Nødhjælpsorganisationer henter rekordmange penge

VÆKST: Aldrig har danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer haft så mange penge til nødhjælp og udviklingsarbejde som i 2014, viser ny opgørelse. Det handler om at kende sit marked - ligesom når man sælger leverpostej, lyder det fra den hurtigst voksende organisation.

Ngo'ernes omsætning er steget med næsten 60 procent på fem år.<br>
Ngo'ernes omsætning er steget med næsten 60 procent på fem år.
Foto: Colourbox
Kasper FrandsenRasmus Dahl Løppenthin

Mens dansk økonomi nærmest har stået stille siden finanskrisen, er væksten i branchen for danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer eksploderet.

Organisationer som Red Barnet, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp har oplevet en samlet omsætningsvækst på 59 procent fra 2009 til 2014.

I alt har organisationerne skaffet ca. 2,3 milliarder kroner mere til at yde nødhjælp i katastrofeområder som Syrien og iværksætte udviklingsprojekter i ulande for i perioden. Det betyder, at de samlede indtægter for organisationerne i 2014 nåede op på ca. 6,3 milliarder kroner.

Det viser en opgørelse, som Altinget har foretaget blandt de 18 største danske ngo’er, der arbejder internationalt.

Hvis der er så stor indtjening, og man har råd til at konsolidere sin egen position, så forsvinder debatten om, hvad man skal og ikke skal. Lidt firkantet sagt bliver der råd til det hele.

Christian Bjørnskov
Forsker i udvilklingsøkonomi ved Aarhus Universitet

Størstedelen af væksten er drevet af organisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, der hovedsagelig arbejder med nødhjælp.

Her trækker Dansk Flygtningehjælp uden sammenligning det største læs med vækst på 141 procent - og med en samlet omsætning i 2014 på 2,3 milliarder udgør organisationen ca. 35 procent af hele branchen.

Ligesom at sælge leverpostej
Succesen handler blandt andet om, at man skal kunne læse det såkaldte humanitære marked som ethvert andet marked, mener generalsekretær Andreas Kamm.

”Det er ligesom at sælge leverpostej. Hvis der er en leverpostej, der smager bedre til en billigere pris, så køber man jo den. Det er vigtigt at tænke i brugerne, og hvad de ønsker. Hvad vil donorer og flygtninge egentlig have? Det er meget bruger- og markedsorienteret, også i vores branche,” lyder det fra generalsekretær Andreas Kamm, der overtog roret i 1998, hvor Dansk Flygtningehjælp var tæt på konkurs.

Væksten skal ses i lyset af, at der er rekordmange fordrevne på verdensplan. Og pengene i Dansk Flygtningehjælp kommer da også især fra EU og FN, der begge overgår midlerne fra den danske stat.

(Artiklen fortsætter under grafen.)

Har gjort det godt
Danske organisationer har over en bred kam haft et øget fokus på at søge midler fra internationale, institutionelle donorer som netop EU og FN. Og det har man haft stor succes med, siger Lars Udsholt, formand for brancheorganisationen Globalt Fokus.

At det især er Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, der har fået større økonomiske muskler, overrasker ham ikke:

“Skal du være i stand til at springe til, når donorerne beder om et projektforslag med kort varsel, kræver det et stærkt internationalt netværk og en solid egenkapital, så du kan rejse en egenfinansiering hurtigt,” siger han.

Særligt organisationer med et bredt spektrum af landekontorer har en fordel, når den internationale bistandskage skal fordeles.

“Du kan ikke sidde i København K og tænke dig til løsninger og udfordringer i Somalia. En væsentlig årsag til Dansk Flygtningehjælps succes med at få opgaver på Afrikas Horn er, at de har en vedvarende tilstedeværelse i regionen.”

Også ngo’ernes samlede egenkapital er vokset fra 423 til 743 millioner kroner - svarende til en stigning på 75 procent siden 2009.

Stop med at tude
Samlet kommer en fjerdedel af organisationer omsætning fra den danske stat. Men det er langt mindre end i 2009. Den andel bliver endnu mindre fremover, da regeringen med sin finanslov for 2016 vil droppe 212 millioner kroner af den årlige støtte fra staten til ngo’erne - svarende til en tredjedel.

Besparelser har allerede fået organisationerne til at nedlægge stillinger og projekter rundtom i verden. Men på grund af den store omsætningsstigning er der ingen grund til at klage, mener professor Christian Bjørnskov, som forsker i udvilklingsøkonomi ved Aarhus Universitet.

“Det er svært at se nødvendigheden i at klage over nedskæringer, når man samtidig har set en stærkt voksende egenkapital og indtjening. Det giver ikke meget mening,” lyder det.

Den logik har man svært ved at følge i ngo’ernes brancheorganisation Globalt Fokus. Formand Lars Udsholt pointerer, at idéen med rammeaftalerne er, at organisationerne kan yde en bestemt, langsigtet indsats, fordi de er sikret en bestemt pose penge år efter år. Det princip bryder man med ved at foretage nedskæringen i ét drastisk øksehug fra det ene år til det andet, mener han.

Et kvalitetsstempel
Samtidig er den forøgede indtjening blot et tegn på, at de danske organisationer leverer et solidt stykke arbejde.

“Det er jo kun et kvalitetsstempel, at vi er i stand til at få mange opgaver fra internationale donorer. Det bør egentlig bare øge danskernes og Danidas motivation for at at donere midler,” siger Lars Udsholt.

Professor Christian Bjørnskov anerkender, at det har skæppet godt på kistebunden, at de danske organisationer har været dygtige til at positionere sig internationalt. Men han advarer samtidig imod, at de gyldne tider i ngo’erne afliver den helt centrale prioriteringsdiskussion.

“Det skaber samme problemer, som hvis renterne er alt for lave, fordi man glemmer at  prioritere. Hvis der er så stor indtjening, og man har råd til at konsolidere sin egen position, så forsvinder debatten om, hvad man skal og ikke skal. Lidt firkantet sagt bliver der råd til det hele,” siger han og fortsætter:

“Der er utrolig mange følelser på det her område. Vi kan jo vanskeligt sætte spørgsmålstegn ved ngo’ernes intention, og vi vil jo alle sammen gerne hjælpe verdens allerfattigste. Og derfor bliver det svært at få en saglig debat på benene.”

Bør stille højere krav
Første skridt kunne være en mere effektiv evaluering af ulandsprojekterne, mener Christian Bjørnskov.

“Evalueringer er dyre, men det er der, det har haltet historisk. Og det gælder bestemt ikke kun de danske ngo’er,” siger professoren fra Aarhus Universitet.

Derfor kunne “de velpolstrede organisationer” med fordel investere i at blive klogere på, om deres projekter virker.

“For at lære, hvad der virker og ikke virker, er der behov for mere kontrol og flere evalueringer. Men det er ikke særlig populært i bistandsmiljøet at evaluere, fordi det afslører, hvis ting ikke fungerer. Men når der er så mange penge i ngo’erne, skal de på linje med andre brancher kigges efter i kortene,” siger Christian Bjørnskov.

Hos Globalt Fokus nikker Lars Udsholt genkendende til, at man historisk har været for dårlige til at måle på effekten af de mange ulandsprojekter. Men der er sket en holdningsændring.

“Efter at ramme-organisationerne og Danida i fællesskab har opstillet nye rapporteringsformater, synes jeg faktisk, at vi har taget nogle skridt i den rigtige retning,” siger han.

Få overblikket over udviklingen:

 

Dokumentation

TEMA: Udviklings- og nødhjælpsorganisationer i en brydningstid

Regeringen sparer på udviklingsbistanden. Men udviklingsarbejde – og ikke mindst pengene – kommer også andre steder fra end staten. Her har ngo'erne i årtier spillet en stor rolle. Men hvordan går det egentlig med ngo'erne? Det vil Altinget tage temperaturen på i den kommende tid.

I alt har Altinget indsamlet data fra 18 af de største udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmark. Den research har Franka Lykke Vedel Kessing og Katrine Lønstrup Nielsen stået for.

* 3F, Ghana Venskabsgrupperne, Sex og Samfund, Dansk Folkehjælp, Vedvarende Energi og Ulandssekretariatet har ikke haft mulighed for at være med i undersøgelsen. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Kamm

Formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 1998-2017
cand.mag. i historie og dansk (Odense Uni. 1978)

Christian Bjørnskov

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 2001), ph.d. i økonomi (Handelshøjskolen i Aarhus 2005)

0:000:00