Ngo og skatterevisor roser grundig bog om fondsverdenen

DOBBELT-ANMELDELSE: Børns Vilkår og skatterevisor Christen Amby roser ny bog om fonde for dens grundighed. Dog savnes der mere plads til kritikken af fondenes indflydelse samt en dækning af skattereglernes betydning for fondsudviklingen, lyder det.

Børns Vilkår: Fonde stiller nye krav til civilsamfundet

 

Altingets vurdering: 4/6

ANMELDELSE: Birgitte Boesens bog er en fyldig introduktion til de drøftelser, der i de senere år har præget fondsverdenen, og giver indblik i en række af de højtplacerede aktørers synspunkter om eget virke, skriver Rasmus Kjeldahl.

Af Rasmus Kjeldahl 
Direktør i Børns Vilkår

Med bogen "Fonde i bevægelse - Fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører" har forfatteren Birgitte Boesen sat sig for at komme rundt om den danske fondsverden og de trends, som påvirker fondenes rolle.

Bogen omfatter et historisk tilbageblik på fondes udvikling som juridisk fænomen, de seneste 30-40 års udvikling i lovgivning og beskatning samt fondsmodellens betydning for en gruppe af danske virksomheder. 

Hovedformålet er dog at kaste lys over udviklingen i de almennyttige fondes filantropiske arbejde. Som fast kunde (!) hos de danske fonde er det specielt denne del af bogen, som har min interesse.  

Bogens fokus er især de relativt få, men markante, velgørende fonde, som i nyere tid har skærpet deres strategiske tilgang og jævnligt omtaler sig selv som ’katalytiske’ eller indgår i strategiske partnerskaber med en aktiv rolle i at designe de projekter, som støttes.

Dette fremhæves som et opgør med tidligere tiders mere passive strategi, hvor fondene blot ventede på ansøgninger. Denne udvikling er sket ud fra fondenes ønske om at fremme samfundsforandringer, som er mere varige og ikke blot består i tilskud til en bygning eller et tidsafgrænset tilskud til en social aktivitet. Samtidig tager fondene også i stigende grad erhvervslivets jargon og produktivitetsfokus til sig, så støttemodtagerne skal leve op til krav om afrapportering på KPI’er og impact assessment.  

Krav, som kan være vanskelige at håndtere på det sociale område, hvor robuste resultatindikatorer er sjældne og ofte åbne for fortolkninger. Den komplekse karakter af sociale problemstillinger kan også gøre det svært nøjagtigt at måle et givent projekts virkning (impact).  

Bogen gør, gennem en række interviews med fremtrædende personer på især giver-siden i fondsverdenen, indgående rede for de tanker og overvejelser, fondsdirektører og -formænd gør sig. Men bogen går ikke i større omfang ind i fondenes virke set fra modtagersiden. Generelt fremstår det dog heldigvis, som om der fra fondenes side er opmærksomhed på de risici, som en mere aktivistisk tilgang indebærer – blandt andet i forhold til at ’bosse’ projekter igennem, som et af bogens mange citater udtrykker det.  

Bogens styrke er især at være en fyldig introduktion til de drøftelser, der i de senere år har præget fondsverdenen og give indblik i en række af de højtplacerede aktørers synspunkter omkring eget virke. Den samler også en række nye data og sætter fondenes økonomiske betydning i perspektiv.  

Denne læser havde dog gerne set, at der også var blevet plads til at gå mere ind i de forskellige former for kritik, der jævnligt rejses. For eksempel fondenes krav om øget professionalisering, der kan være svær at håndtere for mindre ildsjælsdrevne organisationer, eller den indflydelse, som fondsdonation kan have på de offentliges prioriteringer i øvrigt – ikke mindst indenfor forskning. Det kunne også have været interessant at høre forfatterens egne anbefalinger til danske fondes fortsatte udvikling.  

Hvis bogen kan blive til katalysator og empirisk fundament for sådanne videre diskussioner, vil det være meget velkomment.

---

Skatterevisor: Vidtrækkende fondsbog savner fokus på skattereglerne

Altingets vurdering: 4/6

ANMELDELSE: Birgitte Boesen viser i "Fonde i bevægelse" sit brede kendskab til fondsverden, men bogens svaghed er imidlertid, at de mange enkeltoplysninger fremstår fragmenteret, skriver Christen Amby, rådgivende skatterevisor.

Af Christen Amby
Rådgivende skatterevisor 

Birgitte Boesens "Fonde i bevægelse" er først og fremmest en skildring og delvis analyse af, hvordan filantropiske fonde har udviklet sig fra at være passive velgørere til at tage aktiv del og initiativ til de projekter, der gives støtte til.

Birgitte Boesen har arbejdet med fonde i en årrække og herunder været ansat i Realdania i længere tid.

Bogen giver en bred skildring af en række fænomener i forbindelse med fonde. Der er en bred beskrivelse af en række oplysninger og begivenheder, der viser forfatterens brede kendskab, men som forfatteren selv skriver om formålet med bogen, er det ønsket at videregive en praktisk analytisk tilgang til emnet, og der er ikke tale om en videnskabelig analyse. Herunder at belyse fondenes udvikling fra diskrete velgørere til aktive samfundsaktører.

Dette er både bogens stærke side og svaghed.

Bogen indeholder mange konkrete eksempler på fondes virksomhed. Der er desuden en meget oplysende litteraturliste. Det er lagt vægt på udviklingen hos de filantropiske fonde. Der er herunder nogle oplysende eksempler på ”moderne” filantropiske fonde i udlandet og muligheden for at danske fonde kan lære mere aktiv samfundsengagement herfra.

Bogens svaghed er imidlertid, at de mange enkeltoplysninger fremstår fragmenteret. Der er nogle steder tilløb til at analysere den historiske udvikling, herunder den lovgivningsmæssige udvikling, og udvikling i skattereglerne. Men bogen mangler efter min mening en klarere opdeling i udviklingen set som en følge af udviklingen i de civilretlige regler (fra fideikommis- og stiftelse-reglerne til den aktuelle fondslovgivning) og skattereglernes konkrete betydning for udviklingen af fonde.

Det kommer ikke tilstrækkeligt frem, at begrebet ”fonde” dækker en række institutioner, der er vidt forskellige.

Således omtales sporadisk en række fonde, der er lovskabte og har til formål at løse konkrete administrative opgaver (Grundejernes Investeringsfond, Lønmodtagernes Dyrtidsfond o.l.), hvor bidrag til og ”uddelinger” fra ”fondene” er lovbestemt og etableret for at have institutioner, der reelt fungerer som statsinstitutioner, men formelt er adskilt fra stat/kommune og med brugerne (betalerne) som deltagere i administrationen.

Bogen gennemgår ret udførligt to væsentlige områder for fonde: tilknytning til erhvervsvirksomhed som ejere og filantropisk virksomhed.

Teoretisk kan man opdele de fleste fonde i erhvervsdrivende fonde, der har til formål at eje, drive og videreføre en erhvervsvirksomhed, og som dannes ved donation fra erhvervsvirksomhedens ejer (ofte stifter), og filantropiske fonde, der dannes ved donation fra en person/familie og har til formål at give filantropiske uddelinger, for eksempel legater til værdigt trængende og/eller.

Men i praksis har skattereglerne medført, at fonde, der er stiftet for at besidde og videreføre en erhvervsvirksomhed, også får et filantropisk formål (til uddelinger til almennyttige og velgørende formål) på grund af skattereglerne.

Ofte får sådanne erhvervsdrivende fonde kun det filantropiske formål af hensyn til skattereglerne, og de er reelt skabt af hensyn til videreførsel af virksomheden.

Sådanne fonde er reelt skabt for at sikre virksomheden og i mindre grad for at skabe mulighed for filantropisk virksomhed.

Men sådanne fonde kan videreføre erhvervsvirksomheden så godt, at der faktisk kommer et så stort resultat ud af virksomheden, at det giver mulighed for store filantropiske donationer.

Der gennemgås i bogen en række eksempler på sådanne fonde, men det diskuteres ikke klart, hvordan den erhvervsmæssige tilknytning påvirker den filantropiske virksomhed.

Det er ikke tilfældigt, at det – som det påvises i bogen – ofte er forskningsmæssige og medicinske formål, der støttes af Novo-fonden. Det havde været spændende med en mere udførlig drøftelse af, hvordan fondens almennyttige uddelingerne styrker fondens erhvervsinteresser.

De senere år er der imidlertid opstået en række filantropiske fonde, der ikke er skabt ved en veldædig donation, men som er en følge af erhvervsudviklingen og erhvervslovgivningen.

En række brugerejede virksomheder – først og fremmest i den finansielle sektor (kreditforeninger, sparekasser og forsikringsselskaber) – er omdannet til aktieselskaber.

I nogle tilfælde ved udlevering af aktier til brugerne, men ofte ved at ejerskabet overgik til erhvervsdrivende fond, og uden at der reelt er tale om en donation fra de hidtidige ejere, men formelt set som overgang af kapital fra et selvejende institution.

Der er herved skabt store fonde (og foreninger), der har betydelige midler og nu lever sit eget liv. Det er netop sådanne fonde, a la Realdania, der reelt er de vigtigste aktører i den udvikling, som bogen omtaler.

Det er disse fonde, der er de vigtigste aktører i den udvikling, som bogen gennemgår, og som ikke blot støtter velgørende og almennyttige formål, men ofte selv skaber disse formål med afkastet af de midler, der nu skabes af en formue, der før skulle komme kunderne til gode. Fondene er altså ikke skabt ved velgørende donationer, men reelt taget fra kunderne.

Bogen er et godt eksempel på, hvordan der på den måde er opstået en gruppe af store filantropiske fonde, der selv forsøger at skabe et behov for uddelinger.

Dette kunne være behandlet lidt mere kritisk, og det beskrives ikke, hvordan skattereglerne har fremmet denne udvikling, idet overgangen til de nuværende fonde skete skattefrit for disse fonde, medens en uddeling af formuerne i de pågældende finansielle institutioner til brugerne – der reelt  var ejerne – skulle beskattes. Denne skattefrihed kontra beskatning blev reelt brugt til at legitimere, at ejerformuen blev grundlaget for de nuværende fonde

Som anført ovenfor, er bogen fyldt med nyttige informationer, men indeholder ikke en samlet samfundsmæssig analyse.

Den er dog meget nyttig til at se, hvordan det aktive ejerskab udvikler sig, og omtalen af udviklingen og praksis i udlandet giver grobund for bedre forståelse for, hvordan de store filantropiske fonde vil udvikle det aktive ejerskab.

Birgitte Boesen: Fonde i bevægelse – Fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører, Djøf Forlag, 212 sider, netop udkommet

Forrige artikel Lars Qvistgaard: Ny bog bidrager til vigtig debat om pseudoarbejde Lars Qvistgaard: Ny bog bidrager til vigtig debat om pseudoarbejde