Debat

Mødrehjælpen: Good governance-regler kan skabe tillid i civilsamfundet

DEBAT: Et regelsæt for good governance vil give os værktøjer til at vurdere og sikre forbedring i egen organisation, men reglerne skal passe til både små og store ngo'er, skriver Ninna Thomsen.

Et regelsæt for good governance kan styrke ngo'ers troværdighed, skriver Ninna Thomsen.
Et regelsæt for good governance kan styrke ngo'ers troværdighed, skriver Ninna Thomsen.Foto: Mødrehjælpen
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Thomsen
Direktør, Mødrehjælpen

I Mødrehjælpen lever vi af vores gode navn. Når en ung far ringer til os, fordi hans liv er i krise, så har han en forventning om, at vi kan hjælpe ham.

Når en voldsramt kvinde søger hjælp i vores behandlingsforløb for voldsramte familier, så gør hun det ud fra en forventning om, at det kan hjælpe hende ud af hendes traumer.

Tilsvarende deltager sårbare familier landet over i lokale aktiviteter i vores snart 40 lokalforeninger, fordi de oplever, at de bliver mødt med åbne arme af et stærkt og inkluderende fællesskab.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du lyst til at deltage i debatten? Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vores rådgivning er certificeret, og vi gør i det hele taget en dyd ud af at få evalueret og tilpasset vores indsatser, så vi har sikkerhed for, at de gør en forskel. Familierne skal kunne stole på Mødrehjælpen.

En troværdig samarbejdspartner
Den tilgang er 1-1 overførbar til vores samarbejde med offentlige myndigheder, fonde, virksomheder og donorer. Man skal kunne stole på Mødrehjælpen.

Good governance-strukturerne udgør en solid ramme for vores arbejde. De er med til at stabilisere opfattelsen af Mødrehjælpen, og de sikrer klare linjer både indadtil og udadtil.

Af Ninna Thomsen
Direktør Mødrehjælpen

Vi ønsker at fremstå som en troværdig samarbejdspartner, der har styr på finanserne, styr på vores indsatser, styr på vores governance-strukturer og styr på arbejdsmiljøet.

Good governance, høj etik og godt arbejdsmiljø er ganske enkelt det bedste udgangspunkt i stort set alle sammenhænge.

Good governance-strukturerne udgør dermed en solid ramme for vores arbejde. De er med til at stabilisere opfattelsen af Mødrehjælpen, og de sikrer klare linjer både indadtil og udadtil.

Vi arbejder således allerede (og af os selv) med transparens, kommunikation, rapportering og implementering.

Læs også

Et vigtigt værktøj
Men vi er også nødt til at være ærlige omkring, at vi som sektor er udfordret hver gang, der er en organisation, der falder igennem.

Ligesom vi er nødt til at være ærlige omkring, at vi i princippet alle kan blive ramt på et eller andet tidspunkt. Og hver gang det sker, så rammer det os alle, som en boomerang. 

Af den grund gav det da også uhyre god mening, da man etablerede RådgivningsDanmark for derved at sikre en certificering af de mange rådgivninger rundt omkring i landet. RådgivningsDanmark har sat en standard for kvalitet.

På samme måde vil et regelsæt eller en standard for good governance give os værktøjer til hele tiden at arbejde med vores governance-strukturer. Vi får nemlig et værktøj til at vurdere og sikre forbedring i egen organisation.

Så ja: Jeg hilser det i den grad velkomment, at Frivilligrådet jævnfør aftaleteksten for satspuljen skal udvikle en både fleksibel og ambitiøs standard for good governance.

Retningslinjer for alle
I Mødrehjælpen finder vi det naturligt at skele til retningslinjerne for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde.

Her har man gennem et ”soft law”-regelsæt formået at finde en balance mellem mangfoldigheden af fonde på den ene side og så ønsket om at sætte en ambitiøs standard for good governance på den anden side.

Det er en god ambition. Og jeg vil foreslå, at Frivilligrådet tænker i de baner, når de skal udarbejde retningslinjer.

Retningslinjerne skal på den ene side kunne finde anvendelse i en stor og landsdækkende ngo. På den anden side skal de være til at gå til for den lille og lokale ngo, der også skal kunne overkomme at indholdsudfylde retningslinjerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ninna Thomsen

Direktør, Mødrehjælpen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)









0:000:00