Når gammelt tankegods skaber ny værdi

RÆKKEVIDDE: De mest udsatte danskere har brug for en økonomisk håndsrækning. Men hjælpen skal være mere end blot et plaster på et åbent sår, mener Egmont Fonden, som har givet sin bundne opgave med at uddele enkeltstøtte en strategisk makeover. Og det virker, viser en evaluering. 

Hvad har løver og bjørne, hattedame-virksomhed og moderne filantropi, en 100 år gammel fond og en anbragt pige i Nordjylland med hinanden at gøre?

For at besvare det spørgsmål skal vi vidt omkring.

Vi starter i Gutenberghus, Anders Ands danske barndomshjem, i Vognmagergade midt i København.

Her holder Egmont Fonden til. En fond, der, lige siden den blev stiftet i 1920, har delt penge ud til borgere i nød. Ikke meget. Bare en håndsrækning i form af eksempelvis brændselsstøtte til enlige mødre i datidens København.

Det er fonden forpligtet til. For det var stifterens vilje. Og stifters vilje binder. Men den type støtte, der ellers kunne lugte af mølkugler og damecerutter, har faktisk en berettigelse i 2016. Hvis man vel at mærke uddeler pengene velovervejet, mener Egmont Fonden. Og det har fonden så sat sig for at gøre.

”Enkeltstøtten er en grundpræmis for os. Og i 2012 besluttede vi os så for at transformere støtten til en moderne virkelighed,” fortæller direktøren for Egmont Fondens bevillingsadministration, Henriette Christiansen.

For en ting er, at støtten kan være en hurtig lindring for lidelse og afsavn. Men spørgsmålet, der rungede mellem væggene på femte sal i Vognmagergade, var med direktørens ord:

”Hvordan får vi sikret os, at vi får mest muligt ud af den støtte, vi kan give?”

Eller med andre ord: Hvordan kan pengene blive mere end bare en lap på et par hullede bukser?

Med det i baghovedet begiver vi os til Lemvig.

Fra ordblind til middel
Beskeden kom 1. april. Og Zenia var overbevist om, at det var en aprilsnar – indtil hun så mailen.

”Der var så mange andre ansøgere. Jeg troede ikke, det ville blive mig,” siger hun.

Mailen var fra organisationen Børnehjælpsdagen, som blandt andet med støtte fra Egmont Fonden driver Drømmebanken – et projekt, som i år opfylder omkring 70 anbragte børns drømme.

15-årige Zenia er vild med dyr, både store og små. Hun har altid ønsket sig at blive dyrepasser. Og med hjælp fra Drømmebanken fik hun en dag til at prøve drømmen af i Ree Park Safari.

”Jeg fodrede dyrene og lavede mad til dem,” fortæller Zenia:

”Jeg var lidt nervøs, for nogle af dem var store og farlige dyr som løver og bjørne.”

Zenia klarede udfordringen. Og drømmen om at blive dyrepasser er intakt. Men hvis hun skal gøre pasningen af dyr til sin levevej, har hun brug for et løft i skolen.

Da Zenia kom til sin plejefamilie i Lemvig for lidt over tre år siden, var opfattelsen, at hun var ordblind.

Med en ihærdig indsats har hun rykket sig i samtlige fag og ligger nu omkring eller lidt under middel.

Men der skal mere til. Derfor får Zenia nu et års lektiehjælp i engelsk og dansk.

”Det er rigtig fedt. Jeg føler allerede, at jeg er blevet meget bedre til de fag, jeg har brug for,” siger Zenia.

 

Siden 3. maj har Zenia fået lektiehjælp, så hun kan løfte sit niveau i engelsk og dansk. 

 

En længerevarende indsats
Og det er her, tanken om at få mest muligt ud af den støtte, der gives, kommer ind i billedet.

I Zenias tilfælde lykkedes det godt nok Børnehjælpsdagen at få Ree Park Safari og Mentor Danmark til at sponsere lektiehjælp og dagen i dyreparken og lektiehjælpen. Men eksemplet illustrerer det tankesæt, der ligger til grund for Egmont Fondens program ”En Håndsrækning”.

”Den bærende ide er stadigvæk at yde en akut hjælp, men at koble den til en længerevarende indsats for det barn eller den familie, der modtager hjælpen,” forklarer Henriette Christiansen.

Fonden har teamet op med fem partnerorganisationer, fire i Danmark og en i Norge. Fælles for dem er, at de er tæt på de mennesker, som har brug for hjælp, og at håndsrækningen kan indgå i det hjælpe- og udviklingsarbejde, organisationerne ellers gør.

”Det betyder, at de kan supplere den akutte hjælp med en begavet, velovervejet, længerevarende indsats,” siger Henriette Christiansen.

Zenia savnede et boost
Det vil projektleder i Børnehjælpsdagen Susanne Jensen godt skrive under på.

”Det er en rigtig god ide, og den har et stort potentiale. Jeg tror helt sikkert, det gør en stor forskel, at vi følger børnene til dørs,” siger hun.

For Zenia, for eksempel, har en dag sammen med en dyrepasser i Ree Park Safari værdi i sig selv, men er mere end det.

”For Zenia var gassen gået lidt af ballonen i forhold til skolen. Hun savnede et boost,” siger Susanne Jensen og fortsætter:

”Men det højereliggende mål er jo, at hun kan forfølge sin drøm. Og det er muligt nu med lektiehjælpen fra Mentor Danmark.”

Støtten rydder forhindringer af vejen
I en anden af Egmont Fondens partnerorganisationer, Mødrehjælpen, indgår håndsrækningen i organisationens økonomiske og juridiske rådgivning til trængte familier og gravide.

Det kan for eksempel være hjælp til at rydde en gældspost af vejen, så budgettet kan hænge sammen, fortæller rådgivningschef Susanne Svenningsen.

”Vi kan opleve at sidde over for en forælder, som ikke kan overskue sin økonomi. Og hvis vi så kan betale en kreditor, kan vi skabe ro til at fokusere på at få overblik over familiens budget,” siger hun.

Et andet eksempel er en mor, som ligger i strid med faderen om samværet med børnene. Og midt i virvaret går køleskabet i stykker.

”Hvis vi kan give hende penge til et køleskab, så hun ved, hun kan give sine børn frisk mad, så kan vi fjerne en forhindring, der blokerer for at arbejde med hende på den lange bane,” siger Susanne Svenningsen og tilføjer:

”Det betyder virkelig meget for os, at vi kan handle hurtigt og hjælpe vores brugere.”

Snuden oven vande
Og Sandy Brinck er enig.

Hun er chefanalytiker hos Oxford Research og har evalueret Egmont Fondens hjælpeprogram. Og evalueringen viser helt utvetydigt, at det er samspillet mellem den akutte hjælp og den langsigtede indsats, der batter.

”Håndsrækningen har kun en virkning, hvis man samtidig har andre indsatser. Det er ikke nok at få folk på fode. Det kræver, at der er andet, som fører folk videre,” siger Sandy Brinck.

Organisationer og eksperter peger i Oxford Researchs evaluering på, at der er et behov for økonomisk hjælp, og at behovet formentlig vil være stigende, blandt andet på grund af indførelsen af kontanthjælpsloftet og de lavere integrationsydelser.

I den kontekst kan håndsrækningen være det, der giver et presset menneske lige nøjagtig luft nok til at få snuden oven vande og blive i stand til at tage hånd om sin tilværelse.

”Det er en mulighed for at flytte noget af det, som står i vejen for en langsigtet indsats. Det kan fjerne noget af presset, så man kan se håb igen,” siger Sandy Brinck.

Et vigtigt redskab i værktøjskassen
Hos Egmont Fonden er enkeltstøtten en grundsten i det filantropiske fundament. Det er nærmest hugget i runer, at støtten til trængende individer skal uddeles. Derfor er Henriette Christiansen svært tilfreds med, at det er lykkedes at finde en form, der giver mening i dagens Danmark.

”Nogen kunne måske have en tanke om, at det er lidt hattedamet, det her med at give enkeltbeløb til enkeltpersoner,” siger hun og fortsætter:

”Der er stadig en gruppe af borgere, som har brug for akuthjælp. Der kommer mange ansøgninger om en håndsrækning. Og det kan faktisk lade sig gøre at imødekomme en stor del af behovet.”

Hun pointerer, at Egmont Fonden udover at bane vej for en langsigtet hjælp også får konkret viden om, hvor skoen trykker hos nogle af landets mest udsatte familier

”Derfor mener vi, at håndsrækningen faktisk er et meget vigtigt og nyttigt redskab i vores filantropiske værktøjskasse,” siger Henriette Christiansen.

Forrige artikel Lettisk demokrati-forkæmper: Vi har lært af Danmark Næste artikel Digital vismand: Ny teknologi vil bringe civilsamfundet tilbage i førertrøjen Digital vismand: Ny teknologi vil bringe civilsamfundet tilbage i førertrøjen
Formænd: Foreningsejet finans løfter samfundet

Formænd: Foreningsejet finans løfter samfundet

DEBAT: Foreningsejede finansielle selskabert går ligesom vores konkurrenter op i at tjene penge. Men vi er også sat i verden for at tjene vores medlemmers kollektive interesser, skriver formænd.