Nagieb Khaja: Civilsamfundet skal på gaden for at stoppe radikalisering

Civilsamfundets organisationer spiller en vigtig rolle i antiradikaliseringen. Men for at udleve den rolle skal de blive bedre til at opsøge utilpassede unge på gaden.

Det mener Nagieb Khaja, der er journalist og i mange år har fulgt terrorrelaterede miljøer i København.

“Vi ser, at organisationer som Kaldet til Islam har været meget aktive og møder de unge på gaden,” siger Nagieb Khaja og fortsætter:

“Vi andre i civilsamfundet laver nogle foldere og venter på, at de unge kommer. Men det gør de ikke.”

Civilsamfundet er hverdagens helte, så at sige. De har en legitimitet og rækkevidde, der i nogle sammenhænge ligger uden for myndighedsdanmarks evner.

Anders Vogelsang
Chef i PET's Forebyggende Afdeling

PET mener også, at det er vigtigt, at civilsamfundet er til at finde på gaden:

“Det er utrolig vigtigt, at civilsamfundet har en stemme, og den må gerne være tydelig og aktiv. Hvis det skal udleve sin rolle, er det vigtigt, at det er aktivt til stede,” siger centerchef i PET’s forebyggelsescenter Anders Vogelsang.

Hvorvidt civilsamfundet skal være mere opsøgende på gaden, er Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet, forsigtig med at udtale sig om. Hun medgiver dog, at civilsamfundet har et ansvar i arbejdet med antiradikalisering.

“Kan man sige, at vi har svigtet? Ja, jeg synes ikke, at nogen kan gå ram forbi. Vi har en fælles opgave i civilsamfundet om at invitere alle med i vores fællesskaber. Og det tror jeg ikke, at vi har været gode nok til,” siger hun.

Civilsamfundet skal invitere indenfor
Radikalisering har mange ansigter. Et af dem er militant islamistisk radikalisering. PET’s Center for Terroranalyse vurderer, at netop truslen fra islamistiske miljøer udgør den vigtigste faktor i trusselsbilledet mod Danmark.

Anders Vogelsang fra PET ser her civilsamfundet som en vigtig aktør, fordi det blandt andet har et nærvær på gaden, som myndighederne ikke har:

“Civilsamfundet er hverdagens helte, så at sige. De har en legitimitet og rækkevidde, der i nogle sammenhænge ligger uden for myndighedsdanmarks evner. Om det så er PET, politiet eller kommunen,” siger han.

Nagieb Khaja og Vibe Klarup mener begge, at de umiddelbare trusler fra islamisk radikalisering ikke kan løses af civilsamfundet. Men de ser begge to muligheder for, at civilsamfundet kan gøre en forskel i det forebyggende arbejde.

“Civilsamfundet skal agere som gadeprædikanter og vise, at man interesserer sig lige så meget for de unge, som de radikale miljøer gør. Berøringen med de unge gør, at deres fordomme bliver manet til jorden,” siger Nagieb Khaja og bakkes op af Vibe Klarup:

“Det er vigtigt, at de unge føler, at de indgår i fællesskaber. Og det er vigtigt, at nogen griber fat i dem og spørger ind til deres drømme,” siger hun.

Ud over at spille en vigtig rolle i forebyggelsesarbejdet, påpeger PET også, at civilsamfundet har en – til tider – overset rolle i afradikaliseringen.

“Civilsamfundet har en helt central rolle i at være støttestruktur i arbejdet med dem, der skal tilbage i samfundet efter at have været radikaliseret,” siger Anders Vogelsang.

Forbilleder med et job
En gruppe af de radikaliserede kommer fra det kriminelle miljø, forklarer Nagieb Khaja. En af grundene til, at de søger islamistiske veje, er, at de gerne vil råde bod på deres synder.

“Springet over til at blive jihadist er nogle gange kortere end til at blive en lovlydig borger i det danske samfund,” siger Nagieb Khaja.

Årsagen, mener han, skal findes i, at de kriminelle drenge gerne vil opretholde deres status. Og det harmonerer dårligt med den dobbeltstigmatisering, der ligger i at stå i kø på jobcenteret og samtidig være ‘perker’, som Nagieb Khaja udtrykker det.

“Det, der er svært for dem, er, at de går fra at være bandemedlemmer, som har status, respekt og penge til at blive helt almindelige arbejdsløse,” siger han.

Han og Vibe Klarup er enige om, at det er nødvendigt at opstille fællesskaber, som kan tiltrække disse drenge. Og de er også enige om, at det handler om, at de fællesskaber skal have nogle forbilleder, som drengene kan spejle sig i.

“Det kan være noget så simpelt som drenge fra blokken, der klarer sig godt og har et arbejde,” forklarer Nagieb Khaja.

De personer findes i forvejen, mener Vibe Klarup. Men der er et behov for flere af den slags.

“Jeg tror, at der er brug for, at vi bakker op om dem, der er. Og så håbe på, at det giver mod til, at endnu flere kommer til,” siger hun.

Stærkere organisering af nøglepersoner
Nagieb Khaja mener, at der findes gode kræfter i civilsamfundet, som gør en aktiv indsats for at skubbe de unge i den rigtige retning. Han savner dog en sammenkøringsordning, hvor man organiserer ressourcestærke mentorer.

Det er Vibe Klarup er ikke nødvendigvis uenig i, men hun ser det som en svær mission at gennemføre.

“Ofte er der nogle, som ønsker, at vi skal koordinere bedre. Men civilsamfundet er fuldstændig ustyrligt i sin natur. Der er masser af aktiviteter, og man kan aldrig få sig et samlet overblik over dem alle,” afslutter hun.