivenheder m.v." (§1, kap. 2 stk. 9, BEK nr 480).

    Denne formulering er for upræcis.

    I al fald kan vi konstatere, at der gennem årene er givet støtte til medier, som ved 'kulturelle temaer' er sluppet af sted med alene at beskæftige sig med livsstil (f.eks. boligindretning), underholdning (f.eks. rejsetilbud), sport eller kendte. Altså kultur i meget bred forstand.

    Vi bør derfor diskutere, hvordan både mediestøtteloven og bekendtgørelsen kan sikre mere fokus på 'kunst' i produktionen af 'kulturindhold'.

    Forenede Kritikere, der repræsenterer professionelt skrivende og fagligt funderede kunst- og kulturskribenter, uddyber nærmere i indlægget her:

    https://www.altinget.dk/kultur/artikel/forenede-kritikere-til-bock-det-er-kunsten-vi-savner

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Ikke give en dadel.

    Alt propaganda og gabe news, der ikke kan sælge sig selv, må dø.
    død over nassere. Aldrig fodre på ligegyldigheder.
    mvh

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Luk de danske medier - de kan ikke det man skal kunne

    I en global verden er internationale nyheder det alting bør handle om. Ingen danske medier har kræfter til den slags og har vel egentlig aldrig haft det. Hertil kommer at de alle har en urealistisk forhold til deres egne kræfter og derfor en indædt modvilje mod samarbejde.

    Min vigtigste informationskilde er derfor blevet Xinhua og Politico der dækker globalt og ikke beklager sig over at jeg ikke ønsker at læse deres reklamer.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi grønne EUer.

    Nyheder / Hvis og hvis min R.. var spids !!!!!

    Brug hellere pengene på at afkriminalicere vort samfund !!!! Gratis sport til alle under 18 år !
    Venligst hp.

  • Anmeld

    Bent Bjørn Ottesen · Can.El.

    Forskellen på en splint og en bjælke.

    Hvis man hos de blå ikke længere kan se forskellen på Pio's splint og de borgerliges bjælke i befolkningens øjne, så er man nået der ud, hvor demokratiets overlevelse er sat på en prøve, som overstiger alle tidligere forsøg på styre magten igennem medierne i stedet for gennem stemmesedlen. Det kan kun gå galt. Rivende galt.

  • Anmeld

    Christian X

    Hvornår er mange discount og junktilbud

    blevet bedre end færre og mere vitaminrige

    Vi har aldrig haft flere medier og har aldrig haft færre, der følger med

    Færre medier og større krav til dem