Ny analyse: Cepos retter skarp kritik mod Danmarks ghettopolitik

GHETTOLOV: Der mangler evidens for, at den danske ghettolovgivning virker, konkluderer ny Cepos-analyse. Lovgivningen er på kant med det acceptable, siger tænketankens analysechef. S-ordfører er overbevist om, at loven har effekt. 

Danmarks ghettopolitik mangler afsæt i valid forskning.

Derfor er det stærkt kritisabelt, at den tidligere VLAK-regering i brede forlig med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Sociali­stisk Folkeparti har vedtaget lovgivning om blandt andet dobbelt straf for lovovertrædelser i ghettoområder, tvungen pasning af børn i daginstitutioner, nedrivning af bygninger og tvangsflytning, hvis man bor på en bestemt adresse.

Sådan lyder det fra Cepos' analysechef, Otto Brøns-Petersen, på baggrund af en ny analyse, som den borgerligt-liberale tænketank har foretaget af Danmarks ghettopolitik.

"Den førte ghettopolitik har ikke været effektfuld. Den har i høj grad været symbolpolitisk. Der er brugt redskaber, som er på kant med, hvad vi bør tillade i et liberalt demokrati," siger Otto Brøns-Petersen til Altinget.

"I et retssamfund som det danske bør vi kunne forlange, at lovgivere dokumenterer, at indgrebet er berettiget og sandsynliggør, at det vil virke: Det kan man bare ikke, for der er ikke evidens," siger analysechefen. 

Bygger ikke på forskning
Cepos har gennemgået både dansk og udenlandsk forskning om ghettoer og ghettodannelser. Undersøgelsens overordnede hovedkonklusion er, at den danske ghettopolitik gradvist er strammet trods et meget usikkert forskningsgrundlag.

Tænketanken har samtidig undersøgt den såkaldte nabolagseffekt. Nabolagseffekten antager, at der er sammenhæng mellem et områdes fysiske udformning, beboer­sammen­sætning og omfanget af problemer med ringe uddannelse, arbejdsløshed, lav indkomst og krimi­nalitet.

Det er gjort med registerdata fra Danmarks Statistik for 2017. Der er brugt fuld data for alle, der i 2017 boede i en ghetto, mens kontrolgruppen af personer uden for ghettoer er skabt ved udtræk bestående af alle indvandrere og efterkommere og 10 procent af alle danskere.

Analysen viser, at beboere i ghettoområder klarer sig dårligere end en sammenlignelig kontrolgruppe på en række områder. Men at det ikke er muligt at påvise årsagssammenhængen.

Kraftigt fingerpeg
Cepos har – for at få et fingerpeg om årsagssammenhængen – analyseret gruppen af asylansøgere, der fik asyl i Danmark i 2015, 2016 og 2017. Denne gruppe blev tilfældigt fordelt i landets kommuner. Her konkluderer tænketanken, at bopæl ikke havde betydning for kriminalitet, problemer med beskæftigelse eller resultater i skolen.

"Det er et kraftigt fingerpeg af, at det ikke er ghettoen, der skaber problemerne, men problemerne, der havner i ghettoerne," siger Otto Brøns-Petersen.

Men det kan også handle om, at nabolagseffekten ikke er slået igennem for den gruppe, du her omtaler, fordi de kun har været i landet i få år. Hvis konklusionen af jeres undersøgelse er, at det ikke er muligt at påvise årsagssammenhængen, hvad bidrager analysen så med?

"Vi konkluderer, at der er brug for væsentligt mere evidens for de redskaber, man bruger. Vi kan ikke pege på noget endeligt, men det er der heller ikke nogen andre, der kan. Alligevel bruges der meget hårdhændede metoder. Vi har brug for væsentligt mere forskning på området. Specielt hvis man vil udfordre grundlæggende friheder," siger Otto Brøns-Petersen.

Hvis der er store udfordringer i ghettoområder, om end man ikke kan fastsætte årsagssammenhængen, så giver det vel fortsat mening at sætte hårdt ind der, hvor problemerne er mest udtalte og tydelige?

"Selvfølgelig bør der være mest politi, hvor der er mest kriminalitet. På den måde giver det mening at sætte ind i ghettoområder. Men det er problematisk at bruge redskaber, man ikke bruger over for andre, og det er problematisk at forsøge at opløse ghettoerne. Det løser ikke nødvendigvis problemet." 

Fodlænker og fri hash
Otto Brøns-Petersen peger på en række løsninger, der ifølge Cepos vil have effekt, hvis man vil ghettoudfordringerne til livs.

Blandt andet bør man indføre en indslusningsløn for nytilkomne med svage kompetencer, så de nemmere kan træde ind på arbejdsmarkedet. Og så kan fodlænker og en liberalisering af hash også have en positiv effekt, mener analysechefen:

"Hashmarkedet er meget lukrativt og en stor magnet for de problemer, vi har. Hvis vi legaliserer det marked, vil profitmulighederne for kriminelle forsvinde. Samtidig bør politikerne se mod Holland, hvor man har haft god effekt ved brugen af elektroniske fodlænker. Det forhindrer negative effekter, der er ved at sidde i fængsel – for eksempel radikalisering." 

S: Politiken har effekt
Socialdemokratiet var i foråret 2018 sammen med et historisk bredt flertal om at vedtage den tidligere VLAK-regerings ghettoplan "Et Danmark uden parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030".

Partiets boligordfører, Henrik Møller, tager Cepos-analysen med ophøjet ro. Henrik Møller er overbevist om, at redskaberne i ghettoaftalen fra 2018 har effekt. 

"Det kan godt være, at der ikke ligger nogen videnskabeligt evidens i forhold til løsningen, der er i aftalen. Men vi har en almen sektor, som fungerer i 95 procent af tilfældene. Vi har med boligudviklingen i den almene sektor vist, at hvis vi laver en ordentlig fordeling af beboerne, så fungerer det også. Det er bevis nok for mig," siger han til Altinget og tilføjer:

"Jeg er med på, at idéen om at flytte borgere ud af ghettoerne ikke i sig selv løser problemet. Der skal også nogle sociale indsatser til. Men de ligger i parallelsamfundsaftalen."

*Rettelse: Altinget skrev i denne artikel, at Radikale Venstre var med i det brede forlig om ghettoloven. Det var en fejl. Radikale Venstre stemte imod ghettopakken, men var med i aftalen om finansieringen af loven. Altinget beklager fejlen.

Forrige artikel Professor: Afgørelse i 24syv-sag kan feje benene væk under civilsamfundet Professor: Afgørelse i 24syv-sag kan feje benene væk under civilsamfundet Næste artikel Socialøkonomisk projekt har skabt boom i beskæftigelsen for unge med handicap Socialøkonomisk projekt har skabt boom i beskæftigelsen for unge med handicap